Læring i det hyperkomplekse samfund - museumsdidaktiske overvejelser

Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens”

Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens” Kompleksitet

Usikkerhed på egenkompleksitet: “Autokontingens” Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens” Kompleksitet

Usikkerhed på egenkompleksitet: “Autokontingens” Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens” Hyperkompleksitet

Afsender Modtager Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Afsender Modtager Tradition Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Afsender Modtager Tradition Forklaring Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Afsender Modtager Tradition Forklaring Fortolkning Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Videnstraditioner Afsender Autoritet Modtager Tradition Forklaring Fortolkning Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Videnstraditioner Afsender Autoritet Ekspert Modtager Tradition Forklaring Fortolkning Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Fortolkningsbidrager Afsender Videnstraditioner Autoritet Ekspert Fortolkningsbidrager Modtager Tradition Forklaring Fortolkning Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme

Læring

Læring Læringstyper Kvalificering, dvs. tilegnelse af færdigheder og kundskaber Socialisering, dvs. at blive del af en større sammenhæng Subjektivering, dvs. at træde frem som en unik person, institution eller virksomhed

Læring Læringstyper Kvalificering, dvs. tilegnelse af færdigheder og kundskaber Socialisering, dvs. at blive del af en større sammenhæng Subjektivering, dvs. at træde frem som en unik person, institution eller virksomhed Læringsstimulering Enhver form for ydre påvirkning, der kvalificerer, socialiserer og/eller subjektiverer

Læring Læringstyper Kvalificering, dvs. tilegnelse af færdigheder og kundskaber Socialisering, dvs. at blive del af en større sammenhæng Subjektivering, dvs. at træde frem som en unik person, institution eller virksomhed Læringsstimulering Enhver form for ydre påvirkning, der kvalificerer, socialiserer og/eller subjektiverer Læringsformer Kumulativ Assimilativ Akkomodativ

Læringsformer

1. ordens læring: y = tx

1. ordens læring: y = tx

2. ordens læring: y = tx2

2. ordens læring: y = tx2

2. ordens læring: y = tx2

3. ordens læring: y = x3 + tx

3. ordens læring: y = x3 + tx

3. ordens læring: y = x3 + tx

3. ordens læring: y = x3 + tx

4. ordens læring: Forandring af læringstopologi

Læringsformer Bemærk, at man i brugen af disse videns- og læringsformer skal tage hensyn til alders- og uddannelsestrin, jvf. f.eks. Steen Beck og Birgitte Gottlieb (Elev/Student - en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. DIG, SDU 2002) som advarer mod en for ”optimistisk” anvendelse af 3. ordens læring i f.eks. gymnasiet, hvor man måske skal give eleverne lov til at ”smage” på det, men ikke skal tro at det kan praktiseres fuldt ud. Altså: Det skal introduceres som et redskab til strukturel kobling med den videregående uddannelse, men ikke som an aktivitet i egen ret (s. 73). Se også Søren Nymark: ”Læring, forandring og organisation - et kritisk perspektiv”, in: Allan Christensen et al. (red.): Den lærende organisations begreber og praksis. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 1998. Her bruger Søren Nymark 1., 2. og 3. ordens læring på den lærende organisation. Dette ”appliceres” på en folkeskolesammenhæng af Mai-Britt Herløv Petersen: ”Når skoleledernetværk gør en forskel i skoleudviklingen”, in: Dialog om efteruddannelsen, Kroghs Forlag, 2000.

”Det er en edderkop” - kumulativ

”Det er en edderkop” - kumulativ ”Jeg er en kænguru” - assimilativ

”Det er en edderkop” - kumulativ ”Jeg er en kænguru” - assimilativ ”Hvordan gør man her?” - akkomodativ

Kommunikationsmodel

Kommunikation som transfer Subjekt Subjekt In order to understand the social function anf contribution of the Internet, one must understand what ocmmunication is. Normally: Tranfer model. Luhmann: Communication as mutual irritations and double contingency (cf. the present situation). ”Let” ”Svært” Vidensobjekt

Kommunikation som transfer Subjekt Subjekt ”Formidling” In order to understand the social function anf contribution of the Internet, one must understand what ocmmunication is. Normally: Tranfer model. Luhmann: Communication as mutual irritations and double contingency (cf. the present situation). ”Let” ”Svært” – gøres let Vidensobjekt

Kommunikation som ”reframing” Omverden Subjekt In order to understand the social function anf contribution of the Internet, one must understand what ocmmunication is. Normally: Tranfer model. Luhmann: Communication as mutual irritations and double contingency (cf. the present situation). Vidensobjekt

Kommunikation som ”reframing” Omverden Subjekt Forstyrrelse In order to understand the social function anf contribution of the Internet, one must understand what ocmmunication is. Normally: Tranfer model. Luhmann: Communication as mutual irritations and double contingency (cf. the present situation). Framing - reframing Vidensobjekt

Vidensformer

Vidensformer

Viden i det hyperkomplekse samfund

Viden i det hyperkomplekse samfund

Viden i det hyperkomplekse samfund

Viden i det hyperkomplekse samfund Viden, de kender (men vil have mere af)

Viden i det hyperkomplekse samfund Viden, de kender (men vil have mere af) Viden der nytter

Viden i det hyperkomplekse samfund Viden, de kender (men vil have mere af) Viden der nytter Viden der genfortolkes

Viden i det hyperkomplekse samfund Viden, de kender (men vil have mere af) Viden der nytter Viden der genfortolkes Videnskulturen (den materielle og institution)

Objekts- og vidensformer

Kundskabs- og færdighedsaspekter

Kundskabs- og færdighedsaspekter Socialitet/individualitet (komm./fortolkning) Socialitet/individualitet (komm./fortolkning) Historie (fortid) Historie (fortid) Æstetik (fremtid) Materialitet (teknik/natur)

Kundskabs- og færdighedsaspekter Socialitet/individualitet (komm./fortolkning) Socialitet/individualitet (komm./fortolkning) Historie (fortid) Historie (fortid) Æstetik (fremtid) Materialitet (teknik/natur)

Museumsfagets genstands-, lærings- og videnspyramide Kultur Kreativitet Kompetencer Færdigheder Socialitet Æstetik Historie Materialitet

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden Fra ”lære” til ”lære at lære”

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden Fra ”lære” til ”lære at lære” Fra indlæring til indlæring og omlæring

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden Fra ”lære” til ”lære at lære” Fra indlæring til indlæring og omlæring Museumsfagets objektformer

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden Fra ”lære” til ”lære at lære” Fra indlæring til indlæring og omlæring Museumsfagets objektformer Museumsfagets kundskabsaspekter

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden Fra ”lære” til ”lære at lære” Fra indlæring til indlæring og omlæring Museumsfagets objektformer Museumsfagets kundskabsaspekter Kundskabspyramiden: En museumsdidaktik?

Konklusioner Fra kendsgerning (”sådan er det”) til kendsgerning og ”optik” (fokus på fortolkningsaspektet Fra kulturens selvfølgelighed til kulturens afselvfølgeliggørelse Fra paratviden til paratviden, nytteviden og omfortolkningsviden Fra ”lære” til ”lære at lære” Fra indlæring til indlæring og omlæring Museumsfagets objektformer Museumsfagets kundskabsaspekter Kundskabspyramiden: En museumsdidaktik? Fra snævert til bredt kommunikations-, lærings- og vidensbegreb