Skive Kommune vil være CO2-fri i 2029

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vi har et rigtig godt tilbud så konverter til fjernvarme nu.
Advertisements

VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Installationer Ventilationsanlæg.
Solceller i kommuner den 8. okt Hvilke økonomiske udfordringer og muligheder har Skive Kommune oplevet ifbm. opførelse af solceller? Økonomiske udfordringer.
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
0 energikontorhus Tilbygning til administrationsbygning Grøndalsvej 1
Udnyttelse af miljøgodkendelser
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Vedvarende energi til husstande
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Solcelleanlæg – for private
Beboermøde
Rådgiverseminar Schneider Electric Danmark A/S 1 Den globale specialist i energiovervågning video – inspiration - produkter.
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
ESCO Energy Service COmpany
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Installationer Varmeanlæg.
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Klassificering af energibesparelser Beregningsværktøj for håndværkere og rådgivere.
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Installationer Varmt vand.
Luft- og vand varmepumpe
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energibesparelser i offentlige bygninger
Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist
Frederikshavn Boligforening ”en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet”.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
”CO2”-fri rådhus i Skive
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Generelt om varmepumper
Administrere ca lejeboliger og 150 kommunale boliger.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Sådan energitjekkes installationerne
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
solfangere solceller pris for solceller/solfangere til skolen
SoleSolenergiergi Virkemåde, montering, lovgivning og beregninger.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Klimaskærm Introduktion.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Lokalområde 5 Med venlig hilsen Dagplejen Daginstitutionen Tumlegården Børnehaven Grankoglen Vestsalling Skole og Dagtilbud.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
5 år med ESCO- hvad er erfaringerne og alternativerne? Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Susanne Balslev Nielsen,
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
Energibesparelse på Middelfart Gymnasium og HF
CO2-opgørelse 2008.
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Energi-effektivi-sering
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Skive Kommune vil være CO2-fri i 2029 Skive Kommune laveste CO2 udslip i kommunale bygninger i 2007 Skive Kommune laveste energiforbrug / m2 i kommunale bygninger i 2007 Skive Kommune gør da noget

Energi rigtig adfærd, hvordan kommer man i gang Og hvordan kommer man i mål 5 hurtige indsatsområder der hurtigt og nemt kan få CO2 udslippet Ned på bæredygtig måde.

CO2 reduktion i kommunale bygninger Energistyring Før der sættes ind med investeringer i CO2 begrænsende tiltag Solvarme kan let indarbejdes og installeres i nye som eksisterende bygninger Årlig reduktion af energiforbruget ca. 10-15 % på varmekontoen Zonestyring på skoler kan implementeres i nye og eksisterende bygninger Årlig Reduktion af energiforbruget 20-30 % på el og varmekontoen Minikraftvarme på biodiesel kan let implementeres i eks. teknikrum Årlig reduktion af CO2 udslip (hvis før naturgas – olie) 60-80 % Renovering af ventilationsanlæg Årlig reduktion af el ved ombygning af ældre ventilationsanlæg 10-20 % Michael Petersen, Maskinmester Energibesparende Foranstaltninger, mipe@skivekommune.dk

Før der sættes ind med investeringer i CO2 begrænsende tiltag CO2 reduktion i kommunale bygninger Energistyring Før der sættes ind med investeringer i CO2 begrænsende tiltag Før der investeres i Energibesparende Foranstaltninger skal der være styr på hvad man bruger af el – varme – og vand, ellers er det senere umuligt at påvise hvad og hvilke tiltag der har gjort hvad Det skal være automatisk dataopsamling, og det skal være helt ned til timeværdier, man skal kunne se hvad der foregår i weekender og især om natten hvor bygningen ikke er i ”brug”

Energistyring Kortlægning af ressourceforbrug Sammenligning med tilsvarende bygn. Se på tomgangsforbrug Natrunderinger for at finde ”syndere” Og så nu Investere i Energibesparelser

Man skal kunne se hvad der sker I hele kommunen over året

Man skal let kunne følge med I om der er noget forbrug der “skrider”

“Selvfølgelig skal der løbe et toilet I Weekenden, men så er det rart med en Mail mandag morgen, så fejlen findes

Når man om mandag morgen, når man som det første man gør går på Internettet Og ser skolens tomgangsforbrug er større end normalt, pga. noget som skulle være Slukket, men som ved defekt ikke blev slukket, det er kun muligt med aflæsning pr. time

I 1999 før Energiregistrering pr. time, brugte Skive Kommune ca. 65 I 1999 før Energiregistrering pr. time, brugte Skive Kommune ca. 65.000 M3 Drikkevand, nu ligger forbruget ca. 25.000 m3 mindre/år ~ 700.000,- kr/år

Der snakkes meget om at El-kurven skal knækkes Det har vi gjort,

Solvarme er let at implementere Solvarme kan indarbejdes og installeres i nye som eksisterende bygninger Årlig reduktion af energiforbruget ca. 10-15 % Årligt på varmekontoen i mindst 20 år Solvarme er let at implementere Skive Kommune har målrettet arbejdet med bæredygtig solvarme siden 1994

Højslev Skole 375 m2 i 1994

Skivehus Skole 150 m2 opsat i 1997

Egeris Idrætscenter, klubhus og omklædning 75 m2 i 2000 bemærk: 60 ° hældning

Resen Skole, 125 m2 i 1997, 60 ° plus 10 m2 solceller

Når man bygger solvarmeanlæg skal man lave dem simple, de skal være uden at forstyrre det eks. Anlæg

Principskitse varmeanlæg før ombygning til solvarme Radiatorer V.Br.Vand V.Br.V. k.v. Fjernvarme

Radiatorer V.Br.V. k.v. Fjernvarme

Solvarme i Skive Kommune Højslev Skole    375 m2 1994 Brårup Skole  175 m2 1997 Dalgasskolen    125 m2 1997 Nr. Søby Skole    28 m2 1997 Ørslevkloster Skole  42 m2 1997 Møllegården    125 m2 1997 Skivehus Skole 150 m2 1997 Åkjærsskolen    125 m2 1997 Resen Skole      125 m2 1997 Rønbjerg Skole 28 m2 1997 Lærkereden       35 m2 2000 Dommerby D.  12,5 m2 2000 Jættebo dag.     17,5 m2 2001 Troldebo dag. 16 m2 2001 Hem Skole         50 m2 2002 Rønbjerg Hal   37,5 m2 2002 Ørslevkl. Hal       50 m2 2002 Egeris Idræt        75 m2 2002 Hedemarken     75 m2 2002 Brårup Fritidscenter 25 m2 2006 Skive ny Rådhus –Bibliotek 254 m2 2006 Havnebygn og toiletter 15 m2 2007

Solvarmeanlæg der installeres I 2008 Selde Skole   100 m2 2008 Rødding Skole 75  m2 2008 Roslev Skole 37,5 m2 2008 Lihme Skole   75 m2 2008 Balling Skole 37,5 m2 2008 Breum Skole 37,5 m2 2008 Fur Skole 75 m2 2008 Glyngøre Skole 100 m2 2008 Br. - Hvidbjerg Skole   50 m2 2008 Lem Skole 50 m2 2008 Jebjerg Skole 37,5 m2 2008 Oddense Skole 50 m2 2008 Ramsing Skole 16 m2 2008

Hvad kan solvarmen bruges til i kommunale bygninger? Den almindelige mening om solvarme er til varmt brugsvand Svømmehaller, kan modtage solvarme ved lavest gennemsnitlige Temperatur, og sikrer derfor største solvarmeydelse Solvarme til rumopvarmning, vil fortrænge den største varmemængde Sidste nyt med implementering af solvarme er ”solkøling”

Skolerne er ikke længere lukket i 7 uger som i gamle dage, de står klar til brug, det meste af sommeren, og i mange tilfælde er der mange aktiviteter der gør at varmeanlæg kører hele sommeren så ventilation og andre anlæg ikke giver træk ved lave udetemperaturer. Nedenfor viser grafen fortrængning af rumvarme med Solvarme, helt ind i oktober

Cirkulation går med i forvarmning hvis beholder er varmere end temp Cirkulation går med i forvarmning hvis beholder er varmere end temp. på cir. retur 2. beholder Beholder med indsat rustfri spiral til forvarmning af brugsvand, denne beholder varmes først, ”solvarmen” går videre til 2. Beholder og retur til sol veksler Pumpe og ventil til omskriftning til ”køling” af soltanke med retur centralvarme

Vedtaget politik til begrænsning og minimering af energiforbrug i kommunale bygninger

1. Private boliger i ejerboligområder. Vedtaget politik for minimering af ressourceforbrug til opvarmning og elforbrug. Forslaget er en specifikation af den af byrådet den 27.12.2002 vedtagne strategiplan for 2002-2006 pkt. 4.2.5.   Skive Byråd har som led i kommunernes implementering af Agenda 21 en velbegrundet mulighed til at udforme en politik for anvendelse af vedvarende energikilder samt genbrug af brugsvand. Nedenstående er i det væsentligste begrænset til i praksis at angå kommunalt ejede ejendomme og kommunale byggerier, idet de almindelige kommunalfuldmagtsregler udelukker tilskud til private boliger og erhvervsbygningers forsyning med vedvarende energianlæg.. Det er imidlertid byrådets hensigt at søge tilvejebragt lovhjemmel til kommunal støtte til disse formål. Indtil da vil byrådet opprioritere rådgivning af private bygherrer. 1. Private boliger i ejerboligområder. I forbindelse nyopførelse og renovering af private bygninger rådgives bygherren med hensyn til brug af vedvarende energi og energibesparende foranstaltninger. 2. Kommunale ejendomme. For at sikre miljø, lavt udslip af CO2, minimering af ressourceforbrug, udfærdiges regler for hvorledes brug af ressourcer skal ske i fremtiden på Skives kommunale bygninger.

2.1. Elvarme: Der indføres som princip forbud mod dispensation for elvarme i kommunale bygninger. Undtagelse kan alene gøres til midlertidig brug.   Hvis der i kortere periode skal gives dispensation og bruges elvarme som opvarmning af varmt brugsvand og rumvarme, opsættes solceller svarende til min. 25 % af daglig forbrug, og at der installeres luft-varmepumpe til opvarmning af brugsvand og rumvarme. Denne regel kan bruges når der ikke kan fremføres naturgas, og hvor det vil være forholdsmæssig dyrt at få fjernvarme ført frem til den midlertidige opstillede bygning. Ved alt kommunalt nybyggeri, skal sikres mindst muligt forbrug af el, herunder belysning – ventilation - pumper. 2.2. Belysning: Alt ny belysning skal være med belysningsniveau som beskrevet i lysnormen, men udføres behovsstyret, således at lyset automatisk styres som funktion af solindfald. 2.3. Ventilation: Krav til nye tilbygninger, indeholder bl.a. krav om stor loftshøjde, gerne udført således at naturlig ventilation har størst mulighed for at virke optimalt, således skal alt ventilation udføres med 1. prioritet som naturlig ventilation, alternativt som behovsstyret ventilation, der udføres så anlæggene bruger mindst mulig energi til elforbrug.

2.4. Varmeanlæg: Alle nye bygninger – tilbygninger dimensioneres som lavtemperatur anlæg – dvs. at varmeflader som radiatorer – gulvvarme – og varmeflader i ventilationsanlæg udlægges som 60 - 30 °C.   Alle pumper som behovsstyrede pumper, med minimalt energiforbrug.   2.5. Vedvarende Energi. Som hovedregel skal der opsættes solvarme på alt kommunalt nybyggeri  samt ved  renovering og om - og tilbygningsarbejder. Solvarmeanlægget skal dimension med den maksimale anlægsstørrelse som bygningen kan afsætte i overgangsperioderne marts-maj og sep. - nov., det vil sige, at solvarmeanlægget ikke kun skal være til dækning af varmt brugsvand, men skal dække og supplere varmebehov. Solvarmeanlæggene kan placeres frit på taget, eller integreres i tagkonstruktionen. Kan solvarmeanlæg ikke med fordel opsættes, undersøges, hvorvidt andre vedvarende energikilder kan erstatte denne teknologi. 2.6. Genbrug af regnvand: Ved kommunalt nybyggeri opbygges fra starten 2-strenget anlæg til toiletter, således at opsamling af regnvand genbruges til toiletskyl. Anlæggene udføres med nødvendige filtre herunder UV-lys til sterilisering af regnvandet. 2.7. Forrentning jfr. Økonomiudvalgets beslutning af 21.9.2004. 3. Private erhvervsejendomme. I forbindelse nyopførelse og renovering af private erhvervsejendomme rådgives bygherren med hensyn til brug af vedvarende energi og energibesparende foranstaltninger.

Dimensionering af solvarmeanlægget, i Skive Kommune, så stort at varmeforbruget min. halveres i april måned

Zonestyring på skoler kan implementeres i nye og eksisterende bygninger Årlig Reduktion af energiforbruget 20-30 % på el og varmekontoen

Individuel varme, styring af ventilation og lysstyring, Så der kun er forbrug I de rum der bruges f.eks. Ved forældre møder Møder på lærerværelse og ved aftenbrug af faglokaler besparelser på op til 30 % årligt, alt efter skolens aftenbrug og aktivitetsniveau Sensor for lys, ventilation og varmestyring

Minikraftvarme på biodiesel kan let implementeres i eks. Teknikrum Årlig reduktion af CO2 udslip (hvis før naturgas – olie) 60-80 %

De små minikraftvarmeanlæg som denne, der er 3 stk De små minikraftvarmeanlæg som denne, der er 3 stk. af på Skive ny rådhus Indbygges ligesom solvarmen beskrevet tidligere, simpelt og således at driften Ikke forstyrres hvis motoren sætter ud eller den er ude i service. Kører fint på Rapsolie og biodiesel

Renovering af ventilationsanlæg Årlig reduktion af el ved ombygning af ældre ventilationsanlæg 10-20 %

Gamle ventilationsanlæg har vi nok af, og de er dyre i drift og vedligehold, Og de bruger alt for meget strøm, ud med indmaden, og ind med nyt hjerte Og trykstyring og omdrejningsregulering af blæser hastigheden Der opnås store besparelser min. 10-20 % årligt, i nogle tilfælde meget mere Især hvis brugs tiden er lang

Her vist nyt hjerte, med frekvensstyret motor og kammerventilator, meget lav Vedligehold, få sliddele. Nem indregulering, med tryktransduser og styring

Hvordan kommer vi helt i mål, det med CO2 fri i 2029

Det er let, vi løser bare denne knude op, og vi er i mål

?