Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Afkobling af stivelsesstøtte
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Markvandingsbehov gennem 25 år
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Budgetgrundlag i planteavlen
Større mejetærsker eller tørring!
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Flerårige energiafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Foderforsyning til den rigtige pris
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Vesthimmerlands Landboforening
Økonomi og arbejde ved et godt sædskifte
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Det økonomiske øko- sædskifte
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Økonomiske betingelser for planteproduktionen i Danmark - nu og 2-3 år frem i tiden Landskonsulent Erik Maegaard.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Markbrug Mod nye Mål Målet med kampagnen –Indlæg på Plantekongres 2006 ved Kampagnelederen Planteavlschef Jens Bach Andersen, Vesthimmerlands Landboforening.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Byggeri & Teknik I/S, Randers
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Økonomi i kernemajs Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Fremtidens planteavlskonsulent Konsulent Kent Myllerup Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats – gevinster og omkostninger Af: Konsulent Thyge Lauge Jørgensen Plantefaglig specialviden.
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Sådan trimmes markbruget på bedrifter med økologiske svin og fjerkræ Souschef Michael Tersbøl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Grovfoderseminar 2008 Handel med grovfoder Erik Bendix Jensen – Dansk Kvæg Erik Maegaard – Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategi for mekanisering - hvorfor? Michael Højholdt Landscentret | Planteproduktion
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Er der økonomi i økologi?
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Grovfoderseminar 2005 Grovfodersystemer efter EU-reformen Erik Bendix Jensen Landscentret, Driftsøkonomi.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 Jordbearbejdning og økonomi. Jacob Winther Nymand Landscenter Planteproduktion.
Produktionsøkonomi i kartofler
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Den der tvivler kan se på strukturudviklingen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Få overblik over dine maskinomkostninger med analyser
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Økonomien i frøsædskiftet
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ?
Præsentationens transcript:

Tjene penge på at pleje naturen og vildtet? Landskonsulent Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Hvorfor tage hensyn til markvildtet? Det koster at etablere vildtagre/-striber Det er bøvlet med vildtstriber og vildtagre i marken Ser heller ikke pænt ud Jeg kan ikke altid køre helt til kanten Ikke rationel drift af marken Kan jeg tjene noget mere på jagtlejen? Folk vil alligevel betale – ellers finder jeg bare nogle andre, der vil betale Planteproduktion

Krav til planteproduktion Producere til konkurrencedygtig pris Lokalt men også globalt Ikke store muligheder for at øge prisen på salgsafgrøder Grovfoder skal også produceres rationelt, så mælkeproduktionen er konkurrencedygtig Planteproduktion

Krav til planteproduktion Derfor fokus på økonomisk optimale sædskifter Hvede efter hvede efter hvede giver bedst driftsøkonomi? Fokus på omkostninger: Få arbejdstimer Få maskintimer Velarronderede marker – ellers tager det for lang tid Optimal anvendelse af husdyrgødning Planteproduktion

Vildtvenlig drift Vildtstriber Vildtagre Den gode jord Marginal jord Et årige Flerårige Vildtagre På den gode jord Marginale jorder Ukurante dele af marken Planteproduktion

Økonomiske overvejelser Omkostninger til etablering og drift Mistet indtjening fra arealet Husdyrproduktion  harmoniareal Enkeltbetaling? Øget indtjening Planteproduktion

Vildtstriber – etablering og drift? - I kr. pr ha Alle omkostninger Egne maskiner 1) Pløjning 575 300 Kombisåning 320 160 Udsæd 500 I alt 1.395 960 I alt etårig 1.000 – 1.400 kr. pr ha Slåning 200 I alt - flerårig 2) 425 I alt flerårig 300 – 450 kr. pr ha 1) Inkl. løn 2) Lægges om hvert 4. år og slås efter 2 år Planteproduktion

Mistet indtjening? - I kr. pr ha Alle omkostninger Egne maskiner 1) Dækningsbidrag 3.000-7.000 Sparede maskin- og arbejde. -4.000 -2.000 I alt 0 – 3.000 1.000 – 6.000 Planteproduktion

Harmoniareal? Hvis vildtstriben eller vildtageren ikke må gødes  Tab på 1.000 – 5.000 kr. pr ha Afsætning af gødningen til andre Reduktion af husdyrproduktionen Afstand til andre Husdyrproduktion før ændring Planteproduktion

Andre forhold Enkeltbetaling Gødningsnorm Afhængig af areal og anvendelse mistes enkeltbetaling – 2.300 kr. pr ha Gødningsnorm Afhængig af areal og anvendelse indgår arealet i normen Planteproduktion

Marginale jorder Ved ”marginale jorder” må regnes med mindre DB Dårligt arronderede marker Sparede arbejds- og maskinomkostninger Mindre overlap (bedre udnyttelse af planteværn og gødning) Planteproduktion

Samlet økonomi – vildtstribe Lavt niveau Højt niveau Et årig vildststribe Mistet DB -3.000 -7.000 Sparede maskinomk. 2.000 1.000 Etablering af stribe -1.000 -2.000 Enkeltbetaling -2.300 Harmoniareal -5.000 I alt -15.300 Ved 4 % af areal 80 kr pr ha 600 kr. pr ha - Do ved flerårig - 500 kr. pr ha Planteproduktion

Samlet økonomi Vildtstribe – Vildtagre: Et tab på 0 – 600 kr. pr ha Vildtagre: På den gode jord – som striber På den marginale jord – ofte nær 0 kr. På meget dårlig eller dårligt arronderet jord kan der endda være en fortjeneste! Planteproduktion

Administrative regler Vildtstriber må kun være 6 m brede Vildstriber skal være etårige Må gødes og sprøjtes Indgår ikke i gødningsnorm Vildtagre indgår som ikke-dyrket areal Særskilt angivet på ansøgning Planteproduktion

Konklusion I Betingelser, der skal opfyldes: Lavt udbytteniveau i eksisterende afgrøde ”Marginal jord” Billig etablering af vildtstribe mv. Lave maskin- og arbejdsomkostninger Større besparelser ved at lade areal udgå Harmoniareal Hvis problemer med nok areal så er det dyrt Planteproduktion

Konklusion II Fuld klarhed om regler Ikke bøvl med ansøgning Ikke risiko for Krydsoverensstemmelse Muligt at lade indgå i N-norm Muligt at sprøjte mv. Mulighed for flerårige striber der indgår i dyrket areal Planteproduktion

Konklusion III Kan man så tjene penge på at pleje naturen og vildtet Ja – hvis betingelserne er opfyldt Nej – hvis administrativt bøvl så forbliver det for de få Kan jagtleje betale for mere vildt? Ja  på lang sigt Nej på kort sigt Planteproduktion

Tak for opmærksomheden