5. Kursusgang Kvalitative metoder 1

På programmet Lidt om vidensproduktion Coffee on standby! Det kvalitative interview (Kvale) Undersøgelsesdesign Udvælgelseskriterier Interviewspørgsmål Fokusgrupper (Halkier)

Miniprojekt Ny Opgave Problemformulering + formål Første tematisering af undersøgelsen Hvorfor, hvad er formålet? Hvad skal undersøges? Hvordan? Udkast til undersøgelsesdesign - hvorledes vil I undersøge dette? Gerne en ”quick and dirty” på målgruppen Deadline er tirsdag d. 4.3 kl. 10, hvor det sendes til begge mine emailadresser: anty@itu.dk, anderstychsen@yahoo.com

Vidensproduktion 3 Videnskabelige slutningsmetoder   Der er overordnet 2 fremgangsmåder for videnskabelig vidensproduktion: Deduktion Induktion Mulig tredie: Abduktion

1. Deduktion - bevisførelsens vej ”Deduktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26)   Deduktion kan være den hypotesetestende metode: Kunne målgruppen bestå af museumsgæster der kommer alene? Kunne målgruppen inddeles i følgende 3 underkategorier?

2. Induktion - opdagelsens vej ”Induktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter sig til et princip eller en generel lovmæssighed.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26) Induktion danner grundlag for eksplorative studier. Hvem er målgruppen for dette community, og er der forskellige brugergrupper - forskellige delmålgrupper? Hvorfor er de målgruppe? Hvad er deres motivation og bevæggrunde?

3. Abduktion Abduktion som metode ved målgruppeanalyse: Abduktion fordrer kendskab, men også at man kan løfte forståelsen op og over i en ny sammenhæng, der giver fornyet indsigt. (ret fuzzy!)   Abduktion som metode ved målgruppeanalyse: Ex. denne målgruppe kan betragtes som bestående af 2 halvdele karakteriseret som z’ere og anti-z’ere. Ex. kan målgruppen inddeles udfra indfaldvinklen høj/lav TV-sening? Der blev til inddeling udfra parametrene er TV-sening skadeligt/ikke-skadeligt.

Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative interview er generelt en dybdegående, typisk semistrukturet samtale, foretaget med et bestemt formål fra afsenders side. Med det kvalitative interview kan der opnåes et niveau af dybde og kompleksitet, der ikke er tilgængelig ved andre metoder (surveys). (Byrne, Bridget 2004, s. 181)

Kvales model Kvales model for interviewundersøgelser: 7 stadier, hver med sit specifikke formål Tematisering Design Interview Transkribering Analyse Verificering Rapportering Som regel masser af entusiasme under første stadier, surt slid i de sidste stadier Stadierne 4-6 tager 80% af tiden, hvis ikke mere!

1. Tematisering Hvorfor, hvad er formålet? Hvad er den overordnede hensigt med at lave undersøgelsen – her målgruppeanalysen? Hvad er den tilsigtede viden? Hvad skal undersøges? Hvad er det for et emne der skal undersøges? Beskriv før interviews påbegyndes Hvilke forskningsspørgsmål har I? Hvad er den eksisterende viden på området? Hvad er målgruppens kultur, og hvordan påvirker den interviews?

1. Tematisering - 2 Typer af formål (”hvorfor”): Åbent eller struktureret Eksplorativt: Typisk ret åbent, afdækning af et problem/område, konstant testning af nye vinkler. Hypoteseafprøvende: Typisk struktureret, standardiserede spørgsmål og ordlyd for sammenligning mellem flere grupper. Empirisk eller teoretisk formå: Indsamling af data om et emne eller efterprøvning af en teori

1. Tematisering - 3 Flere typer anvendelser: Case-studies: Viden om bestemt person eller institution Hjælpemetode: F.eks. pilotinterviews til at hjælpe med at formulere spørgeskemaer Baggrundmateriale: Data for teoretisering – interviews ikke analyseret, men tjener som viden/illustration

Øvelse Lav hver især en tematisering af jeres kommende undersøgelse. (max. 5. min.)   Hvorfor, hvad er formålet med målgruppeanalysen? Hvad skal undersøges for at kunne lave målgruppeanalysen? Hvilke forskningsspørgsmål har I? Hvordan vil I udføre målgruppeanalysen?

2. Undersøgelsesdesign Planlægning af undersøgelsens design: Valg af metoder (”hvordan”) Tidsdimensionen Interviewformer Enkeltvis Gruppe Quick and dirty Andet (f.eks. kreative metoder) Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Hvordan skabes kontakten?

2. Undersøgelsesdesign - 2 Hvor skal interviewet foregå? Hvad skal der spørges om? Åben interviewstil eller guidet med specifikt formål? Hvad er de moralske implikationer? (anonymitet etc.) Skal det optages? Skal der suppleres med brug af andre metoder? Det er tilladt at eksperimentere og komme evt. tvivl til gode. Fokus kan også udvikle og ændre sig

2. Design – 3: Tidsdimensionen Oversigt: kende hele undersøgelsen før begynde at interviewe Indbyrdes afhængighed: Faser i undersøgelsen er indbyrdes afhængige – f.eks. kan ikke indføre nye metoder hvis ikke data til at understøtte dem Holde sig målet for øje: Fokuser på formålet og slutproduktet (en rapport), brug som retningslinie i undersøgelsen Rykke frem: Gør arbejdet fra senere stadier tidligere – catch problems early on Blive klogere: Forvent at blive klogere igennem undersøgelsen. Svært valg: inkludere nye vinkler eller ej? Stick to the purpose!

2. Design – 4: Størrelse Hvor mange interviewpersoner? Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign. Afhænger af opgaven, ofte 10-25. Skal ideelt set være representativt for hele målgruppen, så resultater kan generaliseres I dette tilfælde 2-3 fint! – uanset at det ikke er representativt Hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er nok!

Forsknings- og interviewspørgsmål

3. Interview Gennemfør interviews på grundlag af en interviewguide Gennemtænkt vinkel på den søgte viden Viden om interviewsituationens mellemmenneskelige forhold

3. Interview – 2: Fokus Omhandler den interviewedes Livsverden Skal forstå Meningen med det der siges Skal få Kvalitative og nuancerede beskrivelser frem Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben – dumme spørgsmål! Det kan være Flertydigt Der kan ske en Forandring under interviewet, nye erkendelser mm. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101)

- Det er dem det handler om, ikke jer! 3. Interview – 3: Tips Under et interview:   Vær noget kærlig meget høflig og sindssygt opmærksom - Det er dem det handler om, ikke jer!

3. Interview: Etik 4 grundlæggende etiske forhold ved interview:   Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. Introduktion: Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til. Man skal holde, hvad man lover. Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt. (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)

3. Interview: Introduktioner Altid introduktion før interview/ fokusgruppe Formål med undersøgelsen Ingen rigtige og forkerte svar Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet Anonymitet?

3. Interview: Interviewguide Er oftest semistruktureret Tematisk opbygget – emne 1, emne 2 etc. Husk max. 1 side Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber Planlæg for situationer hvor en person/gruppe IKKE kommer ind på et emne I regnede med

3. Interview: Interviewteknik Emner man kan spørge til: Demografiske spørgsmål Spørgsmål om viden Spørgsmål om adfærd Spørgsmål om antagelser Spørgsmål om følelser Spørgsmål om sansning Sammenfattende spørgsmål Kontrast spørgsmål

3. Interview: Forskellige typer af interviewspørgsmål Indledende spørgsmål Opfølgende spørgsmål Uddybende spørgsmål Specificerende spørgsmål Direkte spørgsmål Indirekte spørgsmål Strukturerende spørgsmål Tavshed Fortolkende spørgsmål

3. Interview: Refleksioner over interviewet Det er vigtigt at reflektere over forløbet af interviewe – herunder ens egen rolle. Er der forhold ved:   Intervieweren Interviewsituationen Valget af informanter Andet - Der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? Denne kildekritik vil indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

3. Interview: Hvornår ved man nok? Den gyldne regel   Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op. Når mængden af ny viden bliver redundant

4. Transkribering Forbered interviewmaterialet til analyse – transkribering og evt. kodning Fantastisk mega-ufatteligt kedeligt! Transkriber hvad de er nødvendigt at transkribere, ikke mere – kræver god metodeplanlægning

5. Analyse Baser analysen på undersøgelsens formål og emne, samt interviewmaterialets karakter Anvende de analysemetoder der er udvalgt i fase 2: Design Indrag andre metoder hvis der er under interviewfasen er dukket nye interessante og meget relevante vinkler op

6. Verificering Fastslå generaliserbarhed: Kan vi generalisere fra interviewdeltagerne til hele målgruppen? Fastslå reliabilitet: Hvor konsistente er resultaterne? Fastslå validitet: undersøger interviewsne det de skal?

7. Rapportering Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder på en læsbar måde (men drop sensationsjournalistikken ...) Sammenhold med jeres kvantitative undersøgelser og de resultater der kommer derfra – understøtter de hinanden? Tag undersøgelsens etiske aspekter i betragtning!

Fokusgruppeinterview "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne." (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7) ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2). (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

Fokusgrupper Vigtige valg ved fokusgrupper: Analytiske/teoretiske valg Metodiske valg Udvælgelseskriterier Hvor mange? Hvordan skal man få fat i dem? Hvorhenne? Hvordan strukturerer man fokusgruppen?

Analytiske valg Design indeholder valg af teoretisk udgangspunkt Videnskabsteoretisk forforståelse: f.eks. socialkonstruktivisme betyder der ikke findes objektive facts Teoretiske fravalg: Ikke al teori kan integreres i samme undersøgelse – tag det meste relevante, argumenter for det, og nævn hvorfor anden teori ikke brugt

Udvælgelseskriterier Hvem skal deltage i fokusgrupperne? En god udvælgelses-metode skal være analytisk selektiv:  "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget.” (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30) - Ellers problemer med generaliserbarhed af resultater

16 forskellige udvælgelsesstrategier Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk Ekstrem/afvigende Typisk Intensitet Kritisk Politisk vigtig   Cases som fokuserer på stor eller lille spredning Maksimum variation vs. minimal Stratificeret Homogenitet/inhomogenitet (opnå balance) Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte? Ex. kun kvinder eller begge køn? (Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser", s. 23-24)

Flere strategier Cases hvor henvisning benyttes Snebold Ekspert   Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag Kriterium Teoristyret Bekræftende/afkræftende   Cases udvalgt mere tilfældigt Opportunistisk Tilfældig Bekvemmelighed

Endnu mere om selektion Skal folk kende hinanden i forvejen? Imod: minus udspil af underliggende sociale relationer, eksplicitte spørgsmål mellem deltagerne, mindre social kontrol For: Folk skal ikke stå til ansvar for hinanden efter fokusgruppen, mere tryghed dvs. lettere at få folk til at snakke

Øvelse Diskuter gruppevis: Hvilke udvælgelseskriterier vil være væsentlige for jeres målgruppeanalyse Hvad er vigtige karakteristika ved jeres problemstilling? Er der nogle karakteristika, som I er i tvivl om I kan få repræsenteret i udvælgelsen? F.eks. forskelle i IT-erfaring, kønsfordeling...

Hvor mange? Hvor mange deltagere? Minimum 3 – 4 . Maximum 10 – 12 Små grupper: Hvis sensitive samtalemener, Hvis man gerne vil i dybden, Gode til løsere struktur hvor man kigger i dybden på datamterialet (sociale forhandlinger), Sårbare for aflysninger Store grupper: Hvis man gerne vil have mange perspektiver, Svære at moderere, kræver mere strukturering, Gode hvis det er indholdet man går efter, ikke e.g. sociale relationer

Hvor finder man dem? To klassiske løsninger: Ringe rundt selv Snowballing på ydre dele at sit sociale netværk Screeningspørgsmål eller kriterier Det kan være svært at interview folk man kender – literaturen fraråder det Vær forberedt på frafald

Hvorhenne? Lokalisering påvirker empirien Neutralt: Ikke socialt genkendeligt, nemt at opsætte recording Emnerelevant: Stedet ligger op til samtale om emnet, fare for afbrydelser og støj Hjemme hos en deltager: Fare for afbrydelser og støj, social fordel for en detlager, øger som regel deltagernes deltagelse /tryghed, svært at filme/audio only Hjemme hos forskeren: Mest til individuelle interviews, men lidt ligesom et neutralt sted

Strukturering af fokusgruppen Planlægge niveau af moderering og strukturering Planlægge: Hvem skal være moderator, hvor mange, og hvem skal være observatør Mere end to kan være overvældende for deltagerne Planlægning af: Spørgeguide (emneopdelt, rækkefølge) Hjælpemidler Kreative metoder, associationsmetoder

Strukturering af fokusgruppen Jo mere struktureret en fokusgruppe, des mere moderator involvering (jo flere spørgsmål og jo mere specifikke de er) Løs model: Godt til eksplorativt arbejde eller hvor fokusgruppe er forstudie, vanskeligt at sammenligne på tværs af grupper, god frirum til deltagere Strukturret model: God til hypotesetestning, nemmere at sammenligne på tværs af fokusgrupper, fokus på indhold i samtalerne, svært at få ny viden på bordet end det moderator kender i forvejen Tragtmodellen: Starte åbent, slutte stramt/styret, meget udbredt i kommunikationsforskning

Moderatorrolle Moderatorrolle Ikke bare en interviewer Skal kunne lytte Kunne håndtere/understøtte den sociale interaktion i fokusgruppen Håndtere styrende elementer + få de tilbageholdende på banen

Perspektiver Fokusgrupper: Intensivt design – få enheder og mange variable, aldrig helt representativt for populationen Validitet i fokusgrupper handler primært om at lave et stykke arbejde som er overskueligt for andre Representation: Hvor representative er resultaterne? Man skal argumentere analytisk for sine resultater, og hvorfor brugen af en fokusgruppe er relevant for den konkrete undersøgelse Man skal forholde sig kritisk til egne tolkninger/ reflektioner - man kan aldrig opnå ”sandheder”

Øvelse Diskuter 2 og 2: Er der nogen situationer eller emner, hvor fokusgrupper/gruppeinterview er et mindre hensigtsmæssigt valg?  

Ikke fokusgrupper? Hvis den representative gruppe er meget stor Vælgerundersøgelser Hvis man skal undersøge menneskers adfærd i deres miljø Feltundersøgelser Hvis man skal opnå en dybtgående viden om person med fokus på emotionelle konflikter Terapiprocess