”Så kører det!” Om fastholdelse af flygtninge og indvandrere i AMU-uddannelse Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk

Problem Elever med etnisk minoritetsbaggrund har forholdsmæssigt større frafald end elever med etnisk majoritetsbaggrund. Hvordan kan det være? Hvad kan man gøre? ”Praksisnært aktionsforskningsprojekt”

Umiddelbare forklaringer: sprog ”Man skal i dén grad forklare ord og udtrykke sig simpelt og præcist for at få dem alle sammen med.” ”Eleven dumper på grund af at den sagkyndige ikke fatter en pind af hvad han sidder og siger til ham. Jeg har også svært ved at forstå ham. Det var kommunikationen der bristede.” ”Det er mange gange når vi kører derude, så stiller jeg sådan et spørgsmål, og så siger folk ’ja’. Så siger jeg: ’Det er altså ikke et ja- og nej-spørgsmål.”

Umiddelbare forklaringer: kultur ”Han kører efter sine egne regler. Vores færdselsregler er ikke gode nok til ham. Han har sine egne.” ”Er det danskere eller somalier – skal det være samme kørestil. Den sagkyndige vil sidde her og slappe af, og bilen kører rundt og gør i gåseøjne ”danske ting”, ikke. At man kigger, passer på, kører videre og gør de ting.” Elever fra Mellemøsten kommer fra en handelskultur hvor man er serviceorienteret og venlig, men også en smule autoritær. Somalier er en svær gruppe – de kender ikke ’bølgelængden’.

LØSNINGS-MODELLER: kompenserende undervisning Eleverne mangler sprog -> de skal have mere sprogundervisning Eleverne har en mere eller mindre problematisk kulturel baggrund -> de skal lære at begå sig i en dansk kultur ”Den ideelle elev” MANGELSYN STATISK ASSIMILATION

LØSNINGS-MODELLER: Deltagelse i læringsfælleskab Skabe læringsmuligheder Inkludere i læringsfællesskaber Identitetsbekræftelse og perspektivudvidelse ”Den faktiske elev” RESSOURCESYN DYNAMISK SOCIAL SAMHANDLEN

Læringskultur DE YDRE RAMMER: Hvilke love, regler, bestemmelser sætter hvilke rammer? HANDLINGER: Hvordan gør vi her? KOMMUNIKATION: Hvordan kommunikerer vi her? POSITIONERING: Hvem er vi? Hvem er du? Hvem er jeg?

LÆRINGSKULTUR: de ydre rammer Koncentreret uddannelse Stor mængde éntydig viden og kunnen EU regler Lovrammer Læreplaner Teori- og køreprøve Traditioner KORT SAGT: Man skal vide og kunne mange og bestemte ting og lære dem på kort tid.

LÆRINGSKULTUR: Teoriundervisning LÆRER: Vi tæller zonerne, vi ser på farven. Vi tæller ikke zonerne fordi så vil man komme til at tælle nogle zoner flere gange og andre gange komme til et andet resultat. Vi kigger på farverne. Hvis man tæller noget, tæller vi zoneringe. Hvis vi flytter rutepilen, så forandres farveladen, dvs. vi starter i Roskilde. Roskilde er zone 8. Så ser vi at ruteringene ligger rundt om Roskilde med Roskilde som beregningscentrum. Der hvor vi starter fra, skal vi gøre rød: vi skal finde zonenummeret, bladre op i zonebogen på den zones nummer, og så er zonen rød.

Teoriundervisning LÆRER: Vi talte om barnevogne og klapvogne: hvor mange måtte vi have i bussen? ELEV: To. LÆRER: Hvad med manuel kørestol? ELEV: Én. LÆRER: Hvorfor kun én? ELEV: Fordi der er sikkerhedssele i. LÆRER: Godt. Cykler: Må vi have cykler med i nogle busser?

LÆRINGSKULTUR: teoriundervisning Eleverne sidder på række – med computer foran sig - med ansigt mod tavle og lærer Læreren forklarer - evt. med brug af it-program Eleverne stiller korte opklarende spørgsmål Læreren stiller tjek-spørgsmål og evaluerer Læreren besidder den ’rigtige’ viden Eleverne modtager den ’rigtige’ viden Eleverne testes FORMÅL: Eleverne skal kunne give de rigtige svar.

LÆRINGSKULTUR: køreundervisning KØRELÆRER: Ikke så meget gas. Se at få den drejet for bagenden mangler at komme over i højre side. Du skal lige passe på ham knallerten der. Kom ud til venstre. Det var en cyklist. De kommer ovre i venstre side også. ELEV: Jeg kan ikke se hende. … KØRELÆRER: Hvorfor var der så stor afstand? Hvorfor kom vi ikke med ud i krydset? ELEV: Der var grønt- der var orange lys. KØRELÆRER: Ja, der blev jo rødt senere, men vi kunne jo bare være fulgt tæt i røven på de andre. Hvorfor gjorde vi ikke det? ELEV: Fordi der står… KØRELÆRER: Ja, der var i forvejen fyldt op ude i krydset, så derfor fulgte du ikke med ud.

LÆRINGSKULTUR: køreundervisning Kørelæreren instruerer i hvad man skal gøre og lægge mærke til Eleven gør noget og/eller svarer Kørelæreren stiller tjek-spørgsmål og evaluerer Eleven svar FORMÅL: Eleven skal køre korrekt efter reglerne og forholdene.

UMIDDELBARE PROBLEMER for etniske minoritetselever Gråzonesprog: rutepil, sikkerhedssele Billedsprog: ”så forandres farveladen” Sprogstil: ”anlægge kasket” Jargon: ”erogene zoner” Geografisk viden: Danmarks geografi, lokal geografi og trafikale forhold Kulturel viden: ”Brian med køllen der vil berige sig”

LÆRINGSMULIGHEDER: input-output-læring Elever får input fra lærer Elever skal automatisere input Elever skal lave output der er lig med input Læreren tjekker/tester/evaluerer PROBLEMER: Man kan bestå uden at forstå Elever bliver gjort til objekt for andres undervisning og ikke subjekter for deres egen læring

LÆRINGSMULIGHEDER: forståelseslæring Eleven får input Eleven bearbejder input ud fra sin eksisterende netværksviden Eleven udvider netværksviden med ny viden Eleven omformer eventuelt sin netværksviden EKSEMPLER Gruppearbejde om 10 gode og 10 dårlige serviceting Problemløsningsopgaver

FORSTÅELSESLÆRING: Eksempler 1. Vejgreb – hvad passer ikke? Grus – asfalt – dæk – beton Helårsdæk – sommerdæk – mønsterdybde – vinterdæk 2. Udfyld skema: Godt Meget dårligt Kontakt med vejen i % O,4 – 0,6 Dårlig asfalt og fastkørt grus

FORSTÅELSESLÆRING: problemer INTERVIEW MED ELEV FRA ERITREA: INTERVIEWER: Har du nogensinde drømt om at blive chauffør? ELEV: Ja, jeg drømmer om chauffør. INTERVIEWER: Også da du var lille? ELEV: Da var lille, fordi jeg kommer fra familie-transporten. INTERVIEWER: I Eritrea? ELEV: Ja, så derfor jeg drømmer. INTERVIEWER: Var det både din fa og andre i familien? ELEV: Ja, bror og far. Min fa før jeg kom her. Min familie. Min far han har haft en transport, måske i mange år.

LÆRINGSMULIGHEDER: Fællesskabslæring Mulighed for at deltage i uddannelsens handlinger Komme til at høre til i fællesskabet Aktiviteterne giver mening Udvikle en identitet

FÆLLESSKABSLÆRING: Eksempler og problemer ”man er velsoigneret og korrekt uniformeret” ”det at være buschauffør, der er et servicefag; man er der for kundernes skyld” ”en chauffør opfører sig venligt og imødekommende. Han har hele bussen med sig som sin allierede i det øjeblik der kommer en eller anden person op i bussen som vi skabe sig tosset over for chaufføren” LÆRER: ”Der er rygning forbudt. Hassan, hvordan siger man rygning forbudt på kurdisk?” Ingen forhandling om læringsfællesskabet Take it or leave it?

LÆRINGSMULIGHEDER: Erfaringslæring Eleven lærer på baggrund af sine livserfaringer Uddannelsen har en bestemt betydning i elevens livshistorie Hvilke muligheder giver uddannelsen for at videreudvikle sine erfaringer og sin livshistorie?

LÆRINGSMULIGHEDER Hvilke muligheder giver læringskulturen for: At forstå det nye på baggrund af det man allerede ved? At blive en del af et læringsfællesskab? At få nye livserfaringer?

PÆDAGOGISKE IDÉER Overordnet: Gøre eleverne til subjekter for deres egen læring Forklare noget nyt ud fra noget kendt (billeder af kendte ting) Lave problemløsningsopgaver Lave problemløsningsopgaver på tværs af læringsrum (teoriundervisning og køreundervisning) Lave projekter Skabe sproglig opmærksomhed i den faglige undervisning Tættere samarbejde mellem sprogcenter og uddannelsescenter Skabe forhandlede læringsfællesskaber Mere dialog, mere social interaktion, mere forhandling, mere erfaringsbaseret