Patientsikkerhed 180312.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lov om patientsikkerhed Legale aspekter
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Konklusion på Workshop om sindslidende
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Psykoedukation til unge i OPUS
Kerneårsagsanalyse - kort beskrivelse af metoden
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Hændelsesanalyse - kort beskrivelse af metoden
Patientsikkerhed og klinisk biokemi
Samarbejde mellem RHP og socialpsykiatriske botilbud i KK vedr
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Hvordan kan regionerne udfører misbrugsbehandling i praksis
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Overdosering med blodtryksmedicin i forbindelse med dosisdispensering
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Håndtering af utilsigtede hændelser på Århus Universitetshospital, Skejby og erfaringer fra Klinisk Biokemisk Afdeling Else Marie Vestergaard Afdelingslæge,
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser Anamarie Søgaard, Risk Manager, RN, SD, MI, Kvalitetssekretariatet, Rigshospitalet.
Kerneårsagsanalyser Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30–45 minutter) DREJEBOG 2.
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Læring og forbedring af patientsikkerheden
PRAKSISRESERVELÆGER REGION HOVEDSTADEN
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Patientombuddet v/ Kim Lyngby Mikkelsen, Assisterende læge
Oplæg til Praktiserende Fysioterapeuter
Registreringssystem på Thorax-kirurgisk intensivafdeling (TIA)
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Patientsikkerhed, kvalitet og akkreditering
Patientsikkerhed Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder.
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Det Gode Tværsektorielle Møde.
Medicinkursus Dag : Velkomst v. Anne og registrering
Hvilke erfaringer, udfordringer og dilemmaer har vi i kommunen? Lisbeth Holm Risikomanager.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Sidste nyt ved Patientombuddet 20. september 2016 slide 1 Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl torsdag d. 15. november 2012 Pia Knudsen, Patientombuddets.
Hvordan inddrages praksissektoren, og hvorfor er det vigtigt? Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata.
Lægelig direktør Dorthe Crüger PhD MHM Sygehus Lillebælt Patientsikkerhed – back to basic.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Århus Universitetshospital, Skejby Mail:
UTH i almen praksis Baggrund: Loven om patientsikkerhed 2010 Formål: Lære af fejl og risikosituationer og mindske risikoen for at de sker igen Rapporteres.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Patient sikkerhed – fra sanktion til læring Teamlederne i ældreområdet NK
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
D0sisdispensering Læringssæt om temarapporten: Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Velkommen.
DET KOMMUNALE SAMARBEJDE
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Præsentation for SUND d.26. september 2017
Analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Metoden fælles beslutningstagning
Metoden brugerstyret behandling
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Præsentationens transcript:

Patientsikkerhed 180312

Hvad er en utilsigtet hændelse: Sundhedsloven § 198 stk. 4 Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. Patientsikkerhed

Hvem rapporterer: Sundhedsloven § 198 stk. 2 og 3 Stk. 2. En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen Stk. 3. En patient eller dennes pårørende kan rapportere en utilsigtet hændelse Patientsikkerhed

Hvorfor rapportere hændelser Rapporteringssystemet til utilsigtede hændelser skal understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser og dermed skabe en systematisk læring på baggrund af de utilsigtede hændelser, der sker indenfor sundhedsvæsenet indenfor og på tværs af sektorer. Patientsikkerhed

WHO Alvorlighedsskala 1. Ingen skade 2. Mild Lettere forbigående skade, som ikke krævede øget behandling 3. Moderat Forbigående skade, som krævede øget behandling 4. Alvorlig Permanent skade, som krævede øget behandling eller akut livreddende behandling 5. Død Patientsikkerhed

Hvilke analyseformer til hvilke hændelser Hændelser der scores i 1, 2 og 3 drøftes i centret med henblik på, at det lokalt vurderes, om der er behov for ændringer og forbedringstiltag, og for at udarbejde en lokal handleplan. Det vil sige, at der udføres en simpel analyse. Nogle ganske få hændelser er så alvorlige, at der udføres en tværgående kerneårsagsanalyse over hændelsen, det drejer sig skadevoldende utilsigtet hændelser, der medfører dødsfald eller varigt betydende funktionstab (alvorlighedsscore 4 og 5). Patientsikkerhed

Tværgående kerneårsagsanalyse Ved tværgående kerneårsagsanalyser udføres analysen i et samarbejde mellem Enhed for Patientsikkerhed, som varetager risiko-managerfunktionen, og de øvrige involverede parter. Der deltager ”frontlinjepersonale” ledere fra afsnitsniveau, centerledelse og fra ledere fra forvaltningen, ligesom RHP deltager med en vicedirektør og en risikomanager fra Kvalitets- og udviklingsafdelingen. Patientsikkerhed

Sagen kort 50-årig mand i retspsykiatrisk behandling, i et stabilt forløb, hvor kriminalforsorgen, socialpsykiatrien og hospitals-psykiatrien er involveret. Patienten har kæreste, som også er psykiatrisk patient, samt har en stabil og omsorgsfuld støttekontaktperson. Støttekontaktpersonen bruges flittigt af patienten. Forud for hændelsen har der været flere forløb, hvor patienten har overtolket på udsagn fra andre mennesker, men med støttekontaktpersonens mellemkomst lykkes det at korrigere den negative tolkning. Patientsikkerhed

Sagen kort Patienten har om fredagen måtte aflevere en hund, som han skulle passe, da den gøede og var til gene for naboerne. Støttekontaktpersonen havde af den årsag kontakt med patienten flere dage i træk, for at sikre at det gik godt, hvilket patienten bekræftede. Natten til mandag taler patient og kæresten til langt ud på natten, men ikke om nogen dramatiske problemstillinger. Da kæresten sover, forlader patienten sit hjem og begår selvmord ved at springe ud fra 6. sal i en boligblok nær hjemmet. Patientsikkerhed

Problemområde og handleplan De eksisterende psykoeducative tilbud til patienten har ikke i tilstrækkelig grad inddraget patientens netværk og støttekontaktpersonen (der skal understøtte patienten kognitivt). Derved øges risikoen for, at patienten ikke formår at reagere i overensstemmelse med lagte kriseplan. Handleplan: Eksisterende psykoeducationstilbud skal også tilbydes fagpersoner, der er i patientens netværk. Der skal i psykoeductionen være et tema, der handler om borgerens måde at tolke på omverdens signaler og hvordan borgeren kan agere hensigtsmæssigt i samspillet med sit netværk. Det psykoeducative tilbud skal udvikles i samarbejde mellem regionens psykiatri og de kommunale socialpsykiatriske tilbud. På baggrund af analysen har handleplanen har været drøftet i kredsen af udviklingschefer med henblik på, at de psykoeducative tilbud i centrene rettes mod handleplanen. Patientsikkerhed