BOLIGENS ROLLE I DE NORDISKE VELFÆRDSSTATER – AKTUELLE ÆNDRINGSPROCESSER Foredrag ved Husbankens Jubilæumskonference i Oslo d. 16.11.2006 Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd (www.bovel.dk) Sociologisk Institut, Københavns Universitet

De fire forskellige europæiske velfærdsstatsmodeller Den skandinaviske model Beveridge modellen Bismarck modellen Subsidiaritetsmodellen

Velfærdsstatens grundpiller – boligen som ”the wobbly pillar” Den skandinaviske models piller: Sygdom Alderdom Uddannelse Sociale problemer, arbejdsløshed, indkomstbortfald (Bolig) Boligen er ikke en grundlovssikret ret, men indgår i sociallovgivningen Boligforsyningen i NO og DK: foreninger og markedet, i SE: kommuner og markedet – offentlig indblanding varierer Boligforsyning og boligbehov – svære at få til at stemme overens Ulf Torgersen (1987): Housing: The wobbly pillar under the welfare state

Udviklingen i de skandinaviske velfærdsstater 1945-1974 Velfærdsstaternes ”gyldne år” Fra: selektive ordninger til ”værdigt trængende” Til: generelle og rettighedsbaserede ordninger, ex. folkepension (1956) Fra: hjælp når skaden er sket Til: forebyggelse af ”skader”, ex. socialreformen i begyndelsen af 1970erne

Boligpolitikken udvikling i tiden fra 1945-1974 Boligpolitikken etablerings- og opbygningsfase 1945-1960 DK: private og almene lejeboliger og ejerboliger i parcelhuse SE: boligkooperation (bostadsrätt), kommunal almennytte (hyresrätt) og ejerboliger i småhus NO: boligkooperationen og selvejeboliger i småhus Boligpolitikkens store vækstperiode 1960-1974 SE: millionprogrammet 1965-74 DK: 150.000 almene boliger + 500.000 parcelhuse, ejerlejligheder (1966) og andelsboliger (1975) NO: 40.000 boliger om året – boligkooperation + selvejeboliger Selveje-huset var ”vinderen” af folkets gunst i NO og DK – i SE? Kritikken af ”betonørkenerne”, ”pap-husene” og ”parcelhuslavaen”

Velfærdsstaternes begyndende krise 1975-2000 Oliekrisen 1973/74: vækstoptimismen får et knæk, arbejdsløshed, udgiftspres Kritikken: Bent Hansen: Velstand uden velfærd (1969) Sten Johansson 1971 og Stein Ringen 1976 ”grænser for vækst” –> Brundtland rapporten 1987

Kriserne på boligmarkedet 1975-2000 DK og SE samme udvikling: Negativ beboerudvikling i den almene boligsektor Social + etnisk segregation på boligmarkedet Turbulent prisudvikling på ejerboligerne (i DK) NO (ifølge Erling Annaniassen): Fra regulerede priser til markedspriser i boligkooperationen Få problemer med etnisk segregation, men dog med etnisk diskrimination Forklaringer: færre indvandrere? ejerboligeffekt?

Velfærdsstatens aktuelle udfordringer 10 aktuelle udfordringer (Niels Ploug 2006): Globalisering Ændring i kønsrollemønstre Ændringer i familiedannelsen Øget efterspørgsel efter sociale serviceydelser af høj kvalitet Kulturel og økonomisk fragmentering Fald i incitamenterne til at arbejde Statslig gæld og underskud Migration Fragmentering på boligmarkedet Befolkningens aldring

Boligens rolle i nutidens velfærdsstat – aktuelle ændringsprocesser (1) Boligens betydning for det enkelte menneskes livsprojekt Tidligere: boligen var arbejdsplads for kvinden og rekreativ base for manden. I 1945 var gennemsnits m2 pr. dansker <30, og boligudgiften <10% af disponibel indkomst Nu: boligen hjemmearbejdsplads for både kvinde og mand og børn (computere, husholdningsmaskiner) og rekreativ base for alle (surround lydanlæg, TV’er) Del af individualistisk selvrealisering Markør af succes og valgt livsstil Jesper Bo Jensen (2006) boligen som ”forbrugsarena” I dag er gennemsnits m2 pr. dansker 52, og boligudgiften 23% af disponibel indkomst

Boligens rolle i nutidens velfærdsstat – aktuelle ændringsprocesser (2) Globaliseringen: Udstødelsen af 20-25% af de 20-65 årige Majoriteten (75-80%) skal være mobile inden for landet – og ud af landet og arbejdsmæssigt fleksible Lejeboligens fleksibilitet Ejerboligen som fast holdepunkt (markør, forbrugsarena osv.)

Boligens rolle i nutidens velfærdsstat – aktuelle ændringsprocesser (3) Ændringer i familiedannelsen: Ivar Frønes (2004) De unge voksne (20-30 år): livsstil og boligforbrug – lejeboligen fordele Den korte, kritiske etableringsfase (30-35 år) – ejerbolig søges De unge ældre (60-80 år): arbejdsfri, pension, hus & hytte, stort kulturforbrug, rejser… - kan de fristes af andre boligformer? Skilsmisser (40%) giver akut, ændret boligbehov Overset gruppe: de enlige, som i DK udgør næsten 40% af samtlige husstande

Boligens rolle i nutidens velfærdsstat – aktuelle ændringsprocesser (4) Styrke incitamentet til at arbejde: Verdens højeste beskæftigelsesfrekvenser - ubegrundet frygt? Ejerboligen er dyrest (i starten) Ejerboligen er toppen af boligkarrieren I storbyen: drivkraft bag arbejdet – i udkanten: normalt ikke Fragmentering på boligmarkedet: Social og etnisk segregation i DK og SE Trussel mod sammenhængskraften i velfærdsstaten Spredning (geografisk + ejerform) vejen frem Lære af ”ejerlandet Norge”?

Boligens rolle i nutidens velfærdsstat – aktuelle ændringsprocesser (5) Befolkningens aldring: I norden ingen grund til panik, i Sydeuropa helt anden situation Fremtidens pensionister: mange og anderledes (end tidligere tiders pensionister) Ejerbolig –> lejebolig? I DK fra 140 m2 til 80-90 m2: for småt (og dårligt) til moderne pensionistliv Boligen i forstaden (det levede liv) eller midt i byen (det levende liv) Alternative boligformer (DK): seniorbofællesskaber, helårs sommerhuse, bolig i udlandet. (50.000 ud af 1,1 mio.) Aase Eriksen & Karin Skousbøll: BoPlus for 75+ årige

Afsluttende spørgsmål om bolig, velfærdsstat og fremtiden Boligmassens sammensætning i DK og SE: 40/60 og i NO: 20/80 Hvad passer bedst til fremtiden? Hvis: rigere, mere individualistisk og mere markedsgjort Da: Mange ejerboliger = NO Hvis: konjunktursvingninger, skift mellem arbejde og arbejdsløshed, fleksibilitet og mobilitet Da: Da behov for (mange) lejeboliger = DK og SE Men som Storm P. sagde: Det er svært at spå – især om fremtiden!