Lektion 3: Nytteteori, producentteori og elasticiteter Økonomiske nyheder Forbrugsteori (færdiggørelse af lektion 2) Repetition af fuldkommen konkurrencemodellen – central figur Dagens pensum - figur 6.b, 69 Hjemmeøvelse (under 4.) Næste lektion - Fotosession undervejs

1. Økonomiske nyheder Finanskrisen – mindst 4 sammenhængende problemkomplekser i DK: høje boligpriser stigende udlånsrenter politisk indgreb og/eller de fri markedskræfter? konsekvenserne af globaliseringen (=gensidig afhængighed) => vi ved ikke, hvor det vil ende…

1. Økonomiske nyheder "Ja, boligpriserne er for højt oppe. Det tror jeg, at de fleste efterhånden er enige om. Og kommer der et stort boligprisfald på omkring 30 pct., hvilket er realistisk, så er der mange, der vil blive insolvente," siger Finn Østrup… (Børsen, 15.9.08)

1. Økonomiske nyheder Problemet med finanskrisen er bl.a. knaphed på likviditet – indskyderne i Forstædernes Bank har trukket 1,3 mia. ud af banken. ’Penge er en vare som alle andre varer. Når der bliver mindre af den, stiger den i pris’ (P1 radio i dag) ’ECB [og andre centralbanker] sender milliarder ud på finansmarkedet’ = øge pengeudbuddet [224 mia + 522,2 mia kr.]. Fed overvejer at sænke den korte rente = sænke prisen på penge

1. Økonomiske nyheder ”Hvor smerteligt det end måtte være for de folkevalgte at iagttage fra sidelinjen, er det i et langsigtet perspektiv ubetinget bedre at lade markedsøkonomiens mekanismer tage vare på oprydningen efter den mangfoldighed af fejlgreb, der har ledt frem til den aktuelle krise.” [JP, 16.9.08] ’creative destruction’? (Schumpeter)

1. Økonomiske nyheder Og sidste nyt et femte element: ”Finanskrise presser olieprisen ned” ”Analytikere vurderer, at oliepriserne styrtdykker, fordi der hersker frygt for en langt dårligere konjunktur i USA. En lavere økonomisk vækst her vil automatisk føre til mindre efterspørgsel på olie.”

2. Forbrugsteori (kapitel 3) I kapitel 3 lærer I primært noget om hvordan økonomer tænker Grundlæggende antagelser – vigtigt! Økonomer vil gerne kunne forklare markedsprocesser med udgangspunkt i det enkelte individ (at give makroøkonomien et mikrofundament – i praksis er mikro og makro skarpt adskilt)

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Skrivebordsteorier – ikke empirisk baseret => vanskeligt at lave eksamensspørgsmål, der handler om virkeligheden… hvor kommer økonomers teorier fra? Vigtigste kritik: hvad kan vi bruge teorierne til – udover at forstå økonomerne at bruge = forstå den virkelige økonomi

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Nytte = nydelsen ved at forbruge minus unytten ved arbejdsindsatsen Jo mere forbrug, jo mere nytte Grundlæggende antagelse – voksende, men gradvist aftagende nytte ved øget forbrug af en vare = aftagende grænsenytte

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Målet for den enkelte: at maksimere sin nytte = når nytten af den sidst brugt krone på alle varer er ens (kan udtrykkes matematisk) Prisstigning på én vare = en forstyrrelse, der kan neutraliseres ved, at man efterspørger mindre af den vare => højere pris => mindre efterspørgsel

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Så har vi teoretisk begrundet den faldende efterspørgselskurve (??) Hver forbruger antages at have en efterspørgselskurve for en given vare Den generelle efterspørgselskurve er en summation af disse

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Nytte antages ikke at kunne sammenlignes (interpersonel nyttesammenligning) og er vanskeligt at måle (lykkeforskning?) => moderne nytteteori (kapitel 4)

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Hvorfor er antagelsen om nyttemaksimering vigtig? Eksempel: Grundlæggende har det enkelte individ besluttet at udbyde en bestemt mængde arbejdskraft ved den givne løn og beskatning

2. Forbrugsteori (kapitel 3) Men når topskatten reduceres, så kan individet øge sin nytte betydeligt med en relativt beskeden udvidelse af arbejdsudbuddet (prisforholdet mellem nytte og disnytte er ændret) Og eftersom vi stræber efter mest mulig nytte gennem mindst mulig disnytte…

3. Repetition Tegn en udbuds-efterspørgselsmodel for bærbare computere Prisen stiger, men udbuds- og efterspørgselskurverne har ikke flyttet sig. Hvad kan så have fået prisen til at stige? Hvad siger teorien? Kan prisen på længere sigt forblive på samme niveau ifølge teorien?

3. Repetition Så stiger efterspørgslen voldsomt (dvs. efterspørgselskurven skifter til højre). Men overraskende nok reagerer udbuddet på kort sigt stort set ikke. Hvordan tegner man det? Beskriv konsekvenserne for prisen. Vil det også ske i virkeligheden? En af virksomhederne beslutter sig for at sænke prisen. Hvilke konsekvenser får det for ligevægtsprisen? For virksomheden?

3.Repetition Komparativ statisk versus processer… Virkeligheden er processer Modeller gerne sammenligning (spring) mellem tilstand A og tilstand B

4. Dagens pensum – kap. 4 I kapitel 3 – nytten ved det enkelte gode Kapitel 4 – valg mellem bundter af goder Som i kapitel 3 – hvad skal vi bruge det til?

4. Dagens pensum – kap. 4 Belyser nogle grundantagelser og introducerer nogle vigtige begreber Noget af det mest utilgængelige, men altså også mindst eksamensrelevante Ingen hverken mundtlige eller skriftlige eksamensspørgsmål i indifferenskurver o.l. Eksempel (p. 41) + hvis i hjemmeopgave så efteruddanner jeg

4. Dagens pensum, kap. 4 Behovene er umættelige (hvorfor en vigtig antagelse?) Hvad er et normal gode? Når indkomsten stiger, så stiger efterspørgslen efter godet Hvad er et inferiørt gode? Når indkomsten stiger, så falder efterspørgslen efter godet

4. Dagens pensum, kap. 4 Spørgsmål: Når indkomsten stiger, vil efterspørgslen efter et normalt gode, så stige lige så meget som indkomsten stiger? Vil der ikke være nogle goder, som man først begynder at efterspørge ved en højere indkomst? Eksempler på inferiøre goder?

4. Dagens pensum, kap. 4 Hvad er indkomst- og substitutionseffekt? Når prisen på en vare stiger (priseffekten), så er der to andre effekter: Forbrugeren bliver fattigere = en (negativ) (real)indkomsteffekt = generelt faldende efterspørgsel Andre varer bliver relativt billigere – hvis de er substitutter = øget efterspørgsel = substitutionseffekt Hvad er nettoeffekten for substitutter?

4. Dagens pensum, kap. 4 Begreber man skal kunne og anvende – bliver aldrig bedt om at vise det grafisk Disse begreber bruges i skattedebatten

4. Dagens pensum, kap. 4 Når skatten lettes, så ændres prisforholdet mellem fritid og arbejde => fritid bliver relativt dyrere, hvorfor det substitueres med arbejde (substitutionseffekten) = øget arbejdsudbud Samtidig stiger indkomsten og på et tidspunkt så kan det betyde, at arbejdsudbuddet reduceres = indkomsteffekten Substitutions- og indkomsteffekten slås – svære at måle

4. Dagens pensum, kap. 4 Hvad er et Giffen-gode? forventes I også at kende til Giffen observerede, at når prisen på brød steg, så steg efterspørgslen efter brød = en omvendt efterspørgselskurve = et eksempel på en pervers (= modsat af forventet) sammenhæng Andre eksempler?

4. Dagens pensum, kap. 6 Efterspørgselskurven = forbrugeren Udbudskurven = producenten, udbyderen, virksomheden Virksomheden antages at profitmaksimere Profit = indtægter – omkostninger Omkostninger – faste og variable (kort sigt) Variable – løn og rå- og hjælpestoffer (også halvfabrikata) – fokuserer normalt på løn

4. Dagens pensum, kap. 6 For at profitmaksimere = mindst mulig indsats af produktionsfaktorer (kapital og arbejdskraft) og rå- og hjælpestoffer Virksomheden kan variere på mængden af arbejdskraft - antager faldende marginalproduktivitet (’træde hinanden over tæerne’ – kapitalapparatet er fuldt udnyttet etc. – statisk kortsigtsbetragtning)

4. Dagens pensum, kap. 6 Den helt centrale figur 6b, p. 69 (tegn) Grundbegreberne på omkostningssiden: MC = marginal cost = marginale omkostninger = det omkostninger stiger med, når produktionen øges med én (’på marginen’) ATC = average total cost = gennemsnitlige stykomkostninger (inkl. faste omkostninger) AVC = average variable cost = gennemsnitlige variable stykomkostninger (udgifter til løn- og rå- og hjælpestoffer)

4. Dagens pensum, kap. 6 På indtægtssiden = antal solgte styk x pris = TR = total revenue = de samlede indtægter = omsætning MR = marginal revenue = det omsætningen stiger med, når salget øges med et styk Konstant fordi prisen er konstant pga. antagelsen om fuldkommen konkurrence = prisen givet udefra

4. Dagens pensum, kap. 6 - undskyld Hvorfor starter MC og AVC i samme punkt? Hvorfor skærer MC ATC/AVC i minima? Hvorfor er ATC > AVC? Hvorfor nærmere ATC og AVC sig hinanden? Hvad bestemmer hvor meget der produceres?

4. Dagens pensum, kap. 6 Profitmaksimering: MC = MR Hvorfor produceres der i det punkt? Hvis MC > MR => ATC > prisen => så tabes der penge på den sidst solgte enhed Hvis MC < MR => så kan der tjenes penge ved at øge salget Så længe indtægterne stiger mere end omkostninger, udvider man produktionen

4. Dagens pensum, kap. 6 MC = MR – en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse Prisen skal være større eller lig med ATC for at det kan betale sig at producere (tegn) MC-kurven er lig udbudskurven Her er en af forklaringerne på, at den buede opad - stigende omkostninger ved øget produktion…

5. Hjemmeøvelsen Øvelse: Opgave 9, p. 20, a. og tilføjet en opgave c: Diskuter: Er der fuldkommen konkurrence i virkeligheden? Bør Konkurrencerådet, der vogter over konkurrencen i Danmark, tilstræbe fuldkommen konkurrence? (Hvad tror I, at de gør i praksis?)

4. Dagens pensum, kap. 7 Hvad er elasticitet? Følsomhed – hvad der sker med udbud og efterspørgsel ved prisændringer Jo stejlere kurver, jo mindre elasticitet Prisændring på 1 % => endnu større efterspørgselsændring = prisfølsom = elastisk => mindre efterspørgselsændring = prisufølsom = uelastisk

4. Dagens pensum, kap. 7 Priselasticitet = efterspørgselselasticitet det helt centrale for mange økonomer. Jeres underviser mener, at indkomstelasticitet er helt central Er dansk eksport priselastisk eller indkomstelastisk? Hvad er bedst? Hvilke af de to hører man mest om? Og hvorfor?

4. Dagens pensum, kap. 7 Udbudselasticitet og krydspriselasticitet I hvilken udstrækning udbuddet tilpasser sig prisændringer Krydspriselasticitet: ændring i efterspørgslen efter en vare, når prisen ændrer sig på en anden vare… En positiv krydspriselasticitet = substitutter En negativ krydspriselasticitet = komplementer

4. Dagens pensum, kap. 8 Et langt indviklet kapital, hvor meget lidt er eksamensstof… vil give nogle en dybere forståelse…nogle centrale begreber Hvad er skalaafkast? Stigende – stordriftsfordele (købmand til Bilka-effekten), og så kan I nok regne ud, hvad resten er Hvad er kapitalintensiv? Kapitalintensiv (K(apital)/L(abour) høj) – Arbejdsintensiv (K/L lav) – øget mekanisering = øget K ift L

4. Dagens pensum, kap. 8 Antager at K kan erstatte L og vice versa – substituerbare… Hvis lønnen stiger => øger mekaniseringsgraden (K/L) Produktionen kan øges ved at øge K og/eller L Hvis (arbejds)produktiviteten falder – hvad skyldes det så?

6. Næste lektion Læs kapitel 9 til 10 Fokuser på fig. 5, i kap. 9. Centrale begreber: dødvægtstab, forbruger- og producentoverskud Fokuser på forskellen på fig 4 og fig 5, p. 107. Centrale begreber profit og overnormal profit. Opgave 4, p. 26-27 inkl. en opgave c: Diskuter hvor realistisk producenternes situation i a. og b. er (vil det kunne finde sted i virkeligheden?)