Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Afsætning og kvalitet af pileflis
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Afkobling af stivelsesstøtte
Forventninger til markedet for brændselsflis Markedsmuligheder for pil
17. Lagerstyring Lagertyper Produktionsvirksomhed Handelsvirksomheder
Pilotprojekt for håndtering og bortskaffelse af jern- og metalskrot
Præsentation af Fredericia Spildevand
Harmoni Der er fuld harmoni 120 kg N i kvælstofnorm
Vedvarende energi til husstande
Større mejetærsker eller tørring!
Ribe Biogas A/S.
Installationer Introduktion.
Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Flerårige energiafgrøder
Busser Kan vi spare penge hvis alle kører på cykel?
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Installationer Varmt vand.
Effektive kraftværker
Hvilke fælles mål har vi? Hvordan bestemmes de faste afgifter?
26.2 Kapacitetsomkostninger
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energibesparelser i offentlige bygninger
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Internetstatistik - hvorfor og hvordan? Thomas Duschek IT-Højskolen
Arbejdsmiljønet – Årsmødet 2012 Ord er gode – Handlinger er bedre.
9 steps på vejen – frem til i dag?. Siden 2010 = 6 årlige kalendere på 5 regioner. Del af kommunikationsstrategien = se på, om det er en bedre løsning?
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Energy Management 9. Marts Energi, Danisco, Grindsted Martin K. Madsen, Fabriksdirektør Danisco, Grindsted.
12. Valg af afsætningsalternativ
BIO-DIESEL.
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
AffaldPlus & Klimaet Oplæg ved AffaldPlus’ bidrag til Klimafestivallen 30. september 2012 ”Mere genbrug - mindre skybrud!” ”Mere genbrug - mindre skybrud!”
Global Compact og CSR – fra principper til praksis 3. juni 2008 Muligheder for støtte gennem VÆKSTmidt programmet.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Knallertens Historie..
Prisudviklingen på kort sigt Future markedet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Skov og Energiskov Niels Heding Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole Skov og Landskab.
Product story_HSC1 Helårsdæk – altid et kompromis Resterende hastighed 25,6 km/t Resterende hastighed 35,4 km/t Vinterdæk Sommerdæk Helårsdæk Bremsning.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
”Lineær Programmering - Minimering”
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
19.3 Indsamling og analyse af miljødata
Høst og opbevaring af kernemajs
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Sorter af majs til helsæd, kolbemajs, kernemajs og energi
Husstandsmøller / solceller
Hvor dyrt har det været?. SIDE 2 En normal vinter… En normal vinter: 100 udkald til saltning – primært mod rim/frysende våde veje 170 timers snerydning.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Crimpning og ensilering af korn
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Hvem vil købe energiafgrøder? v/ dir., akademiingeniør Viktor Jensen.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Koncepter og butikskæder
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Præsentationens transcript:

Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009 Indlæg om hvordan Dangrønt/DLG undersøger muligheder for anvendelse af pil til produktion af træpiller.

Dangrønt’s træpilleproduktion i dag Fabrikken i Års Tidligere SHELL – Farm. Fabrikken tidligere grøntpillefabrik & foderfabrik. Producerer nu udelukkende træpiller af tørre spån. Producerer i øjeblikket ca. 50.000 tons/år ved 5 dages produktion. Kan producere op til 1900 tons/uge ved 7 dage’s døgnproduktion.

Råvarer til produktion i Års i dag. Hidtil er der brugt tørret spån fra møbel & vinduesfabrikker i Danmark. Produktionen er i øjeblikket faldende grundet faldende produktion af vinduer, døre, møbler mm. Der suppleres med våde spåner der tørres på Dangrønt’s fabrik i Ringkøbing. Produktionen kan også øges ved flisning af hele stammer der afbarkes før flisning.

Forbrug af træpiller i DK. Samlet forbrug ca. 1 mio. tons i Danmark 400-450.000 tons til alm slutbrugere (kvalitetspiller) med alm. mindre stokerfyr. 130-150.000 tons til varmeværkerne (industripiller) 400-450.000 tons til kraftværkerne. (industripiller) DLG forhandler ca. 120-150.000 tons om året. DLG afsætter overvejende til private forbrugere. DLG kvalitet er kendt for at være meget stabil. Der produceres ca. 125.000 tons træpiller i DK pr. år, resten importeres. Heraf producerer Dangrønt/DLG ca. 50.000 tons.

Kvalitet af DLG færdigvare. DLG’s træpiller sælges med garanti : Indhold 100 % træpiller Råvare 100 % rent savsmuld Diameter 8 mm. Længde 5 – 50 mm Vandindhold 6-8 % Askeindhold Max. 0,5 % Effektiv Brændværdi ca.17,6 MJ/kg +/-2% Svovlindhold Max: 0,05 % Rumvægt 610-650 Kg/m3 Smuld Max 5 % ab. Fabrik Garanti mod slaggedannelse op til 1250 graders forbrændingstemperatur.

Analyser af træpiller DLG / Dangrønt foretager løbende analyser af færdigvarer. Analyser ved Force Technology. Fabrikken foretager : Vandprocentprøver Bestemmelse af pillernes knækkeprøve. Prøver af askens smeltepunkt. (analyser fra Force).

Energipil.

Pilens tilvækst mulighed ved optimale forhold. Tilvækst i pilekultur : 1. År = 8 Tons TS/ha 4-5m 2. År = 10 - - - 5-6m 3. År = 11 - - - Tykkelse 5-7 cm 6-7m 4. År = 10 - - - - 7-10 cm 6-7m 5. År = 10 - - - - >10 cm 6-7m Tilvækst er 60-85 Kbm3 pr År. Resultat efter 4-5 år 120 tons friskvægt/ha ved høst.

Gode argumenter for pileproduktion. Pileproduktion har ca. 10 gange større vedproduktion/ha/ år end nåletræ. Årlig produktion op til 80 kubikmeter/ha. Energiudbyttet er 20 gange større end inputtet. 1 ha pil producerer det der svarer til ca. 3,5-4,5 tons olie/ha/år

Handlinger hos Dangrønt/DLG Vil udvikle muligheder for fremstilling af : Højkvalitetsbrændselspiller af landbrugsrelaterede råvarer med et positivt klimaaftryk. Pil og. lign.

Høstteknikker. Høstteknikker : A Helskudshøst. B Høst direkte med finsnitter kort før levering. Helskudshøst : ”Stammerne” lægges på jorden om vinteren for tørring om sommeren og senere flisning i august måned Fordel : Vandprocent = ca. 17-30 % ved salg, der vil ikke være det store fradrag for vand % Høstmetoden kan håndtere tykkere stammer end finsnitter og derfor høstes der ikke så ofte. Varen er mere miljøren og dermed arbejdsvenlig end ved direkte høst.

Direkte høst. B Høst direkte med finsnitter før levering. Den snittede flis lægges i markstak. Vandindhold 45-55 % Fordel : Råvarerne fjernes meget hurtigt. Ulempe : Der vil være mindre afregning pga. det store vandindhold 45-55 %. Den våde vare udvikler svampesporrer efter 3-4 uger, som er meget sundhedsskadelige.

Afregning af råvarer. Den overvejende del af flis afregnes efter afregningsmodel lavet af : Dansk Fjernvarmes Projektselskab (www.dfp.dk) Se medbragte fil.

Dangrønt/DLG’s interesse Dangrønt er meget interesseret i at følge de lokale initiativer omkring pil. Fabrikken i Ringkøbing planlægger ikke at producere tørret grønt til salg i 2010. Derfor er der meget ledig produktionskapacitet.

Fremtiden Alle taler om biobrændstoffer Vi får mange oplysninger om nye produkter. Eks. poppel, elefantgræs, hamp, energimajs mm. I fremtiden skal vi helt sikkert have vores energibehov dækket igennem brug af mere biobrændsel (Co2 neutral energi) end i dag. I produktionen skal der også tages hensyn til hvad der kan håndteres hos forbrugerne. SLUT !