Oplæg ved Steen Hilling, www.munkholm.cc D. 20 marts 2013

Hjernens forandringsparathed – hvor fleksibel er vi for ændringer? Dagens program Hjernens forandringsparathed – hvor fleksibel er vi for ændringer? En samarbejdsopgave En personligheds-udviklingsmodel (professor Carsten Rene Jørgensen, AU.) At tænke på, at tænke om og at tænke sig om En regelopgave Bærekraftmodellen (professor Lars Dale) Mediering og belæg for at indsatsen virker.

Den tredelte hjerne Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Hjernestrukturer

At kompensere for sit matematiske problem! Hjernens funktionalitet Medierede strategier – hvordan skal jeg støtte min læring! supramarginale område Skab et overblik inden en opgave eller situation –høj grad af forudsigelighed. Vælg gerne multiple choice opgavetyper til læring og evaluering. Lav leksikon-bog med model opgaver, så det altid er muligt at komme tilbage til et udgangspunkt. parietal lappen Alle føle og sansninger skal have længere tid og opleves flere gange – godt med gentagelser. Multitasking bør undgås og informationer deles op i sekvenser (små dele) frontal gyrus inferior Der skal være klare start og slut aftaler, så det er muligt at overskue et aftalt forløb angular gyrus Vigtigt at tage ting, hver for sig (ikke blande sprog/billede, eller sprog/handling eller billede/handling). Hold samme indlærte struktur. cerebellum At informationsstrømme deles op og er overkommelige (så der ikke kommer ”overload”) At finde mønstre dvs læring og problemknusning for forskellige opgavetyper

Spejlneuroner Spejlneuroner skaber en implicit intuition, som gør det muligt at forudsige handlinger Programmering af handle- og følesekvenser danner et fælles intersubjektivt handlings- og betydningsrum

Orbitofrontal cortex Orbitofrontal cortex repræsenterer den hierarkiske top både af det limbiske system og det autonome nervesystem. Det har en ultimativ funktion i forbindelse med affektregulering. Orbitofrontal cortex er i stand til at hæmme aktivering af alle uhensigtsmæssige handlinger. Orbitofrontal cortex sikrer behovsudsættelse, og det at gå fra lyst til realitetsprincip. Når orbitofrontal cortex ikke er i stand til at hæmme de subcortikale strukturer, opstår der ukontrollable impulsgennembrud, som personen ikke altid selv forstår.

Personlighedsudvikling IDENTITETSFUNKTIONEN

For en vellykket identitetsudvikling kræves: stabilitet i relationelle samspil at grundlaget for identiteten er stabile forhold ift betydningsfulde voksne relevant feedback og spejlinger af dig og mig funktionen identifikation af sig selv gennem identifikation og også afgrænsning i forhold til andre evnen til selvrefleksioner at se sig selv fra forskellige positioner og situationer evnen til at fungere i sociale sammenhænge en forståelse af ”den andens” værdier og idealer

Den sociale kompetence handler om: evnen til at markere egne ønsker og behov at være sensitiv over for andres ønsker og behov at have socialt gehør evne til at præge den sociale situation

Den sociale kompetence udvikling Social kognition dvs. at kunne forstå sin ydre omverden, at finde og handle med rette sociale strategier. Relationskompetence dvs. at have og vise en motivation for samvær og relation. Sociale handleformer dvs. samvær, at have et register af forskellige sociale handlinger tilpasset forskellige situationer.

Korrelation udgangspunkt PAS-Test maj 2008 og udvikling frem til maj 2009 03-04-2017

Medieringsteknik Hjælp eleven med at fokusere dennes opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. Giv mening til elevens oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med eleven. Hjælp eleven med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede eleven, vise positive alternativer og planlægge sammen.

Mål & metoder 1 Ved at benytte personens egne modeller til at problemløse samt bevidstheden om egne potentialer skabes det bedste grundlag for læring og udvikling. Der er fokus på 4 vigtige faktorer: Lærings processer og produkter (1), interaktion og kommunikation (2), elevens livshistorie/kulturen – herunder personlig og social udvikling (3) og evaluerings metode fx. video/DVD/IT-redskaber (4) 03-04-2017

Hvorfor anvende PAS (Pædagogisk Analyse System)? Fordi PAS er baseret på personens egne læringsmodeller dvs. Kolbs og Vygotskys læringsteori. Fordi PAS er det eneste medierende pædagogiske system dvs. man baserer læring og udvikling på at støtte elevens egne strategier – stilladssering (Klaus Nielsen og Tønnesvang) Fordi PAS tager udgangspunkt i personen og giver personen mulighed for at medvirke og se egne fremskridt dvs. alle potentialer og kompetencer kan evalueres (Howard Gardner, Tzuriel, Lidz & Feuerstein) 03-04-2017