Konstruktiv konflikthåndtering

Præsentationer af emnet: "Konstruktiv konflikthåndtering"— Præsentationens transcript:

1 Konstruktiv konflikthåndtering

2 Kontrakten Formål Hvad vil vi gerne opnå?
At lærere og pædagoger øger deres bevidsthed omkring konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre At lærere og pædagoger får kendskab til strategier og handlemuligheder, som de kan tage i anvendelse i situationer, når de er i konflikt med elever At lærere og pædagoger kan undervise elever i konstruktiv konflikthåndtering Langsigtede effekter At skolens elever bliver i stand til at håndtere egne og andres aggressioner, vrede, konflikter og følelser på en hensigtsmæssigt måde til gavn for alle. At skolens personale i praksis naturligt anvender processens strategier og handlemuligheder konstruktivt, i konflikt med elever. At skolens personale er bevidste om, og anvender konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre. Hvordan dokumenteres disse effekter At der i hverdagen opleves et fald i omfanget af konflikter. Opståede konflikter (op)løses samlet set hurtigere og mere effektivt end tidligere; får ikke lov til at udvikle sig. Uenigheder får ikke lov til at udvikle sig til konflikter, men afklares

3 Konstruktiv konflikthåndtering
Dato Indhold 18/9 Fælles for de professionelle voksne konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre. Strategier og handlemuligheder. Lærere og pædagoger får kendskab til strategier og handlemuligheder, som de kan tage i anvendelse i situationer, hvor de er i konflikt med en elev. 28/10 Fase 3 29/10 Fase 2 31/10 Fase 1 Arbejde i faserne med fokus på eleverne Sparring til undervisning i sociale færdigheder. Herunder konstruktiv konflikthåndtering. 27/11 Faserne og det fælles fundament for konstruktiv konflikthåndtering på Skads Skole

4 Drøftelse på fasemøde før vi ses igen.
På baggrund af det I kommer til at høre i dag: ”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.”

5 Definition af en konflikt
I konflikter er der altid en: Sag Spænding i relationen ”afhængighed”

6 Begrebsafklaring Konflikt og mobning

7

8 Konfliktstile Hvordan reagerer du på en konflikt? Flugt Kamp
Undersøgelse

9 Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne:
Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression Børn & Kultur Pædagogisk Psykologisk Rådgivning AKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard -Susan Hart, 2009-

10 Hjernepåvirkning Jo mere stressede vi er som individer jo dybere i hjernen henter vi vores adfærd. Jo dybere i hjernen vi befinder os jo mere primitiv bliver den adfærd vi har adgang til. Børn & Kultur Pædagogisk Psykologisk Rådgivning AKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard

11 ”…..Det handler om at skabe en bevægelse fra spændingsfelt til sammenhæng”
Hertz 2011

12 Drøftelse i teamet Konfliktstile. Fælles refleksion i teamet over jeres egne oplevelser i skolen, med tanke på undersøgende adfærd, flugt og kamp.

13 Clearing House. Metaforskning i hvilke lærerkompetencer som
kan øge elevernes læring? Klasseledelse (struktur/adfærdsledelse) Relation til eleverne Didaktik (læringsledelse) Nordenbo 2008

14 Dansk Skolekultur Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse, jo højere fagligt udbytte Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

15 Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved:
God lærer-elev-relation Elevens oplevelse af at blive støttet af læreren Klare spilleregler i klassen Arbejdsro Forældrestøtte Kammeratskab Hermansen 2007

16 DE FIRE LÆRERTYPER PROBLEMKNUSEREN Involveret i elevernes sociale liv
Bruger overordentligt meget tid på uro management ”Opfindsomhed er vigtigt for læring” ”Det er vigtigt at begrunde årsagen til undervisning” Elevsamarbejde undgås ILDSJÆLEN Særdeles involveret i elevernes sociale liv i klassen Betoner inddragelse/demokrati og opfindsomhed i læringen ”Læring understøttes bedst hvis eleverne føler sig hjemme i klassen” Undervisningsdifferentiering TRADITIONENS VOGTER Ikke involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljøet Går primært op i faglighed Tror ikke på nyere didaktiske teorier om, at læring understøttes af anerkendelse Går ikke ind for, at elevsamarbejde, inddragelse, udfordrende og opfindsomme opgaver er lærings- og motivationsinstrumenter DEN HARMONISKE LÆRER Bruger særdeles lidt tid på problemer med uro/larm i klassen Moderat involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljø Moderat fortaler for at lade eleverne bestemme indholdet i klassen Betoner diskussion og elevsamarbejde lige så meget som ildsjælen Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

17 Den traditions-bundne lærer
Problemløsning Stram pædagogik Høj grad Medbestemmelse involvering Lav grad Problem-knuseren Den harmoniske lærer Den traditions-bundne lærer Ildsjælen ”Det er her det sner” Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

18 Uddrag af SIF rapporten ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen” (2013)
Undersøgelsens resultater viser, at eleverne i gennemsnit opnår de bedste faglige resultater, når lærerne har følgende faglige karakteristika: De udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne De udøver stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen De afholder mange undervisningstimer med effektiv udnyttelse af undervisningstiden. De har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt.

19 At være tydelig handler om,
at man som lærer eller pædagog, vil noget med sig selv, som stemmer overens med det man vil med børnene. Hvad er jeres tanker om det? Del jeres tanker med hinanden

20 Forventningsskema Forventning til eleverne
Forventninger til lærere/pædagoger Jeg kan holde mig til de arbejdsformer vi har i klassen Er tydelig omkring dagroden til hver enkelt lektion Er tydelig omkring hvilken arbejdsfrom eleverne skal være i. Er tydelig omkring skift i arbejdsformerne Skifter arbejdsformer, således at eleverne i hver enkelt arbejdsform i et passende tidsrum Er tilgængelig for hjælp til eleverne, ved hjælpebordet. Giver eleverne luftepauser mellem hver lektion.

21 Pause

22 Konflikttrappen

23 Den instrumentelle konflikt

24 Interessekonflikten

25 Værdi konflikten

26 Den personlige konflikt

27 ”Den der bevarer roen. Er altid den der har kontrollen…..”
Mike Mckeon

28 Instrumentel dimension
Konfliktdimensioner Tænk på forskellige konflikter I har haft med elever. Drøft hvilke konfliktdimensioner I og eleven/eleverne har kommunikeret med afsæt i. Formålet er at kommunikere bevidst, genkende de forskellige dimensioner og dermed undgå, at gå i den personlige dimension i konfliktsituationer. Personlig dimension dimension Værdi Instrumentel dimension Interesse

29 Konstruktiv konflikthåndtering
Dato Indhold 18/9 Fælles for de professionelle voksne konfliktforebyggende initiativer i mødet med elever og forældre. Strategier og handlemuligheder. Lærere og pædagoger får kendskab til strategier og handlemuligheder, som de kan tage i anvendelse i situationer, hvor de er i konflikt med en elev. 28/10 Fase 3 29/10 Fase 2 31/10 Fase 1 Arbejde i faserne med fokus på eleverne Sparring til undervisning i sociale færdigheder. Herunder konstruktiv konflikthåndtering. 27/11 Faserne og det fælles fundament for konstruktiv konflikthåndtering på Skads Skole

30 Drøftelse på fasemøde før vi ses igen.
”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.” Tak for i dag!