Kaffemaskinen - et eksempel på beregning af økologisk rygsæk Denne serie kan tjene to funktioner: 1. Til at give eleverne en idé om hvad det er, de skal til at gøre. 2. Som en vejledning i hvorledes man udregner økologiske rygsække på basis af egne målinger og databladene i Elevbogen. Af hensyn til 2. ligger præsentationen også i elevmappen. ’Vi’ er forfatterne til materialet. Tallet i nederste højre hjørne angiver, hvor mange klik der er i diaset. Vi gjorde følgende…. 1

Vi vejede kaffemaskinen 1337 gram Det er en god ide at tage et billede, inden tingen skilles ad. fordi det kan bruges i præsentationen. Og tog et billede

Skilte kaffemaskinen ad så forsigtigt som muligt

Delte delene op i grupper, som så ud til at være lavet af det samme materiale Varmelegemet var den eneste ting af aluminium

Kobber og messing Elektronik-komponenter

Stikket var støbt sammen og svært at skille ad Stikket var støbt sammen og svært at skille ad. Det bestod af plastik og stål. Smådele af jern/stål

Ledninger - disse blev senere skilt ad i kobbertråd og isolering Kunstgummi

Noget af plastikken havde et mærke og var derfor nemt at bestemme: Polypropylen

De fleste plastikmaterialer var ikke mærket, og derfor måtte vi selv bestemme, hvilke slags plastik de var.

Til at bestemme materialer med er der forskellige guider i elevbogen som f.eks. MetalGuiden og PlastikGuiden; og i Elevmappen er der forskellige ekstraguider som f.eks. ElektronikGuiden.

En af testene for plastik er kobbertrådsprøven:

Tag et stykke kobbertråd, og varm det op i en gasflamme, til det er rødglødende.

Brænd den varme tråd ind i plastikken.

Den grønne farve her fortæller, at plastikken er PVC. Stik kobbertråden tilbage i flammen igen og kig på farven når plastikken brænder. Den grønne farve her fortæller, at plastikken er PVC. Hvis flammen ikke er grøn, er der andre tests, som bestemmer hvilket plastmateriale, det er vi har.

En af testene for metal er gnistprøven:

Pres metal-tingen mod en slibesten og kig på gnistmønstrene.

Kig på gnisternes form og længde og især på forgreningernes form.

Der er mange flere tests, som er beskrevet i Elevbogen.

Da alle materialer var bestemt og vejet, førte vi tallene ind i et skema.

Derefter beregnede vi de samlede input ud fra databladene.

Vægtene fra kaffe-maskinens materialegrupper Det er muligvis en god ide at lade eleverne følge med i databladene, så de vænner sig til dem. Boksen med ’mine’ er hentet fra databladene. Tallene for plastikken (PP) fremkommer ved at gange de 752 gram PP med tallene fra databladene. Lad evt. eleverne prøve. NB! Vi har afrundet tallene. For det første er der usikkerhed på selv værdierne i databladene. For det andet er der afrundingsfejl, som forekommer ’naturligt’. Eksempelvis ved vi ikke om der er 3,55 eller 4,45 gram keramik, idet vi ikke har vejet keramik i decimalgram – dvs. en teoretisk usikkerhed på 25 %. I alt 1337 gram 27

Messing er en blanding af 70% kobber og 30% zink Messing er en blanding af 70% kobber og 30% zink. Vi havde 3 g messing, som således skal regnes som 2 g kobber og 1 g zink. 27

Derefter var vi parate til at beregne de samlede input ud fra databladene 27

Vi brugte et skema som dette. Det kan f.eks. laves i et regneark, men kan også laves direkte som planche, hvis præsenta-tionen er en udstilling.

For plastik har vi kun den samlede rygsæk for hele produktionsprocessen.

Udsnit af datablad For plastik har vi kun den samlede rygsæk for hele produktionsprocessen. Udregningen består i at tage vægten (f.eks. 752 g) og gange den med tallene i databladet (f.eks. 2,3). På den måde bliver de abiotiske input for 752 g PP til (752 gange 2,3 g =) 1.729,6 g. Udregningen består i at tage vægten (f.eks. 752 g) og gange den med tallene i databladet (f.eks. 2,3). På den måde bliver de abiotiske input for 752 g PP til 752 gange 2,3 g = 1.729,6 g. Udregningen består i at tage vægten (f.eks. 752 g) og gange den med tallene i databladet (f.eks. 2,3). På den måde bliver de abiotiske input for 752 g PP til 752 gange 2,3 g = 1.729,6 g. 27

På samme måde for PVC og Gummi

For de almindeligste metaller har vi input-tal for de vigtigste led i produktions-kæden. Her beregnede vi input for hvert led og beregnede derefter det samlede input. Se f.eks stål.

Udsnit af datablad Vi har 107 gram stål. Databladet fortæller, at der til hvert gram stål produceret - i 1. led af produktions-kæden - nemlig minedriften - gik der 7,1 gram abiotisks input. Da vi havde 107 gram, gik der til minedriften 107 * 7,1 = 759,7 gram abiotiske inputs, for at stålet i kaffemaskinen kunne produceres. Sagt på en anden måde, så blev der lavet ca. 760 gram affald. Vi har 107 gram stål. Databladet fortæller, at der til hvert gram stål produceret - i 1. led af produktions-kæden - nemlig minedriften - gik der 7,1 gram abiotisks input. Da vi havde 107 gram, gik der til minedriften 107 * 7,1 = 759,7 gram abiotiske inputs, for at stålet i kaffemaskinen kunne produceres. Sagt på en anden måde, så blev der lavet ca. 760 gram affald. Vi har 107 gram stål. Databladet fortæller, at der til hvert gram stål produceret - i 1. led af produktions-kæden - nemlig minedriften - gik der 7,1 gram abiotisks input. Da vi havde 107 gram, gik der til minedriften 107 * 7,1 = 759,7 gram abiotiske inputs, for at stålet i kaffemaskinen kunne produceres. Sagt på en anden måde, så blev der lavet ca. 760 gram affald.

Udsnit af datablad På same måde udregnede vi input-tallene for vand og luft i ved minedrift.

Her er skemaet med alle input

+ 27 Biotiske inputs 0.00 Abiotiske inputs 12.324,10 Derefter beregnede vi de samlede input for kaffe-maskinen - og de er næsten det samme som den økologiske rygsæk. Der er ingen biotiske inputs, så vi går til de abiotiske input… Biotiske inputs 0.00 Abiotiske inputs 12.324,10 + 27

+ 27 Beregning for inputtet vand Biotiske inputs -0 Abiotiske inputs 12.323,20 + Vand 145.194,00 27

+ 27 Beregning for inputtet luft Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 + Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 27

Vi har nu beregnet de samlede input til produktio-nen af kaffe-maskinen fordelt på de abiotiske, vand og luft Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 27

Vi har nu beregnet de samlede input til produktio-nen af kaffe-maskinen fordelt på de abiotiske, vand og luft Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 Billedet i baggrunden viser mineaffald fra en canadisk mine. 27

Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 Dette er næsten det rigtige resultat. Tallene viser den samlede mængde af input, som gik til processen. Men ikke alle inputtene blev til affald. En lille del af de abiotiske blev til selve kaffemaskinen. Her er det måske værd at vende tilbage til rygsæk-definitionen. Rygsækken er de samlede input minus det nyttige output. Eleverne kan f.eks. kigge in Elevbogen kapitlet ’Hvad er Økologisk rygsæk?’ 27

Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 Den vejede 1.337 g. Denne vægt skal således trækkes fra de abiotiske input for at få den helt nøjagtige abiotiske rygsæk. Derfor er den abiotiske rygsæk: 12.323,2 g minus 1.337 g lig med ca. 11 kg. 27

Vi korrigerede tallet for abiotisk input, således at de nu blev et rigtigt økologisk rygsæk-tal. Samtidig afrundede vi tallet. Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 De andre tal skal ikke korrigeres, fordi der ikke er noget ’vand’ og ’luft’ i kaffe-maskinen. Alle input af vand og luft blev til unyttige outputs = økoligisk rygsæk Abiotiske inputs 11kg Abiotiske inputs 12.323,20 27

Kaffemaskinens samlede økologiske rygsæk er omkring 160 kg De andre tal afrundede vi også, fordi vi godt véd, at der er store usikker-heder på vores vejninger og tallene i data-bladene. Biotiske inputs 0.0 Abiotiske inputs 12.323,2 Vand 145.194,0 Luft 1.820,8 Biotiske inputs 0 kg Abiotiske inputs 11 kg Vand 145 kg Luft 1,8 kg Til sidst lagde vi de 4 rygsæktal sammen til ét og afrundede det: Kaffemaskinens samlede økologiske rygsæk er omkring 160 kg Der er store usikkerheder på talmaterialet generelt. De tal eleverne finder frem til angiver størrelsesordenen på de økologiske rygsække. Talmaterialet er ikke godt nok til at udregne nøjagtige rygsække. De helt nøjagtige værdier findes ganske enkelt ikke. Hvis eleverne ikke lige når at se afrundingerne, kan man gå tilbage og frem igen med piltasterne op og ned. Det er måske værd at bemærke endnu en gang at fremstillingen af en kaffemaskine på ca 1,3 kg forårsager en samlet mængde ’unyttige output’ på 150 kg - altså ovet 100 gange så meget. Selv det faste abiotiske affald er hen mod 10 gange så meget som produktet. Der bliver altså ’rumsteret’ ret meget og potentielt laver meget ’ravage’. Diskuter eventuelt hvor de største bidrag kommer fra ved at kigge på billede 30. Det er f.eks. påfaldende hvor stort et bidrag der kommer fra de ret små mængder aluminium og kobber. Disse to metaller genbruges i et vist omfang og datablade giver mulighed for at lave beregningerne under hensyntagen til genbrug. 27