Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde

Præsentationer af emnet: "Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde"— Præsentationens transcript:

1 Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Smelte- og fordampningsvarme

2 Generelt Termisk energi eller varmeenergi er én af de mange energiformer, som energi kan optræde i. Termisk energi ligger som regel sidst eller næst sidst i energikæder. Et ofte omdiskuteret emne er om termisk energi er en reel energiform eller det egentlig er kinetisk energi (bevægelsesenergi), da varme er bevægelse af luftens molekyler. Jo varmere et element ’føles’ eller ’mærkes på huden’ jo mere energi er der også i det pågældende element. Temperaturen eller luftmolekylernes aktivitet måles på enten en Celsiusskala eller Kelvinskala. Intervallet mellem hver enkel temperaturindikator er det samme uanset skala. Det absolutte nulpunkt er en betegnelse for det tidspunkt, hvor molekyler ikke længere bevæger sig eller et tidspunkt, hvor der ikke er nogen termisk energi knyttet til molekylerne.

3 Væsker og faste stoffers varmefylde
Varmefylde måles i enheden og betegnes med et lille c. Varmefylden er en betegnelse for, hvor meget energi, der skal bruges til at opvarme et kilo af et bestemt stof én grad celsius. Hvis en bestemt mængde stof er steget et bestemt antal grader, kan den mængde energi der er blevet tilført beregnes ud fra sammenhængen: E=m*c*Δt. Hvor m er massen, c er varmefylden og Δt er temperatur stigningen. Vands varmefylder er Alle stoffer har forskellig varmefylde og faste og stoffer på væskeform har også forskellig varmefylde. Også selvom der er tale om det samme stof.

4 Smeltevarme- og fordampningsvarme
Smelte- og fordampningsvarme handler, ligesom varmefylde, om hvor meget energi der skal tilføres noget stof i en faseovergang for at dette stof helt kan forandre fase. Altså evt. fra is til vand eller vand til vanddamp. Den mængde energi der skal bruges ved en faseovergang er ikke den samme som den der bruges ved opvarmning af stoffet inde i selve fasen. Fordampnings- eller smeltevarmen er lig med ΔE/m. Altså den tilførte mængde energi delt med massen. Ved en faseovergang stiger temperaturen ikke.

5 Hilsen Eliten Morten, Niels og Nils 