Termisk energi -varmeenergi.

Præsentationer af emnet: "Termisk energi -varmeenergi."— Præsentationens transcript:

1 Termisk energi -varmeenergi

2 Hovedtræk Næsten alle energiomdannelse vil indehold termisk energi.
Energisætningen: den samlede mængde energi i et lukket system er altid konstant. SI-Enheden er joule (J) Til udregning af energi (også termisk) bruges formlen: P=E/t Omskrevet: E=P*t Energien afhænger af den molekylære bevægelse i stoffet: is = lille termisk energi – kaffe = stor termisk energi. Jo hurtigere bevægelse jo større termisk energi/temperatur.

3 Opvarmning af en væske Man siger at eftersom et stof opvarmes des større bliver den termiske energi. Eks en gryde med vand skal varmes op. Kogepladen tilføres el-energi. Partikelbevægelsen og temperaturen stiger. Disse bevægelse overføres til gryden og senere vandet. Det går hurtigere og hurtigere og derfor stiger vandets temperatur og termiske energi.

4 Formel ved opvarmning af stof
For at udregne den energi der skal til for at opvarme et stof bruges formlen: E=c*m*(delta)t m=E/(C(delta)t) c=E/(m(delta)t) (Delta)t=E/(m*c) C kaldes også varmefylden. Det er afhængigt fra stof til stof og kommer an på deres masse. C udregnes med J/(kg*C°) og angiver hvor meget energi det skal til for at opvarme 1 kg af det pågældende stof 1 grad. T er legemets temperaturstigning.

5 Opvarmning i diagram (vand)

6 Energiforøgelse uden temperaturstigning.
Den termiske energi kan forøges uden temperatur stigning finder sted – faseovergang Fast  flydende =smeltning Flydende  fast = størkning Flydende  gas = fordampning Gas  flydende = kondensering

7 Formler ved faseovergange
Den tilførte energi pr. masse for smeltning af et stof kaldes smeltevarmen Ls Ls=(Delta)E/m Delta(E)= Ls *m m=(delta)E/ Ls Den tilførte energi pr. masse for fordampning af et stof kaldes fordampningsvarmen Lf Lf=(Delta)E/m Delta(E)= Lf*m m=(delta)E/ Lf

8 Faseovergange i diagram (vand)

9 Eksempel Billedet viser et glas med vand 0C°< hvori der ligger isterninger 0C°>. vandet der omgiver isterningerne afgiver noget energi (smeltevarme) som gør at isterningerne efter noget tid befinder sig i en faseovergang 0C°. Regner man på det får isterningerne tilført præcis den mængde energi som vandet afgiver og derfor skulle enegien i systemet være konstant. Det er den dog ikke, da det ikke er tale om et lukket system fordi luften også afgiver noget energi til isterningerne.