Sprogpakken Forældresamarbejde

Samtaler i hverdagen Børn lærer primært sprog af voksne gennem implicitte læringsstrategier. Det vil sige, at børn lærer af det sprog, de voksne anvender – og af den måde de voksne anvender sproget på – altså både form og indhold!! Det er derfor vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på, at voksne er primære sproglige rollemodeller for børn – og forældrenes rolle kan i den sammenhæng ikke undervurderes

Samtaler i hverdagen Kommunikation hvor barnet kan aflæse den voksnes reaktion blikretning ansigtsudtryk har en direkte sammenhæng med størrelsen af barnets ordforråd. Jo flere situationer med fælles opmærksomhed jo flere nye ord.

Samtaler i hverdagen Når forældre bruger fælles eller egne oplevelser som grundlag for fortælling og samtaler, viser det sig, at de bruger et mere komplekst sprog, der gør dem til gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Mål: øge barnets abstrakte tækning og evne til at ræsonnere ved at involvere barnet i dekontekstualiserede samtaler CURENTON ET AL. (2008) Use of decontextualized talk across story contexts: How oral storytelling and emergent reading can scaffold children's development. Design: Korrelationsundersøgelse Deltagere: 33 mødre og deres børn Børnenes alder: 4;10 – 5;2 år Interventionstype og varighed: Ingen intervention Variabler: Brug af komplekst sprog: konjunktioner, forskellige slags verber, adverbier, og udvidede navneord sætninger. Brug af kontekstualiseret og dekontekstualiseret tale

Forældre og dialogisk læsning Forældrene skal understøttes i at anvende dialogisk læsning, fordi der er evidens for, at barnets ordforråd øges, når barnet bliver gjort til medfortæller af historien. Uanset hvilken socioøkonomisk baggrund forældrene har, viser en undersøgelse fra USA, at forældrene gerne læser dialogisk med deres børn, når de bliver præsenteret for muligheden. Vandermaas-Peeler m.fl. 2009

Samtaler i hverdagen Forskellige sprogkulturer i forskellige hjem. Det handler ikke om etnicitet men om forældrenes: socioøkonomiske status alder uddannelse viden om, hvordan børn udvikler sprog (Bleses 2010)

Samtaler i hverdagen Der er forældre (og pædagoger), der taler til børnene. Der er forældre (og pædagoger), der taler med børnene.

Samtaler i hverdagen Igennem samtale, hvor barnet er aktivt, får det: mulighed for at udvikle et stort ordforråd sociale erfaringer med sprogets anvendelsesformer

OBS på flere sprog i hjemmet Pædagogen skal lytte til de erfaringer, den enkelte familie har med at benytte flere sprog i hverdage, og tilrettelægge sin rådgivning efter familiens situation. Det betyder, at pædagogen ofte står i en situation, hvor hun ikke kan vælge mellem enten/eller men i stedet må forholde sig til både/og. Gennem årerne har det været en stor diskussion, om man bør tale dansk i hjemmet eller ej hvis man er en familie med flersproglig baggrund. Dette har medført, at en del forældre bliver meget stressede over, at deres børn taler dansk med deres søskende eller i det hele taget foretrækker at udtrykke sig på dansk. Uanset hvilke sprog børnene benytter, er det vigtigste i forhold til at tilegne sig sprog og begreber, at de taler, og at der er plads både ude og hjemme til at skifte mellem sprogene

Forældresamarbejde Samarbejdet mellem pædagoger og forældre er et asymmetrisk samarbejde. Pædagogen indtager en professionel rolle i samarbejdet Pædagogen skal formidle viden om sprogtilegnelse til forældrene Pædagogen skal vejlede forældre i forhold til deres barns sproglige udvikling Det er derfor vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på, at voksne er primære sproglige rollemodeller for børn – og forældrenes rolle kan i den sammenhæng ikke undervurderes

De understøttende sprogstrategier Følg barnets interesse. Gælder det for alle aldre og udviklingstrin? Brug åbnende spørgsmål. Giv eksempler på åbnende spørgsmål. Vent på barnets svar. Hvilke børn skal have særlig opmærksomhed her? Film Punkt 3 Børn med et andet sprog – børn med talevanskeligheder – børn med ordmobiliseringsvanskeligheder – børn der stammer – generte børn osv.

Understøttende sprogstrategier Hvordan kan de understøttende sprogtilegnelsesstrategier formidles til forældrene? Her får underviser mulighed for at lave en åben drøftelse om hvordan man bedst muligt formidler sprogstrategier til forældrene – Hvilke erfaringer er der i rummet hos kursisterne?

Understøttende sprogstrategier 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger. Hvornår er en fortolkning nødvendig? 5. Hjælp barnet med at sætte ord på. Hvordan? 6. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen. Hvordan? Film Punkt 2: Gentagelse og anvende ordet på mange måder fx ved sang og rollespil – Se hør og røre anvend mange forskellige udtryksformer.

Understøttende sprogstrategier 7. Relater til noget barnet kender. Hvordan kan man koble ny viden til noget barnet kender i forvejen med udgangspunkt i hverdagsrummet? 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen. Hvordan kan forældre understøtte deres barns fortælleglæde? 9. Ret ikke barnets fejl direkte. Hvordan vil du forklarer dette til forældrene? Film 7. Hjælp forældrene i gang med at se nye muligheder i noget kendt? (Madkassebarnet )Madkassen har en form / hvad andre kasser kender barnet osv. – tilføj ny viden. 8. Identitets Fortællinger fra da mor var barn? Sår på knæet jeg slog mig da jeg var lille.

Forældreinddragelse Støt forældrene, så de kan tale med deres barn om hverdagen i børnehaven. Brug f.eks.: Digitalbilleder fra dagen E-mails med orientering Månedsplan/ugeplan ”Dør-beskeder” Herudover kan pædagogerne tænke i, at lave breve til hjemmet, som har både forældre og børn som modtagere. Det vil sige, at når man beskriver et tema, understøtter man beskrivelsen med billeder, som forældrene kan tale med deres børn om. På den måde kan forældre, som ikke er stærke i det danske sprog eller skriftsprog også få mulighed for at arbejde med deres barns forforståelse.   At inddrage forældrene betyder også, at skabe rum, hvor de får mulighed for aktivt at understøtte deres børn. Og det gøres lettest ved, at man vælger en kommunikationsform, som tager højde for, at alle ikke læser og skriver lige godt. Men alle kan alligevel bidrage med at understøtte barnets sprog, hvis rammerne tillader det.

Fem anbefalinger mht. at inddrage forældrene i det tematiske sprogarbejde Informér forældrene om det aktuelle tema Hold forældrene opdateret om de aktiviteter og strategier børnehavepersonalet bruger for at opnå de opstillede færdighedsmål. Præsentér forældrene for begreberne dialogisk læsning og støttende sprogstrategier under forældre- og informationsmøder. Opmuntr regelmæssigt forældrene til at læse bøger derhjemme, som passer til det aktuelle tema i børnehaven. Inviter forældrene til at deltage i daginstitutionsaktiviteter af og til Forældrenes inddragelse i det tematiske sprogarbejde bør være en topprioritet i institutionen. På grund af den mængde af ​​”en-til-en tid” forældrene har med deres børn, har de et optimalt udgangspunkt for at fortsætte pædagogernes strukturerede sprogarbejde, i hjemmet.

Forældre og sprogvurderingen Efter sprogvurderingen skal forældrene have forelagt resultatet. Hvor det vurderes, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats, skal pædagoger og forældre sammen aftale, hvordan barnet fremadrettet skal understøttes sprogligt. Hvordan? Det kan være, at man aftaler, at forældrene skal læse bøger derhjemme, der passer til de temaer, man aktuelt arbejder med i børnehaven, eller det kan være, at man giver dem lister med målord med hjem, som er nødvendige for barnet at kende for at få udbytte af de aktiviteter, der foregår. Måske skal barnet trænes i forhold til udtale. Det afhænger helt af resultatet af sprogvurderingen.