- fra Thespis og Peisitratos til Star Wars! Tragedien og teatret - fra Thespis og Peisitratos til Star Wars!

(gr.: handling/skuespil) Drama Ordets stamme: dran (at handle, spille, optræde) DRAMA (gr.: handling/skuespil) TEATER Moderne drama Tragedier 32 overleverede mytisk emne alvorlig eksistentielle Komedier Obskøne Provokerende Karikaturer Parodier Seksuelle Satyrspil 2 overleverede mytisk emne ikke så lødige Underholdning TV Radio Film Litterære dramaer

Tragedien Det betydeligste levn fra det 5. århundredes litteratur En demokratisk kulturarv Tilvejebragt af Peisistratos i ca. 535 som del i hans aktive kulturpolitik (sml. Homer) Thespis som første kendte tragediedigter og skuespiller (eng: thespian: skuespiller) støttet af Peisistratos

Tragediens fortid Tæt forbundet med Dionysos-kulten i Athen Peisistratos flytter sandsynligvis en kultisk frugtbarhedstradition fra landet til byen Dionysos-teatret på Akropolis’ sydøstlige skråning Den religiøse arv: i teatrets centrale alter og specielle sæder til byens og kultens præster, og i skuespillernes masker, der både kan forbindes til en identifikation med guden og ritualet forbundet med offeret

Det første teater Dionysos-teatret på Akropolis’ sydøstlige skråning: Det var her teatertraditionen opstod i ca. 535 – men man skal forestille sig at strukturen var af træ, og at der ikke var den såkaldte skene-bygning foran den runde plads (som kaldtes orchestra). I stedet var der blot et aflangt telt – den oprindelige skene.

Teaterets opbygning Theatron: (’sted man ser fra’) halvrunder siddepladser indlagt i skråning Orchestra: (’danseplads’) central plads hvor koret synger og danser. Oprindeligt helt rundt Skene: (’telt’, ’skur’) omklædningsrum og rekvisit-skur. Senere som moderne scene. Parodos: indgangspartier fra begge sider af skene – lægger navn til korets åbningssang Følgene termer kan tilføjes her: ekkyklema, mechane, prohedria

Teatret Cavea/theatron er den store halvcirkel af sæder (cave: hule) Orchestra: den midterste cirkelplads Skene: scenebygningen Proédria: forreste række (til VIP’er som udenlandske gæster, præster, etc.)

Tragediens opbygning Prologos: (’før-talen’) monolog eller dialog om stykket, overordnet set Parodos: (’passage’ el. ’vej’) korets indmarch ad de to parodoi Første epeisodion (’det der kommer ind fra siden’) dialog Første stasimon (’ståsang’) Andet epeisodion Andet stasimon Tredje epeisodion Tredje stasimon Fjerde epeisodion Fjerde stasimon Femte epeisodion Femte stasimon Exodos (’udgang’) Koret forlader orchestra. Eftersom der højest er 3 skuespillere (Aischylos og Sophokles udvider dette antal fra hhv. 1-2 og 2-3), må disse skifte tøj og masker under korets ståsange (stasima) Tilføjelse: Stichomytier, Kommos (klagesang)

Maskerne Oprindeligt lavet af træ – derfor findes disse ikke længere Skulle udtrykke stærke følelser Måske fungerede munden som megafon Ligesom gestikken virker disse masker fremmede på os i dag

Skuespillerne Oprindeligt, dvs. med Thespis, var der kun én skuespiller. Med Aischylos ændredes dette til 2 Man nåede op på hele tre skuespillere (alle mænd) med Sofokles Skuespillerne var proffer, men det var koret ikke (hvilket gjorde det naturligt at de repræsenterede den almindelige holdning hos befolkningen)

Koret Koret lavede stort set kun to ting: Oprindeligt: 50 mand 1: at synge stasima 3: gennem korlederen (koryfaios) at tale med skuespillerne (et ’koryfæ’: en leder/forgangsmand) Oprindeligt: 50 mand Aischylos: 12 mand Sophokles: 15 mand

Begyndelse og ende Tragedien opstod i Athen via Peisistratos’ kulturpolitik ud fra en allerede eksisterende korkult (dithyramber) fra landet, som højst sandsynligt mindede mest om satyrspillene Emnet ændredes nu fra det rent Dionysisk-kultiske til det episk-mytiske, som en fortsættelse på den Homeriske tradition.

Problemer og emner Tragedien henvender sig til de athenske borgere Afstand i tid og uden direkte henvendelse i tale Publikum kunne aldrig direkte vide hvad digteren mente Myten forstørrer alle de almentmenneskelige karakteristika: fejl, mangler, lidenskaber, mod, styrke, hovmod og lign. De problemer digteren pegede mod, pegede mod tilskuernes mindre, og dermed mere overskuelige problemer. Ikke fokus på problemløsningen, men problemstillingen