Udvalget for lokaleanvendelse Midtvejsseminar Rebild 2010.

Præsentationer af emnet: "Udvalget for lokaleanvendelse Midtvejsseminar Rebild 2010."— Præsentationens transcript:

1 Udvalget for lokaleanvendelse Midtvejsseminar Rebild 2010.

2 Principper for lokaleanvendelse Det overordnede princip er, at vi skal bygge et fællesinstitut med en fælles faglighed, en fælles kultur og det betyder, at vi skal integreres på en sådan måde, at vi blander miljøerne gruppevis. Der er et ønske om forskellige principper. De grupper der eksisterer i de to institutter er enten organiseret efter forskning, undervisning eller en blanding. Man ønsker at bevare disse grupper og rokere rundt som gruppe TAPérne er opdelt i tre grupper, institutsekretariat, forskningssekretariat og undervisningssekretariater. De ønsker at være samlede som grupper for at kunne levere den bedste service og understøtte hinanden. Der er enighed om, at sekretærerne skal have gode fysiske rammer, store,lyse og venlige kontorer, da de er der hele dagen. Der er et ønske om, at studiesekretariaterne placeres strategisk meget centralt bygningsmæssigt og at der skabes studiefaciliteter omkring sekretariaterne, således at der ikke blot er enkelte kontorer, men plads til at de studerende kan aflevere opgaver, kommunikere m.v. Disse sekretariater kunne hensigtsmæssigt placeres tættest på studiemiljøerne Der er et ønske om, at forskningssekretariaterne placeres strategisk i forhold til ro, inspiration og kommunikation omkring forskningen. Det vil bl.a. sige tættest på de forskningsintensive miljøer som ikke er knyttet til undervisning direkte.

3 Principper for lokaleanvendelse Man ønsker ikke stor afstand mellem de tre sekretariater, da der er et tæt samarbejde på tværs. Et centralt meget stort frokoststuemiljø for alle ansatte er utroligt højt prioriteret af alle. Man er positivt indstillet over for et større studentermiljø, eller flere områder, hvor de studerende virkelig kan opbygge gode miljøer til støtte for studiemiljøet som helhed. Man forestiller sig undervisning i alle bygninger ud fra de muligheder der nu gives. Der er et stort ønske for ro omkring flytningen til de nye bygninger, det er specialt udtrykt fra studiesekretærernes side, men i øvrigt fra alle. Man er ikke så interesseret i en hurtig flytning, men mere i en god aftale omkring den bygningsmasse der bliver stillet til rådighed. Man er helt indstillet på flytning i etaper. Ro, tid og tryghed omkring flytningen og lokaleanvendelsen er en afgørende parameter. Der bør kobles ikke blot ”tekniske” arkitekter, men arkitekter der har forstand på kommunikation i forsknings- og undervisningsbygninger på det fysiske projekt og der bør gives den nødvendige tid også til høring blandt medarbejderne for at sikre de mest innovative, kreative og nytænkende miljøer. Her bør der satses strategisk. Scenarier. Vi bibeholder de eksisterende forskningsgrupperinger i forbindelse med flytningen, men der bør straks etableres et miljø for forskningsudvikling. Man kan forestille sig samarbejde mellem eksisterende forskningsgrupper og etablering af nye grupperinger i det nye tværvidenskabelige institut. Der bør udvikles scenarier på kort sigt, i en femårs periode og på længere sigt omkring forskningsudvikling i det nye institut. En opgave for forskningsudvalget.