Bekæmpelse af vold mod kvinder – Den nationale indsats Note til Vibeke: Baggrund for konferencen: Det Nationale Voldsobservatorium finder, at den forebyggende indsats bør have en fremtrædende plads i den næste handlingsplan. Men hvem har ansvaret for forebyggelsen? Hvad omfatter begrebet forebyggelse? Og er der eksempler på noget, der virker? Hvor mangler vi at sætte ind og hvad mere kan der gøres? Foreninger, organisationer og institutioner inviteres til at udstille materialer i konferencelokalet og for i frokostpausen at få en snak med konferencedeltagerne. Tak til Kvinderådet for at arrangere en konference med dette helt centrale emne – forebyggelsen af vold mod kvinder Minister for Ligestilling er glad for at have støttet en spændende og relevant konference som denne Og jeg er glad for muligheden for at fortælle om de gode danske erfaringer med bekæmpelsen af vold mod kvinder Selv om mange af jer kender noget til situationen herhjemme, vil jeg gerne benytte lejligheden til at give et mere samlet overblik Samlet set kan man sige, at der desværre stadig er behov for at diskutere vold mod kvinder og at der stadig er brug for en målrettet indsats For over hele verden bliver kvinder og piger udsat for vold og voldsomme overgreb, blot på grund af deres køn Og dette sker også her i Danmark Men jeg kan samtidig konstatere, at der heldigvis er sket en positiv udvikling i Danmark gennem de senere år

National database om vold mod kvinder 65.000 voldsofre årligt 42.000 ofre for partnervold 29.000 børn i voldsramt familier National database 2005 70.000 voldsofre årligt 28.000 ofre for partnervold 22.000 børn i voldsramt familier Baggrunden for at vi kan sige noget om udviklingen i vold mod kvinder er, at vi i 2004 for første gang kunne præsentere en omfattende national database om omfanget og karakteren af vold mod kvinder. Og på en international konference som i dag er jeg glad for at minde om, at databasen er baseret på de 7 EU-indikatorer, som blev udviklet og besluttet under det danske EU-formandskab i 2002. Indikatorerne var det danske bidrag til opfølgningen på den såkaldte Beijing Platform for Action, der, som nogle af jer uden tvivl er klar over, har vold mod kvinder som et af sine fokusområder. En central del af databasen består af data fra den danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse, gennemført i 2000. Her kunne vi se, at omkring 65.000 kvinder hvert år bliver udsat for vold. Og vi kunne også se, at i 2 ud af 3 tilfælde kom denne vold fra en nuværende eller tidligere partner. Dermed kunne vi anslå, at der hvert år er godt 42.000 kvinder, der rammes af partnervold en vigtig grund til at udvikle nationale databaser er at kunne følge udvikling i vold mod kvinder Derfor valgte vi sidste år i november – på den internationale dag til bekæmpelse af vold mod kvinder – at præsentere en ny og opdateret udgave udgave af vores nationale database om mænds vold mod kvinder. I denne nye udgave, hvor mange af tallene stammede fra Sundhedsundersøgelsen i 2005, var der både og dårlige nyheder. Det samlede antal kvinder, der årligt rammes af vold, var steget til ca. 70.000. Stigningen skyldes til dels, at flere kvinder udsættes for vold på arbejdspladsen, ikke mindst fra klienter. På den anden og mere positive side, var der færre af disse 70.000 kvinder, der rapporterede, at volden var kommet fra en nuværende eller tidligere partner. Nu var det nemlig 40 % og ikke 65 %, som havde været udsat for partnervold. Så det seneste skøn over partnervold siger altså, at der årligt er 28.000 kvinder, der rammes af denne form for vold. Og selv om det som sagt er et skøn, er vi ikke tvivl om, at der er tale om en meget positiv tendens Og med færre voldsramte kvinder kan vi også formode, at der nu er færre børn, der må vokse op i en voldsramt familie. Hvor der i 2000 var anslået 29.000 børn i voldsramte familier, er vores bedste skøn nu 22.000 børn. Og at vi har reduceret antallet af vold, der lider under volden, vil sandsynligvis også give en positiv effekt på længere sigt, da vi ved, at volden så at sige går i arv til næste generation og at risikoen for at ende i et voldeligt forhold er større, hvis man selv er vokset op med volden.

Hvorfor den positive udvikling? Siden 2001: 2 nationale handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder Støtte til ofrene Behandlingstilbud til voldsudøverne Aktiviteter for fagfolk Øget viden og information Hvad er forklaringen på den positive udvikling i Danmark og faldet i omfanget af vold i hjemmet? Vi har kraftigt intensiveret indsatsen mod vold mod kvinder igennem de sidste 6-7 år. I 2001 præsenterede regeringen den første handlingsplan på området og vi er i øjeblikket i fuld gang med at gennemføre de sidste initiativer i vores handlingsplan for perioden 2005-2008 Handlingsplanerne har haft 4 overordnede indsatsområder: Vi har forbedret og udvidet støtten til ofrene, kvinderne og børnene Vi har udviklet og støttet programmer til behandling af voldsudøverne Vi har givet omfattende træning af fagfolk, for eksempel til politifolk, sundhedspersonale, socialrådgivere og krisecentermedarbejdere. Og så er der i disse dage frist på at komme med tilbud til løsningen af på vores store udbud på over 4 mio. kroner på faglig kampagne rettet mod frontpersonale og et initiativ rettet mod ledelsesniveauet hos de relevante myndigheder. Og så har iværksat landsdækkende oplysningskampagner under sloganet “Stop volden mod kvinder – Bryd tavsheden” Der har gennem alle årene været afsat ekstra midler til handlingsplanerne og de mange initiativer. Regeringen afsatte sammen med satspuljepartierne 60 mio. kr. til den nuværende handlingsplan. Derudover er der for eksempel givet over 50 mio. kr. til et omfattende udslusningsprojekt for kvinder og børn på krisecentrene, et projekt, som kører i samarbejde med en række kommuner. Vi synes selv, at vi har opnået en del gennem årene, som tallene jo også tyder på. Men vi står ikke alene med vores tilfredse miner. Faktisk er vores indsats blevet eksternt evalueret, så vi bedre og mere objektivt har kunnet vurdere hvad vi rent faktisk har opnået. Og udover de mange konkrete initiativer i planerne, har vi – ifølge evalueringen - opnået en helt afgørende ting: Vold i hjemmet bliver nu i meget mindre grad opfattet som et privat problem og er ikke mere omgærdet af den samme tavshed og tabu som tidligere, hverken i politik eller blandt almindelige borgere. Men dog må jeg understrege, at problemet jo ikke er løst, når vi stadig har et skøn på 28.000 kvinder, der årligt udsættes for partnervold. Samlet set vil jeg gerne understrege det glædelige i, at både vores nationale database om vold mod kvinder og uafhængige evalueringer af vores indsats viser samme klare tendens, nemlig at vi bevæger os i den rigtige retning med mindre vold mod kvinder og børn i familien og samtidig mod en form for nul-tolerance overfor disse overgreb. Og så mener jeg, at vi med en vis ret kan hævde, at den styrkede danske indsats faktisk har haft en tydelig effekt og at vi med andre ord dermed klart har styrket forebyggelsen af vold mod kvinder.

Konkrete initiativer og “Bryd tavsheden” 2 overordnede temaer Forbedret støtte til ofrene ”Stop Vold mod kvinder – Bryd tavsheden” Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give jer en kort gennemgang af nogle af konkrete initiativer og område, hvor indsatsen er blevet forstærket: Særligt 2 områder er som allerede nævnt helt centrale: Vi har forbedret støtten til ofrene, dvs. kvinderne og deres børn Vi har brudt tavsheden og tabuet om vold mod kvinder

Forbedret støtte til ofrene Døgnåben Hotline Juridisk rådgivning Adgang til krisepsykolog Børnechat - Børnelinket Netværk efter ophold på krisecenter Forbedret kapacitet på krisecentrene, herunder for kvinder med handicap Film og foldere med information på flere fremmedsprog Jeg vil gerne nævne et par af de projekter, som er iværksat for at forbedre støtten til ofrene: Men inden jeg gør det, vil jeg gerne fremhæve en meget central del af arbejdet med at bekæmpe vold mod kvinder og en meget central del af offerstøtten. Jeg tænker her på kvindekrisecentrene, som der findes ca. 45 af over hele landet. De eller I, for jeg vil gå stærkt ud fra, at krisecentrene er repræsenteret her i dag, har i mange år efterhånden været den første støtte for mange voldsramte kvinder og deres børn. Så naturligt nok har en del af indsatsen været at forstærke og udbygge krisecentrenes støtte til voldsramte. Men andre initiativer er også kommet til over de senere år: Vi har etableret en døgnåben Hotline (70 20 30 82), som betjenes af nogle udvalgte krisecentre på skift Vi har sørget for juridisk rådgivning for kvinder og for relevante fagfolk, som står med disse ofre svære sager Der er adgang til psykologisk krisehjælp på krisecentrene Børn og unge har mulighed for at møde andre i samme situation og tale med særligt uddannede voksne på inernetsiden Børnelinket Vi har støttet netværk, som kan støtte kvinderne efter de har opholdt sig på krisecenter Og der er givet støtte til at forbedre krisecentrenes kapacitet, så de også kan rumme voldsramte kvinder med handicap og vi har produceret film og foldere med information om støttemuligheder og gode råd – på mange fremmedsprog Og igennem hele vores indsats har vi sat særlig fokus på 3 særligt udsatte grupper og har både iværksat helt særlige initiativer og samtidig forsøgt at tilgodese de 3 grupper i de mere generelle initiativer: Børnene i de voldsramte familier kvinder med etnisk minoritetsbaggrund Akut psykologbistand til voldsramte kvinder, herunder etniske minoritetskvinder Informationsfilm om rettigheder og mødet med offentlige instanser til etniske minoritetskvinder på 9 sprog (dansk, engelsk, arabisk, urdu, somali, tyrkisk, russisk, thai, farsi) netværk for etniske minoritetskvinder under Røde Kors Genoptryk af informationsfolderen ”Stop volden mod kvinder – bryd tavsheden ”, bl.a. damefrisører, biblioteker, læger, skadestuer og politistationer opkvalificering af krisecentrenes viden om etniske minoritetskvinder og børn Undersøgelse af etniske minoritetsbørn på krisecenter Undersøgelse om hverdag og vold i danske mænds samliv med udenlandske kvinder I udbud pt.: kampagne målrettet voldsramte etniske minoritetskvinder Kvinder med handicap Uddannelse af krisecenterpersonale Udbygning af kapaciteten på krisecentrene (8 krisecentre med i stort projekt HUK og er nu tilgængelige for kvinder med handicap) sikre at der er fokus på det at være voldsramt og ikke på handicappet Afholdt konference i Nyborg i 2007 om dette emne med fokus på myndighedernes ansvar

Støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier Styrke kommunernes støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier Tidlig opsporing af vold mod børn Udvikling af behandlingsmodeller Dannerhusets projekt: ”En bedre social arv” Der er iværksat omfattende projekt, for at sikre voldsramte børn en tryg hverdag 10 kommuner er med i 14 projekter Ligestillings- og Velfærdsminister Karen Jespersen og satspuljepartierne har afsat 52 mio. kr. Formålet er at styrke kommunernes støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier. Der er i alt 14 deltagere i de to delprojekter Delprojekt 1: fokus på sammenhængende støtte og behandling til voldsramte børn og mødre, både før og efter de forlader et krisecenter. Fokus på samarbejde internt i kommunerne og eksternt med andre kommuner, behandlings- og opholdssteder Delprojekt 2: Tidlig opsporing af vold mod børn og udvikling af behandlingsmetoder til børn der har overværet eller været udsat for vold i hjemmet. Ved projektets afslutning vil der således være udviklet evidensbaserede behandlingsmodeller. Projekterne løber over tre år Bliver evalueret helt fra start Sideløbende kører Dannerhusets projekt ”en bedre social arv”.

”Stop Volden mod kvinder – Bryd tavsheden” Vold mod kvinder er ikke længere et privat problem Holdningsændring og mere ligestilling er den bedste forebyggelse Konkrete og specifikke tiltag er nødvendige, sådan som situationen er i dag. Men hvis vi mere effektivt skal forebygge vold mod kvinder og ideelt set komme problemet helt til livs, er det endnu mere betydningsfuldt, at vi har formået at bryde tavsheden om vold mod kvinder. Almindelige menneskers holdning til vold indenfor hjemmets 4 vægge er nemlig skiftet. Både kvinder og mænd ser det mere og mere som et problem for samfundet, som vi alle har et ansvar for at stoppe, ikke mindst ved ikke at ignorere problemet. Det samme gælder de fagfolk, de professionelle, som kan gøre en helt afgørende forskel for de voldsramte kvinder, hvis de tidligt og effektivt griber ind, når de bliver opmærksomme på volden og ofrene for volden. Derfor må vi alle – efter bedste evne og med den viden, vi nu har, reagere, når vi ser et tilfælde af vold i familien. Det gælder uanset om du er en fagperson hos politiet, på en skadestue eller på et socialcenter eller om du er en nabo, en kollega eller en ven. For kvinderne og børnene må under ingen omstændigheder lide i stilhed. Her er det også meget centralt, at de voldsramte kvinder også støttes i at tage det første skridt væk fra volden. Derfor er det for eksempel positivt, at flere kvinder på krisecentrene retter henvendelse til politiet i forbindelse med volden. En tidlig kontakt til myndigheder kan være med til at forebygge yderligere vold. For vi ved, at følgerne af volden bliver værre over tid og vi kan se, at børn, der vokser op i en voldsramt familie, kan lide under denne opvækst i deres voksenliv også. Så hurtig og effektiv hjælp er meget afgørende. Og med effektiv hjælp mener jeg den korrekte hjælp, som er tilpasset netop til det særlige problem, som vold i et parforhold er. Og jo hurtigere vi kan reagere, jo bedre kan vi forebygge yderligere vold. Så med denne grundlæggende holdningsændring og med styrkelse af fagfolkenes indsats, blandt andet med den udbudte storstilede faglige kampagne, som meget snart skal afvikles over hele landet, har vi taget et stort skridt mod en effektiv forebyggelse af vold mod kvinder. For grundlæggende handler det om, at vi med et mere ligestillet samfund kan medvirke til, at vold mod kvinder bliver fuldstændig uacceptabelt for alle.

Billeder siger ofte mere end ord. Derfor vil jeg gerne vise jer en af de plakater, som vi sidste sommer brugte en storstilet kampagne for at skabe opmærksomhed om det alvorlige problem. Kampagnen rettede sig særligt mod mændene. Vi skal nemlig både have fat i de voldelige og de ikke-voldelige mænd i vores kamp mod volden. Holdningsændringen, som jeg nævnte før og som er så central i vores indsats, skal også udbredes til mændene. Det bliver et meget stærkere budskab, når vi også får mændene med. Vores kampagne kørte både i gadebilledet og i TV’s reklameblokke og ikke mindst det sidste havde tilsyneladende en effekt på den måde, at seerne af vores film tog kraftigt afstand fra vold mod kvinder. Som I måske allerede har bemærket, er teksten på plakaten her allerede forældet på positiv vis. Da vi kørte kampagnen, skønnede vi, at der var godt 40.000 kvinder, der hvert år rammes af partnervold. Men med den nye statistik fra november sidste år, er der nu ca. 28.000 kvindelige ofre for partnervold. Jeg synes, at det igen viser, at vores budskaber står meget klarere, når vi kan underbygge dem med fakta og statistik.

Indsats mod kærestevold Ny rapport maj 2008: “Unge og kærestevold i Danmark” Rammer både unge mænd og unge kvinder Flest piger og unge kvinder ofre for kærestevold 1 ud af 10 unge kvinder og piger (13.000) 1 ud af 25 unge mænd og drenge (4.500) Vi fik en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed I maj I år – rapporten omfatter både fysisk vold, psykisk vold og seksuel vold. Med rapporten ønskede vi først og fremmest at undersøge, om der var problemer med partnervold blandt unge kvinder og mænd og blandt piger og drenge. Men samtidigt mente vi også, at vi med større fokus på partnervold blandt unge kan være med til at forhindre, at unge får den opfattelse, at vold er acceptabelt overfor en kæreste/partner. Jeg vil gerne give jer et indtryk af omfanget af kærestevold: Rammer både unge mænd og unge kvinder, men flest ofre for kærestevold blandt kvinderne Kvinder udsat for både let til moderat fysisk, psykisk og seksuel vold Mænd er udsat for let fysisk vold og psykisk vold. 10 % af de kvinder og 4 % af de mænd mellem 16-24 år, der var eller havde været i et forhold, havde indenfor det seneste år været udsat for fysisk og/eller seksuel kærestevold. Desuden viste undersøgelse, at knap 13.000 unge kvinder og 4.500 mænd årligt udsættes for fysisk vold af en kæreste.

Indsats mod kærestevold Kvinder: Flere trivselsproblemer og mere medicin Mænd: Sværere ved at søge hjælp Fælles: Tabubelagt samt risiko for vold i parforhold som voksne Indsats: Ministerens ungepanel Der er en række meget alvorlige konsekvenser af kærestevold, uanset om den rammer kvinder eller mænd: Der er et højere antal af selvmordsforsøg og højere antal af psykiske lidelser. Kvinder og mænd rapporterer samtidig begge, at de føler had, skyldfølelse, følelse af uoverkommelighed/håbløshed og har selvmordstanker, samtidig med at de har fysiske symptomer som hovedpine og søvnbesvær. Forskellige reaktioner for kvinder og mænd: kvinder og mænd udsættes for forskellige typer af vold Kvinder og mænd reagerer forskelligt på denne vold Kvinder har flere trivselsproblemer og tager mere medicin mænd har sværere end kvinder ved at søge hjælp, når de udsættes for kærestevold. Fælles problem: tabubelagt, både ofre og de voldsudøvende holder det for sig selv => mange får ikke den hjælp, der skal til. Risiko for vold senere I livet og I parforhold som voksne Som det ses af ovenstående, er der kraftigt behov for en styrket indsats på området: Der er allerede fokus på unge kvinder i handlingsplanen mod vold mod kvinder og unge kvinder kan få støtte og hjælp under denne plan. Derudover har ligestillingsministeren nedsat et såkaldt ungepanel bestående af 20 piger og drenge fra hele landet. Ungepanelet skal komme med gode forslag til ministeren til hvad hun kan gøre for at bekæmpe kærestevolden. Panelet mødtes allerede i sidste uge og er i fuld gang med at udvikle deres gode ideer, som de skal præsentere for ministeren i denne måned. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med denne indsats kan gøre en stor forskel for at forebygge vold også i de unges voksne parforhold og dermed kan vi yderligere reducerer omfanget af vold mod kvinder - og mod mænd også.

Yderligere information Minister for Ligestilling www.lige.dk www.voldmodkvinder.dk Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien Mænds vold mod kvinder – Rapporter med national statistik (2004 & 2007) Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve det gode samarbejde og de konstruktive input som medlemmerne af det nationale voldsobservatorium har givet os gennem årene. Jeg er overbevist om, at de gode resultater ikke mindst skyldes netop dette samarbejde. Helt fra begyndelsen har vi forsøgt at inddrage både organisationer og eksperter i vores arbejde. Dette har uden tvivl kvalificeret den samlede indsats. Og på samme måde kan denne konference være med til at forbedre den fremtidige indsats. Her til slut kan jeg opfordre jer til at læse mere om indsatsen mod vold mod kvinder på nettet. I forbindelse med den første handlingsplan blev der oprettet hjemmesiden www.voldmodkvinder.dk, hvor man blandt andet kan finde omfattende information om de eksistrende støttemuligheder. Informationerne findes her på dansk og 8 fremmedsprog. Og I kan på denne hjemmeside og ligestillingsministerens egen side, www.lige.dk, finde de forskellige rapporter, som er blevet udarbejdet under handlingsplanerne. Og som betyder, at vi ved meget mere om problemet vold mod kvinder nu end for bare 7 år siden. Så tak for opmærksomheden, jeg håber at have givet jer et indblik i den omfattende indsats, som en del af jer har været en del af gennem de senere år. Og så håber jeg, at den positive udvikling, som statistikken viser, har været med til at give jer inspiration til at fortsætte kampen mod vold mod kvinder. Det kan altså betale sig at gøre en indsats. Så lad os sammen fortsætte den brede og helhedsorienterede indsats og sikre, at de fremtidige statistikker også peger i en positiv retning.