Makroalger på stenrev - Erfaringer fra Blue Reef projektet ved Læsø Trindel Af: Karsten Dahl, Steffen Lundsteen, Ole Norden Andersen, Cordula Göke og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Fugle og konsekvensvurderinger
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Skejby DET GODE GRØNNE BYRUM.
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Strategisk forskningsprojekt om retablering af ålegræs i fjorde og kystområder AU, DHI, KU, MC-Odense, RUC & SDU
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Qualifying In-service Education of Science Teachers Silkeborg
2013 Danmarks største naturfoto-begivenhed since 2007.
Jagten på dyndsmerlingen
Gødningsplacering i majs
Effekt af nye virkemidler
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Udvikling af genmodificeret rajgræs med højt indhold af fruktaner Thomas Didion, DLF TRIFOLIUM.
Hvorfor “timing” er vigtigt for en tobis Mikael van Deurs, PhD student.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Den økonomiske krise - boligmarkedet Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS.
Klik for at redigere i masteren ”Har vi tilstrækkeligt med personaleressourcer til at løfte kræftbehandlingen i 2025?” Kræftens Bekæmpelse og DMCG konference.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Medarbejdermøde 11. september Orientering om ASB’s strategi og udvikling  Hvordan klarer ASB sig lige nu?  Får vi flere penge og mere plads i.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vegetations – undersøgelser.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Fiskeindeks til vandløb
Den gode synopse oplæg i demokratiugen 2013
Fiskebakterier og fiskesundhed
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
ATV Vintermøde /03-09 Gode og mindre gode erfaringer med de nye regler. Eksempler fra den virkelige verden v/ Anne Krag, COWI A/S
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Water bodies in Europe: Integrative Systems to assess Ecological status and Recovery MAR: Dorte Krause-Jensen, Karsten Dromph, Peter Henriksen, Berit Møller/Dorete.
Udvidelse af Århus Havn
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
Biomasse Fra Affald til Olie.
29. MARTS 2011 FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen  studerende, heraf 52% indskrevet på graduate niveau 
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Lyngby Roklub orienteringsmøde Velkommen. Lyngby Roklubs kaproningsafdeling  Trænere: Rasmus Meland Knudsen Andreas Wiig Rambøl Nils Henrik Stene  Formand:
Kost-effektive virkemidler i fjordene:
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Forplantning af stress i jorden: effekt af bl.a. dækstørrelse og hjullast Mathieu Lamandé og Per Schjønning Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige.
Plantekongres 2008 Dias 1 Forbedret fotosyntese – en vej til øget udbytte Poul Erik Jensen Laboratorium for Molekylær Plantebiologi.
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor PUMPKIN 21. september 2007 AARHUS UNIVERSITET PUMPKIN Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease.
Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Effekt af nye virkemidler
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

Makroalger på stenrev - Erfaringer fra Blue Reef projektet ved Læsø Trindel Af: Karsten Dahl, Steffen Lundsteen, Ole Norden Andersen, Cordula Göke og Berit Langkilde Møller

Blue reef projektet 2006-2013 Overvågning: Læsø Trindel var i en elendig forfatning Overordnet formål: at genskabe basale forudsæt- ninger for at opnå ”gunstig bevaringsstatus” på revet, der ligger i et Natura 2000-område. Partnere: Naturstyrelsen, DTU og AU medfinansieret af EU-LIFE

Konkrete mål Hindre fortsat erosion efter mange år med stenfiskeri

Konkrete mål Hindre fortsat erosion efter mange år med stenfiskeri Genskabe en veludviklet flerårig vegetation med tilhørende bundfaunasamfund på et stabilt substrat (øget strukturel kompleksitet)

Konkrete mål Hindre fortsat erosion efter mange år med stenfiskeri Genskabe en veludviklet flerårig vegetation med tilhørende bundfaunasamfund på stabilt substrat (øget strukturel kompleksitet) Genskabe den oprindelige dybdeudbredelse (1,2m til knap 4m) Søkort fra 1831

Konkrete mål Hindre fortsat erosion erosion efter mange år med stenfiskeri Genskabe en veludviklet flerårig vegetation med tilhørende bundfaunasamfund på stabilt substrat (øget strukturel kompleksitet) Genskabe den oprindelige dybdeudbredelsen (reduceret fra 1,2m (4 fod) til knap 4m) Godt habitat for fisk og skaldyr

Undersøgelser før og efter anlægsfasen Sedimentundersøgelser Havbundskortlægning Beregning af stenstørrelser Design af rev Biologiske undersøgelser (før og efter): Bundfauna og bundvegetation (AU) Fisk (DTU-Aqua Efterfølgende foredrag) Marsvin (tillægsstudium fra AU)

Genopretningen af revet Udlægning af 86.000 tons sprængsten i sensommeren 2008 Efterfølgende justering af de udlagte sten i efteråret Foto: Naturstyrelsen

Nyt rev Nye stenarealer på 27600 m2 dybdeintervaller: 1½-4½m 7175 m2

Bentiske undersøgelser ”Suction sampler” (undervandsstøvsugeren) 2007: Prøver i rammer på bunden (1/6m2 – til 10cm dybde) 2012: Få prøver i rammer på bunden + mange prøver i rammer på sten (1/10m2) + 3 prøver på Per Nilen (ref)

Bentiske undersøgelser ”Suction sampler” (undervandsstøvsugeren)

Bentiske undersøgelser Rammeprøver på bunden (1/6m2 – til 10cm dybde) 2007 og enkelte i 2012) Rammeprøver på sten (1/10m2) kun i 2012

Antagelser bag beregninger af biomas-ser og artsantal per m2 på det nye rev At der kun er alger og fauna på øverste lag sten At stenene er runde og ligger side ved side med hulrum imellem At 1/6 af stenenes overflader er i kontakt med andre falder (bund-sten) At topprøven repræsentere 1/6 af stenen overflade At sideprøverne repræsentere 4/6 af stenenes overflader

Opnåede resultater for bentisk samfund

Biomasser fordelt på dominerende arter

Biomasser fordelt på dominerende arter

Identificerede arter 2,3m2 0,8m2 3,4m2 3,2m2 4,7m2 7,4m2

Ændringer i antal fauna individer

Kan der forventes yderligere indvandring af arter ?

Artsantal på toppen af sten på Læsø Trindel og Per Nilen (ref Artsantal på toppen af sten på Læsø Trindel og Per Nilen (ref.) på 9-10m dybde 1,2m2 0,3m2

Kan der forventes yderligere indvandring af arter/individer ? Eksempler på manglende rødalger Carragentang (Chondrus crispus) Kødblad (Dilsea carnosa) Søl (Palmaria palmata) Samfundsbærende arter med sporadisk forekomst: Fliget rødblad (Phyllophora pseudoceranoides) Kilerødblad (Coccotylus truncatus)

Hvad er opnået? Indvandring er i fuld gang Betydelig fremgang i biomasser af fauna og makroalger. Estimeret samlet ekstra askefri tørvægt: 2500 kg askefri algebiomasse (65%) 1350 kg askefri faunabiomasse (35%) Estimatet er konservativt da vi ikke ved hvad der sidder på sten i andet og tredje lag.

Forventninger for de kommende år? Flere arter og yderligere algebiomasse (store bladformede brunalger og undervegetation af rødalger) Mindre fauna biomasse? Måske vil nogle søanemoner tabe kampen om pladsen Mosdyrbelægninger på makroalger forventes at stige

Blue Reef projektet og ”stenrev i Limfjorden” Blue Reef: Attraktiv og mere ”oprindelig” habitat (ikke iltproduktion), meget store sten i lag (ønske om hulrum og stabilitet i eksponeret miljø) Ønskes iltproduktion: Mindre sten (hvis muligt) = mere ”vækst” areal/kg sten Spredte sten (+ hvis sukkertang) Måske bedre forhold mellem algebiomasse og fauna

Forhold der skal tages i betragtning Hvor meget skygger epifaunaen for algeproduktionen (blåmuslinger, bryozoer mm) Hvor stor er pladskonkurrencen mellem fauna og alger Søstjernes kontrol over blåmuslinger (salinitetsafhængig) Hvor meget skygger sedimenteret opslæmmet materiale på bladpladerne og hvor store sten skal man have for at minimere problemet på lokaliteten. Hvor meget ilt forbruger epifaunaen og bakteriebelægninger (øget overflade + øget vandkontakt) Mulighed for bestand af sukkertang med vækst over sandflader (meget algebiomasse/stenmasse)

Øvrige oplysninger International Symposium on Marine Nature Restoration in Northern Europe - restoration of reefs. 11-12 March 2013, Copenhagen

2008 2011 2009 2006 (før) 2012 Tak til ”støvsugerbanden” bestående af: Michael Bo Rasmussen, Jens Larsen, Peter Stæhr og Jan Dangaard Nielsen - Daniel K. Johansson for lab-arbejde - Statens Naturhistoriske Museum - og til jer for opmærksomheden

Biomasser fordelt på dominerende arter

Tak for opmærksomheden