Frivilligt arbejde Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

BLÅ STUE RØD STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. REGERINGGRUNDLAGET 2010 Det frivillige område bliver en mærkesag i en ny regering. Derfor bliver der udnævnt en minister, der har frivilligt arbejde som sit ansvarsområde Helle Thorning Schmidt Ældre Sagens frivillighedskonference .

Kært barn har mange navn Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Fortaler En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag Folkeligt arbejde Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål Græsrodsarbejde En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource Aktivisme Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag eller et omdiskuteret argument Ildsjæleri Når passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, gør en uventet forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse Frivilligt arbejde Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre =

SANDT eller FALSK? Danmark er ”foreningernes land”! Foreningerne ”skranter”! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

SANDT eller FALSK? Danmark er ”foreningernes land”! FALSK Foreningerne ”skranter”! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

Hvor mange frivillige?

Procentuel andel af voksne i EU-lande, som udfører frivilligt eller godgørende (charitable) aktiviteter (2008)

Det frivillige og ulønnede arbejdes omfang i Danmark (omregnet til ’fuldtidsansatte’ ) 110.041 169.500 Inkluderer selvejende institutioner, landsorganisationer, foreninger og andre frie, non-profit organisationer og institutioner

Udviklingen Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt de unge og de ældre Stagnation blandt de midaldrende Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos 30 – 39 årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981

Mangfoldigheden i det frivillige Danmark

Kultur, idræt, fritid og undervisning Lokalhistoriske foreninger Sangkor og musikforeninger Amatørteater Etniske kulturforeninger Idræts- og motionsforeninger Folkedans og anden dans Børne- og ungdomskorps Hobbyforeninger Jagtforeninger Kolonihaveforeninger Rotary, Lions Club ol. Aftenskoler / oplysningsforbund Husflidsforeninger Husholdningsforeninger Foredragsforeninger mv. Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER Museer, historiske samlinger Idrætshaller og – faciliteter Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed Afholdsforeninger Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger Foreninger for handicappede Misbrugsforeninger Bloddonorer Pensionistforeninger og ældre- organisationer Foreninger for udsatte grupper Besøgstjeneste Selvhjælpsforeninger Foreninger til støtte for social institutioner Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER Børnehaver Plejehjem Sociale institutioner

’Budskaber’ Lokale vælgerforeninger Øvrige politiske foreninger religiøse foreninger Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. Foreninger for forebyggelse af kriminalitet Juridisk rådgiverforening Miljøforeninger Naturforeninger Naturfredningsforeninger Dyreværnsforeninger Dyrebeskyttelse

Arbejde Håndværkerforeninger Handelsstandsforeninger Landboforeninger Turistforeninger Brancheforeninger Professionsforeninger Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger

Lokalsamfund Boligforeninger Grundejerforeninger Sogneforeninger Lejerforeninger Ejerlejlighedsforeninger Antenneforeninger Vindmølleforeninger Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER Forsamlingshuse Vindmøllelaug Andre ’selvejende’ lokale institutioner

Foreningerne på Fyn – pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5765 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

Foreningerne i Fyns Amt Fordelt på fem samfundsområder KULTUR OG FRITID VELFÆRD ’BUDSKABER’ LOKALSAMFUND ARBEJDE Pct.

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år (2004) N = 3134 Pct.

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) (LOKAL)SAMFUND Selvhjulpne fællesskaber Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme) Kilde: Ibsen, Bjarne (2006): Foreningerne og de frivillige organisationer. I Boje, T.; Fridberg, T. og Ibsen, B. (2006): Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet. 06:19. Side 71 – 117.

Konflikt versus konsensusorienteret ’INTERESSEFORENING’ ’IDÉBESTEMTE FORENING’ ’Politik mv.’ Konflikt versus konsensusorienteret ’Religion’ ’Miljø’ ALLE LANDSORGANISATIONER ’Sundhed’ ’Internationale aktiviteter’ ’Arbejde’ ALLE FORENINGER ’Fritid’ ’Sociale’ ’Skole og undervisning’ ’Idræt’ ’Kultur’ ’Bolig og lokalsamfund’ ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

Forandring af den frivillige sektor ? Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Frivilligt boligarbejde

Forskellige former frivilligt boligarbejde Boligdemokrati grundejer-, ejerlejligheds- og lejerforeninger Sociale og kulturelle lokalforeninger fx borgerforeninger og beboerforeninger Foreninger for lokale ’faciliteter’ Fx beboerhus, vindmølle, genbrugsplads Frivilligt boligsocialt arbejde

Kendetegn Mange frivillige Bruger forholdsvis lidt tid på frivilligt arbejde Primært bestyrelsesarbejde Ofte koncentreret om forhold ved boligen Det lokale har vigende betydning

Frivilligt arbejde i udsatte boligområder Ofte meget personlig hjælp i ’det lille fællesskab’ Mange foreninger og foreningslignende grupper Ofte etnisk / kulturelt definerede Mange af disse boligområder har de fysiske rammer for frivilligt arbejde Fysisk nærhed mellem beboerne Mødesteder

Frivilligt arbejde i udsatte boligområder Ofte lille engagement i det ’store fællesskab’ Mange af beboerne mangler ’overskud’ (økonomisk, socialt mv.) til frivilligt arbejde Mange eksternt definerede og finansierede projekter Inddrager sjældent beboerne Boligkvarterets indretning og organisering giver kun lidt plads til frivillige initiativer

frivillige boligarbejde? Hvordan styrke det frivillige boligarbejde?

Det frivillige arbejde udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede borgeres visioner og interesser og det omgivende samfunds påvirkning, krav og muligheder.

Konteksten skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne ’kontekster’ samt ’tillade’ og ’forvente’ et civilt engagment

Tre incitamenter til frivilligt arbejde ”Nødvendighed” ”Mening” ”Lyst”