Vejen Idrætscenter 24. November 2002

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

Omstillingsforståelser og krav Nærværsforståelser og krav
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Instruktøroplæg Svømmeskoleundervisning
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Læringsstile og lektier
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Roskilde Tekniske Skole
Haslebo, relationer i organisationer kap. 14/15
Adoptivbarnets møde med daginstitutionen. Institutionsstart.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Modul 1 - Processer.
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Sådan underviser vi i stavning
Chris Argyris f
Velkommen. . Agenda: Velkomst Status på skolesammenlægningerne Kort ref. fra sidste møde Grundregler for Skolen Evt.
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykologi Hvad er psykologi? Hvem bruger psykologi?
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Personligheds-udviklingen i småbarnealderen - når det går galt
1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Copyright; Mogens Sparre Wise Mind Ledelse i Praksis – 11. aften v/Mogens Sparre.
DE UROLIGE BØRN OG RUMMELIGHED PSYKIATRIFONDEN ’Psykiske problemer og sygdomme i skolen John Aasted Halse.
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Mestring af ADHD som voksen.
Relationer – børn imellem
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Program - ICDP International Childhood Development Program
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
”Et fællesskab af tjenester” Kirke som TEAM Et netværk af menigheder… 1.
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
Sexuel udvikling Anette Løwert.
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Træner- og ledersamling i Skive/Resen Badmintonklub Børn af år 2000 Hvad er børnenes forudsætninger for at indgå i badmintonsporten?
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Grunde til at jeg elsker dig
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Stress En folkesygdom?.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Pressalit Sports Academy Fra perioden til
Præsentationens transcript:

Vejen Idrætscenter 24. November 2002 Børn af år 2002 Børns forudsætninger Hvor er forældrene? Mere praktisk...i svømmehallen

Børn af år 2002 Disposition- side 1 Først noget om hvor forskellige børn er Hvad er personlighed? Hvordan udvikles personlighed? Hvad er de personlighedsmæssige kendetegn for et moderne barn i år 2002 Andre forudsætninger - tænkning/intelligens Forældrenes rolle

Børn af år 2002 Disposition- side 2 Disposition - fortsat Det kompetente barn Hvad gør vi så i svømmehallen Underviserens rolle Kontakten mellem underviser og udøver Gruppedynamik Skjult læreplan Praktiske overvejelser

Børn af år 2002 Hvad er personlighed - side 3 Definition: Personligheden er de individuelt karakteristiske mønstre i tanke, emotioner og adfærd, som kendetegner et individs personlige stil og som påvirker denne persons interaktion med sine omgivelser I dagligdags sprog: Personligheden har at gøre med det, der får os til at kunne se personer som de samme - over lang tid.

Børn af år 2002 Hvad er personlighed - side 4 Personligheden har en bevidst side - og en ikke-bevidst side Nogle områder, der er interessante i forhold til personlighed: Tillid, tilknytning, afhængighed, uafhængighed, initiativ, handlekraft, intention, kontrol, autonomi, mestring og selvregulering m.m.

Børn af år 2002 Hvordan udvikles personligheden? - side 5 Mange teoretiske retninger tilbyder hver sin forklaring, men vi kunne se på et par vigtige grundantagelser: Kommer personligheden indefra? Eller kommer den udefra? (Fra påvirkninger i omgivelserne) Er barnet født forudsætningsløst eller med en del kompetencer?

Børn af år 2002 Hvordan udvikles personligheden? - side 6 En vigtig side at personlighedsudviklingen er hvilken tilknytningskvalitet, der udvikles John Bowlby - udgangspunkt i etologien De usikkert tilknyttede - undgående børn De usikkert tilknyttede - ængstelige og ambivalente børn De sikkert tilknyttede børn

Børn af år 2002 Hvordan udvikles personligheden? - side 7 Andre vinkler på personlighedsudviklingen: Spejlingsfunktionen - man lærer om sig selv gennem andres reaktioner overfor en. Hvad sker der, hvis man altid får at vide at man er helt vidunderlig? Hvad sker der, hvis man altid får at vide, at man ikke dur til noget? Udviklingsstier - modsat determinisme

Børn af år 2002 Hvordan udvikles personligheden? - side 8 Andre vinkler - fortsat Barnet udvikler tidligt to poler - en ”grandios” og en ”idealiserende” Disse poler hænger sammen med at barnet gennemlever en narcissistisk periode - den skal kultiveres!

Børn af år 2002 Hvordan udvikles personligheden? - side 9 Den grandiose side: Selvvurdering Selvsikkerhed Selvbekræftelse Initiativ Spontanitet Den idealiserende side Evne til at indgå i nære relationer Vurdering af andre mennesker Udvikling af idealer

Børn af år 2002 Hvad er de personlighedsmæssige kendetegn for et moderne barn? side 11 Allerede i 70’erne kom de første bøger, der handlede om at vi lever i en ”narcissistisk kultur” Man kæder udviklingen sammen med, at faderern opdragelsesmæssigt forsvandt ud af hjemmet Nu er moderen også forsvundet… Tilbage er institutionerne… og fx idrætten...

Børn af år 2002 Hvordan udvikles personligheden? - side 11 Hvis man frustrerer for lidt, ved at give sig for lidt til kende overfor barnet, så får det konsekvenser og... Hvis man frustrerer for voldsomt, ved at dominere barnet for meget, så vil det også få konsekvenser Man kalder den rigtige balance: ”Optimal frustration”

Børn af år 2002 Hvad er de personlighedsmæssige kendetegn for et moderne barn? side 12 På en måde er beskrivelsen allerede givet, men… En god illustration kunne være Freuds tredeling mellem super-ego, ego og id For 100 år siden… Og nu...

Børn af år 2002 Hvad er de personlighedsmæssige kendetegn for et moderne barn? side 13 Kunne man forestille sig, at svømmeverdenen i virkeligheden tilbyder en opdragelsesmæssig hjælp til forældrene? I svømningens verden tilbydes opmærksomhed, klare tilbagemeldinger, klare grænser, krav til pålidelighed og stabilitet, men også idealer og mål at arbejde efter.

Børn af år 2002 Noget om forudsætninger - og hvad kan trænes - Side 14 Personligheden danner et meget vigtigt fundament! Tidligere er følgende områder blevet nævnt: Selvvurdering, selvbekræftelse, initiativ, spontanietet, selvvurdering - evne til at indgå i nære relationer, vurdering af andre mennesker, udvikling af idealer - og desuden tillid, tilknytning, afhængighed, uafhængighed, initiativ, handlekraft, intention, kontrol, autonomi, mestring og selvregulering

Børn af år 2002 Noget om tænkningen - Side 15 Tænkningens udvikling - som et lagkageprincip Kvalitetsskift omkring 5års alderen, 7års alderen og 12års alderen Pædagogiske konsekvenser Hvornår kan børn se en sag fra flere vinkler?

Børn af år 2002 Noget om intelligens - Side 16 Nogen mener, at der er tale om en generel intelligens Andre mener, at der er tale om flere forskellige intelligenser. Et ”varmt” emne i tiden er ”følelsesmæssig intelligens” Selvindsigt - Håndtering af følelser - Motivation - Empati - Social kompetence Pædagogiske konsekvenser

Børn af år 2002 Forældrenes opgave - Side 17 Aviserne flyder over med betegnelser for nutidens børn: ”Den nye børnekarakter”, ”Curlingbørn”, ”Forhandlerbørn” etc. Hvad dækker disse betegnelser over? Lidt om uro i folkeskolerne De yngste børn De mindst rutinerede lærere

Børn af år 2002 Forældrenes opgave - Side 18 Hvad med mobning? Definition Hvem går det ud over? Hvem er det, der mobber? Virkninger på den mobbedes selvværd Hvorfor ser vi mindre mobning i Svømmeklubber end i skoler? (Hvis vi da gør det) Det er svært at mobbe, hvis man er empatisk!

Børn af år 2002 Forældrenes opgave - Side 19 Der har været en tendens til at forældrene trækker sig lidt tilbage og overdrager en del af opdragelsesansvaret til skole og f.eks. Svømmeklubben. Det er ikke underligt! Men… forældrene skal tilbage på banen! Kan man fjernstyre sit barn? … Det har et navn...

Børn af år 2002 Forældrenes opgave - Side 20 Hvad kan en svømmeklub gøre for at få forældrene medinddraget omkring de problemer, der måtte være? Til sidst samtale / diskussion i forhold til konkrete ”sager” fra svømmeklubbens dagligdag (UDEN navns nævnelse)

Børn af år 2002 Underviserens rolle - Side 21 Underviseren er ”leder” - både i forhold til udøverne og en evt. hjælpetræner Underviseren skal på samme tid kunne lede og lytte Underviseren skal kunne strukturere og planlægge over en hel sæson Underviseren er formidler Underviseren skal have øje for den enkelte

Børn af år 2002 Underviserens rolle - Side 22 Underviseren skal kunne aflæse det sociale klima Underviseren skal kunne finde den enkeltes ”zone for nærmeste udvikling” Underviseren skal kunne vælge de rigtige undervisningsmetoder - til de enkelte færdighedsområder

Børn af år 2002 Kontakten mellem underviseren og den enkelte udøver - Side 23 Moderne børn er diskuterende børn - hvad betyder det? Man bør huske på, børnenes udvikling i tænkningen, så man ikke forventer noget andet end børnene faktisk kan klare Når deltagerne tages alvorligt understøttes både selvtillid og selvværd

Børn af år 2002 Gruppedynamik - Side 24 Er der enighed om mål og normer? Findes et hierarki? Forvalter eventuelle ledere deres rolle på en acceptabel måde? Er der nogen, der er marginaliseret? Er der nogen, der har fået tildelt roller? (klovnen, den frække etc.)

Børn af år 2002 Skjult læreplan - Side 25 Begrebet ”Skjult læreplan” dækker over at det psykologisk set er almindeligt, at deltagerne lærer noget andet end det er tilstræbt. I skolerne findes læseplaner - i klubberne findes ofte målsætningsbeskrivelser for de enkelte hold - MEN er det nu altid de officielle målsætninger der holder?

Børn af år 2002 Skjult læreplan - Side 26 Et eksempel på en skjult læreplan: En underviser, der har brug for at vise, at han er dygtig…. Et andet eksempel: Der kan være en underliggende forventning om at der skal komme dygtige vandpolospillere ud af undervisningen… eller dygtige konkurrencesvømmere… eller ….

Børn af år 2002 Praktiske overvejelser - Side 27 Rent praktisk - tænk over: Kommunikationsmiljøet Høj, langsom og tydelig tale Få afbrydelser Sig ting så enkelt som muligt Brug faste rutiner Brug flere ”sansekanaler” på samme tid Arbejd kun med én ting ad gangen

Børn af år 2002 Praktiske overvejelser - Side 28 Tænk over deltagernes alder - kollektive beskeder er svære at fange! Når man foreviser noget - så vær omhyggelig, så der ikke kommer en modsætning til det man siger Vær opmærksom på at en svømmehal rummer mange andre ting, der kan fange opmærksomheden, så stil dig det rigtige sted Gode forberedelser er afgørende!

Børn af år 2002 Udvikling - Side 29 At holde en fortsat udvikling i en svømmeklub kræver arbejde med udvikling af resultatmål og procesmål - og evaluering af disse Man overveje at arbejde med supervision - enten i ”mesterlære-versionen” eller måske i form af kollegial supervision