Selvejende institutioner i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Udkast til rammeaftale på det specialiserede socialområde for Specialkonsulent, Hilde E. Thun Holst Politiske visioner Faglig udviklingsstrategi.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Ole Helby Petersen, Leif Olsen, Lena Brogaard og Stella Mia Sieling
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Hvilke typer af budgetposter har boligafdelingen indflydelse på ?
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Ny Dagtilbudslov – og hva´ så?
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
v. Erik Thorlund Jepsen Funktionsleder, Biblioteksudvikling
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget og Ældreudvalget om BUM, servicebeviser og BPA: (Borgerstyret Personlig Assistance) 2. februar 2010.
Velkommen til Temadag for ledere og souschefer
Danske Forsamlingshuse
Køb af andelsbolig - hvorfor man altid skal tænke sig om, når man køber bolig – også når der er tale om en andelsbolig!
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Ændring af lønsumsafgiftsloven – konsekvenser for almenvelgørende foreninger? Mandag den 8. december 2008.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
26.2 Kapacitetsomkostninger
Samarbejde om opgaveløsningen - udfordringer og muligheder Med udgangspunkt i hverdagen og fremtiden i Guldborgsund kommune.
Resultatbaseret styring – hvordan kan det bruges i Danmark?
Ledelsesudfordringer i sociale institutioner
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Udlicitering Hvorfor er det så svært? 12. juni 2008 Johs. Due.
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Temadag for tandlægekonsulenter
Den fremsynede virksomhedsledelse Hvilke udfordringer har Danmarks almene boliger? Styringsreform Moms på administration Konkurrenceevne Boligerne.
Adfærdsændringer i Almen praksis Pisk eller gulerod? Emne - Danske Regioners syn på: Overenskomsten som styringsredskab over for praktiserende.
FRIT VALG af boligindretning
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Årskursus for visitatorer 2009 Et blik i krystalkuglen på visitatorernes fremtidige arbejdsområde.
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Udlicitering af grøn drift
Udfordringer for de selvejende institutioner og deres organisering DLO i Slagelse 11. april 2008 V/ formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen.
Nye ældre – nye muligheder
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
KL´s visioner for kroniske patienter
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
Organisering og styring af den kommunale sygepleje
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Ny friplejeboligordning. Evaluering af friplejeboligordningen pegede på: Uhensigtsmæssigt med genudbud hvert 10. år Et ufleksibelt afregningssystem Nogen.
GPS til demente borgere
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Aftale om ansættelsesvilkår Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte der overgår til staten mv. i forbindelse med kommunalreformen. Aftalen gælder både.
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Velkommen til DLOs årlige konference for/om Private daginstitutioner, iår om: ”Samarbejdet med Kommunerne” Den 4. juni 2016 i Mødecenter Odense Daginstitutionernes.
Bredbånd til alle - også på landet Kaj Møldrup Christensen – formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder.
Det dér med selveje... har det nogen værdi? Årsdag i Selveje Danmark Munkebjerg Hotel 20. april 2016 Ullerup Østergård frikøbt i 1786.
Kursus i Tarm febr Hvilke rettigheder har en borger der er misbruger af alkohol? S tøttemuligheder i Serviceloven – Lov om Social Service.
Envina indsatsplanmøde februar 2017
Virksomhed og iværksættere
Sådan administrerer vi § 82a – samspillet med § 82
Reykjavik den 27. september 2016
MTV af Demens: Organisation
Læringsteam Uge / Pakke 2 Modul 2.4 – Mere om FSIII.
Repræsentantskabsmøde BS’61
Rehabilitering og hjemmehjælp
Regelsæt feriefonde Ved Søren Balslev og Lisbet Dinsen STAR
Sådan administrerer vi § 82a – samspillet med § 82
Kontoramme og kontoplan
Afdelingsmøde den Der kan ikke træffes beslutninger under eventuelt! 1
Præsentationens transcript:

Selvejende institutioner i Danmark Traditionelle vilkår for selvejende institutioners drift af sociale institutioner - Bistandsloven fra 1976: Udgangspunktet: Kommuner og amtskommuner kunne vælge at lade deres opgaver løse af selvejende institutioner ved at indgå en driftsoverenskomst med dem.. Der kunne alene indgås driftsoverenskomster med selvejende institutioner. Socialministeriet fastsatte en normaloverenskomst, som indebar at: Institutionens dimensionering fastsattes af kommunen Institutionerne kunne kun modtage klienter, som var henvist af kommunen Institutionens økonomiske vilkår fastsattes af kommunen Institutionens personalemæssige vilkår fastsattes af kommunen Overskud/underskud skulle tilgå/dækkes af kommunen

Selvejende institutioner i Danmark Krav til de selvejende institutioner: Hver selvejende social institution skulle have en egen bestyrelse Bestyrelserne skulle være ulønnede Bestyrelsernes incitament var alene ønsket om at løse sociale opgaver – et kald! Det offentliges (statens) incitament var en offentlig styring af al social virksomhed, der blev betalt af det offentlige.

Selvejende institutioner i Danmark Problemer: Selvejende institutioner Utilfredsstillende at være uden reel indflydelse på driften. Kommunerne Udviklingen i sociale problemer gav behov for alternative driftsformer. Generelt Opløsning af institutionsbegrebet

Selvejende institutioner i Danmark 1998-ændring: Der blev åbnet for at kommunerne fik løst deres driftsopgaver af andre end selvejende institutioner. Forudsætning Kommunerne: skulle fortsat have fuld indsigt i den enkelte klients forhold skulle sikre at betalingerne ikke indebar, at ”leverandøren” tjente ”for meget” ved at ”sælge” ydelser til kommunen generelt tilsyn fra beliggenhedskommunen På de store institutionsområder – institutioner for ældre og daginstitutioner for børn – fortsattes de hidtidige driftsformer i alt overvejende grad.

Selvejende institutioner i Danmark Aktuel udvikling: Friplejeboligloven giver hel frihed vedr. plejeboligers driftsform. Stramme vilkår der styres direkte at staten Driftsherren skal certificeres som egnet til at udføre pleje En snæver kvote for hvor mange der kan etableres pr. år Priserne for både plejen og beboernes husleje styres af staten Efter 10 års drift skal opgaven i licitation med den konsekvens, at selve ejendommen overdrages til en ny driftsherre på vilkår fastsat i lovgivning Interessen for at anvende friplejeboligloven er svag Private firmaer bliver for bundet Selvejende institutioner mener at den 10 årige driftshorisont er for kort Kommunerne ønsker kommunal styring af området og ikke statslig/privat styring

Selvejende institutioner i Danmark ”Røde tråde” på ældreområdet Det offentlige dækker omkostningerne til plejen af ældre – uanset boform – men efter det serviceniveau der er fastsat af kommunen og iht. loven, og efter kommunal visitation. Begrebet er indsnævret, så de ældre selv skal betale for deres bolig (med store støttemuligheder), medicin (også med store støttemuligheder!),deres mad, rengøring og vask. Det offentligt støttede byggeri er kvotebelagt og byggeomkostningerne stramt styret Staten ønsker konkurrence på området gennem ”frit valgs-ordninger” Staten ønsker privat drift som alternativ til offentlig drift, men vil ikke give slip på den offentlige styring af driftsvilkårene. Egentlig privatøkonomisk drift spiller endnu kun en rolle indenfor hjemmeplejen, men stadig på det offentliges betalingsvilkår. Selvejende institutioner organiserer sig i større omfang for at blive et tydeligt alternativ til både offentlig og privat drift. Forsikringsbetalt og helt privat betalt pleje har ingen nævneværdig udbredelse.

Teknologi i ældreplejen Fast regelsæt styrer finansiering Lov om almene boliger Lov om friplejeboliger Rammebeløb for byggeriets anskaffelsessum Huslejen fastsættes til 2,8% af anskaffelsessummen Balancebudget for driften af boligerne Kontrakten mellem kommune og leverandør

Indlagte dilemmaer Anskaffelsessum = stat/kommune Drift = borgeren Serviceloven bevilger personlige hjælpemidler Leverandørens anskaffelse ifht. kravene til hjælpemidler AT

Kommuner har fokus København, Odense, Ålborg Krav til de selvejende om at gå i front = bedre rekruttreringsforhold! IntelliCare ! Mobilitet, information og arbejdskraftbesparelse

7 applikationsprojekter Robotstøvsugere – koordineret indsats = programapplet for ældresektoren Kognitiv støtte via høreapparat, besked om gøremål, aktiviteter m.v. Monitorering af borgeren Dokumentation og pårørendesamarbejde