Planlægning i det åbne land under nye vilkår Jørgen Primdahl, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. Indlæg ved ’Master-seminar’, CFUL Esbjerg, den 1. november 2004. Planlægning i det åbne land under nye vilkår Indledning DÅLP idag – opgaver, styrker og svagheder Den fremtidige DÅLP under en ny struktur og under en ny CAP – opgaver og uløste problemstillinger Andre veje fremad?

Om den fysiske planlægnings forskellige funktioner i det åbne land Planlægningen skal sikre kvaliteter som ikke ville være der/komme uden en planlægningsindsats Planerne skal kunne fungerer som: A) Administrationsgrundlag B) Prioriteringsgrundlag C) Informationsgrundlag Planerne skal kunne samordne/integrere forskellige (eksisterende og nye) funktioner indenfor den lokale, landskabsmæssige helhed

Opgaver og plantyper i det åbne lands planlægning Sektor   Niveau Jordbrug Natur og landskab Vand og miljø Sammenf. planlægning EU CAP’en Struktur-politikker Natura 2000 (E.’s Landskabs-konvention) CAP’ens 2.søjle Nitrat- og drikkevands-direktiver (+Vandrammed)  Rammer for strukturpolitikken (ESDP) Stat Landbrugslov og skovlov Landdis.pol. (+del af CAP) Naturbeskytt.lov Natura 2000 Nationalparker Div.programmer. Vandmiljø- og andre miljø-handlingsplaner Landplandir. Regionpl.udm Kystzoneforvaltn Landdistriktspol. Region Analyser (Jordbr.kom.) Skovrejsning og SFL-omr. Fredninger Natur- og landskabsforvalt. Vandindv.pl. Indsatspaner VVM Regionplanlægn. (Rammer for byudviklingen og for DÅL) Kommune - Landzone adm.. Miljøtilsyn Kommuneplanl. Lokalplaner (Byplanlægn og landzoneadm)   

Planlægningen og og landskabsforvaltningen – styrker og svagheder Planlægningen er velfungerende hvad angår kystzonebeskyttelse og naturbeskyttelse mod byudvikling Natur- og landskabsforvaltningen er generelt usammenhængende (på tværs af niveauer) og dårligt koordineret (især på det statslige og det lokale niveau) Potentialerne i EUs landbrugs- og miljøpolitikker til fremme af mål i den danske landskabsforvaltning er dårligt udnyttede – istedet er EU-politikkerne opfattet som enten ren støtte eller ’pligtpolitik’ Landzoneadministrationen er blevet stadig mere kompliceret og ressourcekrævende Behov for lokal åben-land planlægning, især i byregioner, landbrugsintensive og højt prioriterede natur- og friluftsområder

Byudviklingen og landskabsbeskyttelsen

Eksempel på dårlig koordinerede mål og mildler - Fra Thy og Mols Fredede områder Fredede områderF EU Habitat omr.

Et eksempel på eksisterende begræsninger i det åbne lands planlægning: hvordan sikres en sådan plan?

Den nye planlægning i det åbne land Jordbrug Særlige landbrugsområder SFL-områder Skovrejsning Staten Vigtige naturområder - forvaltningsplaner Landsplandirektiver Kystzoneforvaltning Vandrammeplanlægning Natur og landskab Vigtige naturomr. og landskaber §3 områder, beskyttelseszoner mv. Friluftsliv og turisme Vand og miljø Diverse miljøplaner Vandramme planer Vandforsyningsplaner VVM Regionale udviklingsråd Regional landbrugsstrategi Regional turismestrategi Natur- og miljøstrategier? Andre regionale strategier Byudvikling Byplanlægning Kommuneplaner VVM-sager i det åbne land Lokalplaner

Den nye planlægning i det åbne land - uløste problemstillinger Hvordan udformes de statslige rammer for kommuneplanlægningen? Hvordan skal kommunernes indsigelsesret overfor hinanden fungere? Hvordan skal rammerne for kommunernes landzoneadministration udformes og godkendes? Hvordan sikres de landskabsmæssige helheder i det åbne land? Det kan være problematisk blot at decentralisere den fysiske planlægning uden at lave om på planlægningen To konkrete forslag til overvejelse: 1) Diffentiering af landzonen 2) Lokale planer for det åbne land

En differentieret landzone? Kystzone: Beskyttelse mod byggeri og anlæg Forbedre tilgængelighed Sårbar/vigtig natur:Beskyttelse mod miljøbelastning, marginalisering, byggeri og anlæg Naturplejeindsats Bynære omr.: Beskyttelse mod: suburbanisering, marginalisering af landbrug Forbedring af rekreative forhold Intensive l.o.: Beskyttelse mod: miljøbelastning, marginalisering, byvikling, forkert placeret byggeri og anlæg Sikre langsigtede investe-ringer i landbruget

En differentieret landzone? Fordele: Afspejler virkeligheden – det åbne land ER differentieret og differentieringen vokser De forskellige samfundsmæssige krav til arealanvendelse/landskabsstruktur varierer fra sted til sted (byzonen er jo også differentieret) Forbedrer mulighederne for langsigtet beskyttelse og benyttelse Kan delvis erstatte et ellers kilometerlangt landzonecirkulære Ulember Stift og ufleksibelt Ikke særligt egnet til at sikre nye kvaliteter

Lokale bindende landskabsplaner i områder med særlige problemer, fx. I områder med høj husdyrtæthed og ønsker om investeringssikkerhed I råstofindvindingsområder og særlige konflikter, f.eks. I forhold til byudvikling I områder med store drikkevandsressourcer og behov for ekstensivering af landbruget I marginale landbrugsområder med store rekreative og natur-/landskabsmæssige interesser I bynære områder hvor mange funktioner ønskes samordnet I lokale jordbrugslandskaber hvor der er ønske om kollektive naturplaner

Lokale, bindende landskabsplaner Fordele: - kan erstatte et utal af enkelt-dokumenter, især hvis der kan sættes tidsgrænser på - sikre helheder - også i forandringssituationer (skovrejsning, naturgenopretning, landskabsforberinger mv.) Ulemper: Ressourcekrævende at udføre og at administrere