Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg

Delundersøgelser  Camp, pendling og anmeldte ulykker  Udvikling i indlæggelser med traumer  Brobygning og dødelighed  Brobygning og sygdom  Camp og sygdom

Camp, pendling og anmeldte ulykker Formål: at estimere den relative risiko for en anmeldepligtig ulykker for campere og pendlere Materiale og metode: 1987 ansatte i et Storebæltskonsortie med oplysninger om bolig (1142 risikoår blandt pendlerne og 1149 blandt campere) Kohorten koblet med At’s ulykkesregister -ulykker som medfører mindst en dags fravær ud over tilskadekomstdagen og som er anmeldt til Arbejdstilsynet, -alvorlige ulykker (incl. dødsulykker)

Camp, pendling og anmeldte ulykker Materiale og metode: Anmeldefrekvensen er den samme for campere og pendlere For hvert individ er ansættelsesperiodens længde udregnet Log-lineær Poisson regression brugt til at estimere den RR Kontrol for kalenderår (1992, 1993, 1994, 1995) og alder RR er lig med 1,0 hvis risikoen er ens i de to grupper RR er over en hvis camperne har størst risiko

Camp, pendling og anmeldte ulykker Resultater: Campere: 217 arbejdsulykker 24 var alvorlige eller dødsulykker Pendlere: 262 arbejdsulykker 29 var alvorlige eller dødsulykker Arbejdsulykker RR = 0.84 (95% KI: 0.69 til 1.00) alv. ulykker og dødsulykker:RR = 0.85 (95% KI: 0.47 til 1.52) (pendlernes risiko var ca. 18% højere end campernes)

Camp, pendling og anmeldte ulykker Konklusion: arbejdere som bor i camp har mindre risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke

Udviklingen i indlæggelser med traumer Formål: at estimere ændring i RR over tid for traumer (legemsbeskadigelse med ydre årsag) ansatte på Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Københavns Metro

Udviklingen i indlæggelser med traumer Materiale og metode: Danske bygge- og anlægsarbejdere i alderen år, ansat Førstegangsindlæggelser pga traumer som aktionsdiagnose Kontrolgruppe: mænd, år i bygge- og anlægsbranchen log-lineær Poisson regression til estimering af RR korrektion for alder, udvandring, dødsfald, og socioøkonomisk status

Udviklingen i indlæggelser med traumer 1,62 1,48 1,33 1,53 1,13 1,22 1,23 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1, År Hospitalisindlæggelses ratio

Udviklingen i indlæggelser med traumer Konklusion: for arbejdere på de store byggeprojekter er den relative risiko for at blive indlagt med traumer faldet markant, så den nærmer sig risikoen for andre bygge- og anlægsarbejdere

Mulige forklaringer  Sikkerhedskampagne  Bygherreansvar  Sygeplejerske  Anlægstype  Andel svenske arbejdere og entreprenører  Erfaring – den lærende organisation

Brobygning og dødelighed Formål: få et overordnet udtryk for helbredstilstanden Materiale og metode: I alt 5791 bro og tunnelarbejdere ansat før 1996 Risikotid: 1/ til 31/ eller udvandring eller død Kontrolgrupper: alle erhvervsaktive alle i bygge- og anlægsbranchen

Brobygning og dødelighed StandardAntalDødeSMR95% KI Alle erhvervsaktive Bygge og anlægsbranchen

Brobygning og dødelighed Konklusion: de ansatte på Storebælt før 1996 havde en forhøjet dødelighed

Brobygning og sygelighed Formål: at sammenligne bro og tunnelarbejdernes sygelighed med alle erhvervsaktive alle bygningsarbejdere

Brobygning og sygelighed Materiale og metode: I alt 5791 bro- og tunnelarbejdere før 1996 SHR beregnes for 1. skadestue- og ambulant behandling samt indlæggelse 2. indlæggelse Risikotid: 1/ til 31/ , udvandring, død eller hospitalsbehandling på grund af den pågældende diagnose

Brobygning og sygelighed Materiale og metode: Kontrolgrupper : alle erhvervsaktive alle i bygge- og anlægsbranchen Mål: standardiserede hospitalsbehandlingsratioer (SHR) Standardisering: alder og socio-økonomisk status

Diagnose ANTAL SHR Infektions- og parasitsygdomme Svulster Kræft i læbe, mundhule og svælg 5142 Ondartet melanom og and.hudkræft 8129 Sygdomme i nervesystemet Sygdomme i kredsløbsorganer Forkalkningsbet. hjertesygdomme Blodprop i hjertet Sygdomme i åndedrætsorganerne Kroniske sygd. i nedre luftveje Lungesygdomme med ydre årsager 5329 Sygdomme i fordøjelses organer Mavesår Sygd.knogler, muskler, bindevæv Slidgigt i hoften Diskusprolaps i ryg og lænd Alle behandlinger Standard: bygningsarbejdere

Brobygning og sygelighed Konklusion: forhøjet risiko for: infektions- og parasitsygdom sygdom i nervesystemet kredsløbssygdom, herunder hjertesygdom sygdom i åndedrætsorganerne, herunder kroniske sygdom i nedre luftveje og lungesygdom af ydre årsager sygdom i fordøjelsesorganerne, herunder mavesår sygdom i knogler, muskler og bindevæv, herunder diskusprolapser

Brobygning og sygelighed Konklusion: bro og tunnelarbejdere behandles mere end erhvervsaktive og ansatte i bygge- og anlægsbranchen Ingen af de udvalgte sygdomme hvor Storebælts- arbejderne havde lavere risiko

Camp og sygdom Formål: at sammenligne sygeligheden blandt campere og pendlere

Camp og sygdom Materiale og metode: 810 boet i byggecamps mod 802 pendlere Kobling med EHR: opfølgning 1/ til 31/ Standard: alle erhvervsaktive mænd og pendlerne 1)Hospitalsbehandlinger 2)Hospitalsindlæggelser Aldersfordeling Socio-økonomisk status

Camp og sygdom forøget behandlingshyppighed (alle behandlinger): sygdomme i nervesystemet for camperne kredsløbssygdomme for begge grupper sygdomme i åndedrætsorganerne for pendlerne sygdomme i knogler, muskler og bindevæv for pendlerne flere indlæggelser: sygdomme i åndedrætsorganerne for pendlerne sygdomme i kredsløbssystemet for pendlerne sygdomme i knogler, muskler og bindevæv for camperne ingen signifikante forskelle men nervesygdomme er næsten signifikant på et 95% niveau

Camp og sygdom Konklusion: Det er ikke muligt at konkludere noget om forskellen i hospitalsbehandlinger mellem de der boede i camps og de der pendlede

Sammenfatning Samlet konklusion: •Flere arbejdsulykker blandt pendlere •RR for legemsbeskadigelse af ydre årsager faldet markant •Ansatte på Storebælt havde en forhøjet dødelighed •Bro og tunnelarbejderne behandles mere i hospitalssystemet •Ikke muligt, at konkludere noget om forskellen i hospitals- behandlinger mellem campere og pendlere

Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps