Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kulturmøder og kulturforskelle
Advertisements

Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Uddannelse til tværfaglighed
Onsdag: Leg, læring og læreplaner v. Elisabeth Folker
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Program for dagen  Så´n lidt hygge med kaffe og de runde  Hvorfor GRUS?  Spilleregler for dagen  Lederens visioner og mål for afdelingen  Kan vi lære.
Organisationsteori v/Hanne Dauer Keller.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Kultur i organisationer
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Fire aspekter Ledelsen (strategisk branding)
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
Kulturen i forandringsprocesser
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
Diskursanalysen og den økonomiske politik
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Ledelse i fremtiden Konstruktionisme Relationelt lederskab
Sociologi – Individ og samfund
Videnskabsteori og faglige metoder
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Almen sTudieforberedelse - AT
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Forandring og læring i organisationen
Styring af styregrupper
Organisation og omverden
Virksomheders hverdagsstrategier Jørgen Gulddahl Rasmussen FIRM gruppen Institut for Erhvervsstudier Aalborg Universitet.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
20/2 2007Semiotik og symbolisme, PBO, K1.11 Symbolisme – de anvendte billeder Den sociale verdens symbolske karakter – samling 3 PBO/ktn.
Når strategien om innovation skal virkeliggøres - At oversætte strategier KLKs Innovationsdag November 2014 Søren Obed Madsen
Personligheden og selvet
Vores projekt Om kreativitet.
Den lærende organisation
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug
Strategi og samfundsdiagnostik
Inklusion og inkluderende processer
Dansk ledelsesstil og tillid som global konkurrencestyrke
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
28. februar 2007Organisationskultur i Praktikkenside 1 Organisationer Struktur og kultur - for praktikanterne under RUC’s praktikordning
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Systemudvikling i organisationer Systemudvikling som organisation af Keld Bødker Lars Bogetoft Pedersen Præsenteret af Maibritt Peter Gert Forundersøgelse.
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Organisationskommunikation Forholdet mellem kommunikation og læring.
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
12. oktober 07strategi - semiotik1 Semiotik Et grundlag for en alternativ tilgang til organisationer og adfærd i organisationer.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
Organisationskultur Kapitel 4.
Socialisering Kapitel 5.
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Rasmus Antoft, Oktober 2008 Opgaveglidning - mellem kontrol med arbejdsområder og forhandling om arbejdspraksis.
Meningen med dit budskab er det svar som du får. Kommunikation Hvordan har du det Fakta Følelser Behov Hvad vil du gerne have Handling.
Projektledelse – introduktion, oktober 2016
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Hvem bestemmer egentligt, hvad vi mener og synes?
Meningsskabelse som relationskompetence
Præsentationens transcript:

Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori

Modernisme Symbolsk fortolkende Postmodernisme Ontologi Episte-mologi Objektivisme – tro på en objektiv, ekstern realitet, hvis eksistens er uafhængig af vores viden om den Subjektivisme – Vi kan ikke vide noget uden om vores egen bevidsthed. Verden eksisterer via sprog og er situeret i diskurser. Det vi taler om eksisterer. Episte-mologi Positivisme – vi når frem til sandheden gennem valide og troværdige undersøgelser. Viden akkumuleres. Fortolkende - al viden er relativ og kan forstås i forhold til de involverede individer. Sandhed er socialt konstrueret via forskellige fortolkninger. Forståelser kan ikke fastholdes, der er ingen uafhængig realitet, der er ingen facts, kun fortolkninger – viden er et magtspil

Social teori Social konstruktivisme (Berger og Luckmann) Vores sociale verden er forhandlet, organiseret og konstrueret via vores fortolkninger af verden Verden er objektificeret (socialt konstrueret så den synes objektiv) Organisatorisk stabilitet skabes gennem kontinuerlig forhandling og rekonstruktion og kan derfor ændres gennem de samme processer Eksternalisering, objektivering, internalisering

Symbolsk fortolkende perspektiv Organisationer har ingen objektiv struktur men bliver kontinuerligt konstrueret og opretholdt af mennesker, når de forsøger at skabe mening og forstå hvad der foregår Begreber skal forstås i en kulturel sammenhæng og afhænger af hvad en given kultur bliver enige om at navngive og anse for viden Organisatorisk realitet er socialt konstrueret Medlemmerne interagere, forhandler og skaber mening i deres erfaringer Mening er indlejret i interaktion, symboler og artefakter Disse fortolkes forskelligt og konteksten spiller en betydelig rolle for fortolkningen Særligt fokus på at undersøge: Hvordan mennesker skaber mening gennem deres fortolkninger af ytringer, historier, ritualer, symboler, handlinger osv. Hvordan forskellige subkulturer producerer mangeartede fortolkninger og fortolker dem Hvordan individernes og subkulturernes fortolkninger blandes til en socialt konstrueret organisatorisk realitet

Symbolsk fortolkende perspektiv Organisation Fra organisation til organisering   Organisationer er flertydige, svært afgrænselige, bundter af processer Organisationer er sociale konstruktioner Bottom up forandringer Et konstruktionsperspektiv

Symbolsk fortolkende perspektiv Ledelse Christensen og Kreiners bud på ledelse i løst koblede systemer: ”Den leder, der tager projektet alvorligt, er parat til at påtage sig ansvaret for og besværet med at realisere projektets organisatoriske funktion, men som ydmygt erkender sine og alle andres begrænsninger i forhold til en turbulent verden, som hele tiden underminerer værdien af absolutter: absolutte projektmål, absolutte projektplaner, absolutte holdninger og beslutninger og absolutte normer og etiske standarder. Den leder er en god projektleder. ” Lederen er hverken almægtig eller betydningsløs

Organisations- teoriens fokus Modernisme Symbolsk fortolkende Postmodernisme Organisationer er Objektive realiteter Organisering Kontinuerligt konstrueret og rekonstrueret af medlemmerne gennem symbolsk medieret interaktion Diskurs Tekst produceret af og i sprog. Arenaer for magt relationer, undertrykkelse, irrationalitet osv. Organisations- teoriens fokus At finde universelle love, metoder og teknikker. Fortrækker rationelle og standardiserede strukturer, regler At beskrive hvordan mennesker forstår deres erfaringer i en bestemt kontekst gennem fortolkende handlinger At dekonstruere organisatorisk tekst, destabilsering af ledelses ideologier og modernistiske modeller for organisering

Strategi i tre perspektiver Strategi er topledelsens planlagte indsats for at påvirke organisationens resultater ved at styre relationen mellem organisation og omgivelser Strategier er iscenesættelsesprocesser. Betragtninger om hvordan organisationens mening konstrueres i omgivelserne og hvordan symbolerne opfattes Strategi er ikke et veludviklet begreb i et postmoderne perspektiv

Mål – Social struktur - Aktører Mål og opgaver som et centralt referencepunkt Sociale strukturer: Værdier, normer, roller Adfærdsstruktur – Det formelle og det uformelle Aktører ses som hovedingrediens i social struktur Deres energi, konformitet, ulydighed, bærere af kontinuitet eller forandring, demografiske aspekter, dualiteten dvs. individuelle handlinger former og formes (f.eks. Mangel på anerkendelse eller det modsatte)

Symbolsk-fortolkende perspektiv En organisations sociale struktur eksisterer ikke uafhængigt af menneskelig bevidsthed og social interaktion Strukturer er menneskelige kreationer, dynamiske udkast, der opstår gennem social interaktion og kollektiv meningsskabelse Der er ingen organisationer, kun organisering Organisering er kontekstspecifik og kan derfor ikke generaliseres og anvendes på andre organisationer Det er muligt at undersøge hvordan organisering realiseres ved at observere organisationsmedlemmernes koordinerede handlinger

Eksempel på teori: Fællesskaber som social struktur Praksisfællesskaber (Wenger) Fællesskaber på baggrund af fælles praksis Socialt struktureret i forhold til fællesskabets forhandlede viden Adgang til fællesskabets distribuerede viden Styrkelse af viden gennem forhandling og adgang Ledelsen skal støtte fællesskabets integration Sprogfællesskaber – Særligt fokus på hvordan arbejdet er struktureret gennem fællesskabers specifikke sprogbrug – diskursanalyse

Symbolsk-fortolkende perspektiv Kultur er en fortolket orden – som vi opretholder gennem vedvarende meningsforhandling. Kulturer skabes ved at interagerende individer fortolker hvad der sker omkring dem hvorved de kollektivt skaber mening. Undersøgelse af kultur i kontekst gennem etnografiske undersøgelser – hensigten er at studere artefakter og symboler i de situationer og lokalisationer, hvor de naturligt forekommer

Typer af subkulturer (Siehl og Martin) Forstærkende subkulturer: fremelsker de dominerende værdier fra moderkulturen Modkulturer: Modsætter sig de dominerende værdier fra den store moderkultur Ortogonal subkultur: Har selvstændige værdier som lever side om side med moderkulturen