Køn, kultur og ligestilling Kønsfilosofi Køn, kultur og ligestilling Målsætningen om ligestilling har været på den politiske dagsorden

Kønsfilosofi Når man se på ”køn” som et begreb, så opererer man med 3 dimensioner. Tid/historie: Selve opfattelsen af ”kønnet” har ændret sig gennem tiderne. Dvs. opfattelsen af kønnet og dets rolle har afspejlet det omkringliggende samfund. Etik: De to køn er omgivet af en etisk dimension. Det giver sig selv at mænd og kvinder er forskellige, men er denne forskellighed nok til at forklare at kønnene handler forskelligt? Erkendelse: Vi har mulighed for at ændre alle aspekter af vores liv (miljø, socialgrp., uddannelse, arbejde, venner osv.) – bortset fra vores køn. Kønnet er i bund og grund vores udgangspunkt, men vi tænker ikke synderligt over det.

Dualismen mellem kønnene 1 Kønnenes roller har fra tidlig tid været markant differentieret. Op gennem tiderne har man haft både matriarkiske (moderstyrede) og patriarkiske (faderstyrede) samfund. Denne tvedeling har haft afgørende betydning for tydeliggørelsen af modsætningen imellem kønnene – den dualisme som ligger dybt forankret i de begreber man knyttede og knytter til hvert køn.

Dualismen mellem kønnene 2 I første af 1600-tallet var det sket et skifte mht. verdensanskuelse (særligt blandt ”den lærde befolkning). Man var gået fra at være religiøs-tænkende, til modsat at have en videnskabelig tilgang. René Descartes (1596-1650) udformede, med filosofihistorisk baggrund i bl.a. Platons idélære, et ”nyt” billede af verdenen.

Descartes´dualisme 1 Verden opdelt i to ”klasser”: - den tænkende - den udstrakte Den tænkende indeholder: - det sjælelige - det åndelige - det himmelske - det kulturelle - det mandlige Den udstrakte indeholder: - det materielle - det kropslige - det jordiske - naturen (og dyrene) - det kvindelige

Descartes´dualisme 2 Med Descartes´syn mistede kirken dens dominans over hvordan man tænkte og søgte efter viden. Nu ville man ikke længere stille sig tilfreds med hvad der stod i de hellige skrifter. Dermed var der startet en videnskabelig vidensproduktion, som udgjorde fundamentet for både Europas og USA´s senere videnskabelige og økonomiske dominans. - vi fik modsætningen mellem materiel og åndelig - der blev skabt et nyt natursyn, hvor man fokuserede på naturens kaotiske og ødelæggende side – modsat den tidligere nærende og livgivende tilgang - Sidst men ikke mindst, blev kvinden nu kombineret med den kropslige, dæmoniske og destruktive natur = næring til de ulmende hekseforfølgelser.

Descartes´dualisme 2 Særligt det ændrede natursyn i Descartes´dualisme fik indflydelse på synet på kvinder Naturen fik frataget dens ”guddommelighed”, den var ikke længere nærværende, familiær og livgivende. Så i kraft af kvindens identifikation med naturen bliver hun også ”mindre værd” og hun reduceres ifht. manden.

Kønnenes status og rolle 1 Generelt har filosofferne enten legitimeret de aktuelle normer og værdier eller gjort et opbrud mod dem, dermed altså også kønsrollerne. Man kan derfor tale om enten en traditionel eller nytænkende tilgang til rollerne.

Kønnenes status og rolle 2 Traditionel (Kant & Rousseaus) Bl.a. argumenterede Kant for kønnenes forskellige placering i samfundet. Ud fra den antagelse, at de to køn var forskellig af natur. Kvinden var i hjemmet (det private) Manden var ude i verden (det offentlige) Rousseaus´ sagde, at mennesket af naturen er god, mens kulturen gør mennesket ondt. Han berører pædagogik og tydeliggør opdragelsens og uddannelsens betydning for fremkomsten af gode og fornuftige individer. Netop denne tilgang kan ses for at være nytænkende, men han bibeholder et traditionelt kønsrollemønster: - Drenge skal opdrages til forholdene ude i verden. - Piger skal lære at passe hus og brodere. Nytænkende (Wollstonecraft & Mill) Èn af de første nytænkende filosoffer var Mary Wollstonecraft (hun vendte sig direkte imod Rousseaus´ syn på kønsroller. Hun sagde at rollerne ikke var naturgivne, men at de er skabt af forskellige sociale betingelser. Pga. kvinders indskrænkede muligheder i samfundet er der på forhånd tilbagestående. Vejen til frigørelse skal ske gennem uddannelse og aktiv deltagelse i samfundets beslutninger. Mill fortsatte ud af samme spor som Wollstonecraf. Ud fra et progressivt liberalistisk og menneskeligt syn talte han for kvinders adgang til (mændenes) borgerlige rettigheder, bl.a. stemmeret.

Kønnenes status og rolle 3 Simone de Beauvoir Beauvoir må om nogle siges, at have berørt kvinders situation. I Det andet køn betoner hun kønnets sociale konstruktion med sætningen: ”Man fødes ikke som kvinde – man bliver det”. Hun går altså imod tanken om, at kvinders natur er evig og uforanderlig. I stedet er kvinder det de er, fordi de er underlagt mandsdominerede samfund med fastlåste sociale roller.

Ligestilling mellem kønnene 1 ??? Tanken omkring ligestilling er været i særligt fokus de sidste 100 år. Men det er værd at bemærke at ligestilling indeholder nogle underpunkter. Det er i stor grad, ideen om ligestilling mellem kønnene. Et aspekt som dog er blevet udvisket gennem tiden. Vi har prøvet at fjerne ”kønnet” for at opnå ligestilling. Årsagen til det er, at der er en indre modsætning mellem de to begreber, som ikke uden videre kan udjævnes, fordi de to begreber bygger på to helt forskellige menneskesyn. Ligestillingsbegrebet bygger på et individualistiske menneskesyn, på et billede af mennesket som frisat fra natur- og kulturbestemte bindinger. En tilgang som er dannet i forlængelse af oplysningstidens frihed og lighed for den enkelte. Omvendt bygger kønsbegrebet på et biologisk og kulturelt menneskesyn, på et billede af mennesket som indfældet i overindividuelle mønstre af naturlig og kulturel art. Dette sidste menneskebillede var det almindelige før oplysningstiden, og det fik siden en opblomstring i 1800tallets første halvdel, da romantikken reagerede mod oplysningen, men efter det moderne gennembrud i 1800-tallets første halvdel har det kulturelt bestemte menneskesyn være i miskredit, hvorimod individualismen har vundet frem.

Ligestilling mellem kønnene 2 ??? Oplysningstiden og de borgerlige revolutioner havde givet mændene frigørelse. Det var denne frigørelse som kvinderne ville have andel i, og som derfor startede deres frigørelse fra kønnet. De ville være individer på lige fod med mændene. Den franske oplysningsfilosof Rousseau havde allerede i sit opdragelsesskrift Emil fra 1762 erklæret, at kvinder og mænd er lige i alt, undtagen i hvad der har med kønnet at ; som kønsvæsener var de usammenlignelige. Han formulerede det sådan: "I alt hvad de har fælles, er de lige; i alt hvori de er forskellige, kan de ikke sammenlignes" (Jean-Jacques Rousseau: Emil, København 1962, V. bog, s. 6). Rousseau mente altså, at mænd og kvinder er lige i det omfang, at de ikke er bundet af deres køn. Det var for så vidt et godt ligestillingssynspunkt, hvis det ikke var, fordi han samtidig mente, at manden i langt mindre grad end kvinden er bundet af sit køn. Rousseau skrev: "Manden er kun mand i visse øjeblikke, kvinden er kvinde hele sit liv, i det mindste gennem hele sin ungdom" (Emil, V. bog, s. 10). Hvor manden kun momentant er fanget af sit køn, nemlig i seksualakten, mente Rousseau og de fleste dengang med ham, at kvinden er fanget af sit køn i hele sin fertile livsfase.

Ligestilling mellem kønnene 3 ??? Modargumentet imod Rousseau´s postulat kom fra Simone de Beauvoir i Det andet køn fra 1949. Hun skrev, at man ikke fødes som kvinde, men bliver gjort til det (Simone de Beauvoir: Le deuxième sexe, Gallimard 1976, bd. I, s. 285). Hun ville med sin bog påvise, at kvindelighed er en konvention dannet af traditioner og fordomme, en kønsrolle der hverken er en medfødte biologisk eller en selvskabt kulturel identitet. Kvinder kan derfor lige så vel som mænd hæve sig over kønnet og repræsentere det alment menneskelige. Overvejelserne over kønnet fra Rousseau til Beauvoir var nødvendiggjort af, at bondekulturen og dens traditionelle kønssystem blev opløst. Industrialiseringen og urbaniseringen overflødiggjorde de store forrådshusholdninger, der hidtil havde været kvindernes arbejdsområde, og som havde bestemt rammerne for deres kønsrolle. For at undgå afhængigheden af mændenes lyst og evne til at forsørge dem, måtte kvinderne erobre en plads på det nye arbejdsmarked og blive selvforsørgende. Muligheden var til stede, for det industrialiserede arbejdsmarked havde netop plads til alle.

Ligestilling mellem kønnene 4 ??? Det var derfor tilsyneladende paradoksalt, at kvindebevægelsen netop i begyndelsen af 1970erne fik nyt liv. Det var ikke, fordi kvinderne var mere bundet til deres køn end mændene og i sidste instans ikke ville prioritere individualiteten på kønnets bekostning. Forklaringen er, at der til kvindernes kønsrolle var knyttet nogle sociale funktioner omkring organiseringen af familielivet, som ligeretsbevægelsens program ikke omfattede. Mændenes lette overgang fra traditionelt til individualiseret liv, fra bønder til borgere, fra familiepatriarker til lønarbejdere, var kun mulig, fordi kvinderne ikke fik de samme muligheder. De blev i hjemmene og holdte sammen på familien, som mændene forsørgede.

Opsamling Det er klart, at kvinde- og mandeforskningens analyser af det ene køn er med til at producere viden om det andet køn. Og ved at forudsætte en forskellighed mellem de to køn og skelne mellem dem, bidrager vi til at producere nye forskelle mellem kønnene. Vi reproducerer altså to-kønnetheden. Denne to-kønnethed reproduceres formentlig også, når det gælder politiske tiltag, hvilket er særlig problematisk, da forskellighed i vores kultur automatisk medfører hierarkisering.