Standardrum: CT/MR-rum/interventionsrum: 90 m2 Konventionelt røntgenrum: 70 m2 Ultralydrum/std. us. rum: 30 m2. Laboratorie: 15 m2 pr. arbejdsplads

Funktioner, som er dele af et sammenhængende patientforløb, bør placeres tæt på hinanden, medmindre afstanden kan minimeres ved hjælp af teknologiske løsninger. Sammenhængende funktioner eller afdelinger placeres samlet eller i nærheden af hinanden. Nærhed til akutafdelingen En klynge rummer specialer, der har tætte samarbejdsrelationer, og derfor har behov for at være placeret tæt på hinanden laboratoriet have sammenhæng både til hospitalets afdelinger, men også nem adgang udefra. Diagnostisk klynge Akutte og elektive forløb have egne indgange Det billeddiagnostiske område bør placeres samlet af hensyn til drift og kvalitet. I akutafdelingen skal dog være tilstedeværelse af bioanalytikere og analysefacilliteter til tidskritiske prøver. Rum hertil skal indtænkes Bygningsstrukturen skal styrke samarbejdet mellem de lægelige specialer Et tiltagendeantal specialer/funktioner kan rummes inden for samme antal kvm Laboratoriespecialerne klinisk biokemi, klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi har ved en samlet beliggenhed mulighed for synergi Antallet af satellitter skal minimeres Diagnostiske funktioner bør placeres tæt på de ambulante områder Patologisk anatomi har stærkere relationer til de operative områder Antallet af billeddiagnostiske undersøgelser forventes at stige med ca. 50 %

De lægelige specialer og den nødvendige specialisering er fortsat forudsætningen for de kvalitative patientindsatser. Den nye bygningsstruktur skal styrke samarbejdet mellem disse. (side 7) Nærhed af de nødvendige diagnostiske faciliteter (side 7) Den ambulante somatiske aktivitet samt antallet af billeddiagnostiske undersøgelser forventes at stige med ca. 50 % over de kommende 10 år til ca. 350.000 ambulante behandlinger og ca. 293.000 billeddiagnostiske undersøgelser. (side 12) Der, hvor en hurtig diagnosticering og behandling kræver fysisk flytning af patienter, bør funktionerne placeres i eller ved akutafdelingen. (side 18) sammenhængende funktioner placeres samlet og afdelinger, der har tætte relationer, er placeret i nærheden af hinanden. (side 18) Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem beslægtede specialer, men at der samtidig bibeholdes den bygningsmæssige fleksibilitet, som sikrer, at patientforløb kan fungere uanset hvilke specialer, der involveres. En klynge rummer specialer, der har tætte samarbejdsrelationer, og derfor har behov for at være placeret tæt på hinanden. (side 20)

For at sikre flow og overskuelighed, samt en effektiv drift af de elektive funktioner, bør akutte og elektive forløb have egne indgange. (side 21) Der lægges vægt på at sikre en indre fleksibilitet, således at et tiltagende antal specialer/funktioner kan rummes inden for samme antal kvm (side 21) Funktioner, som er dele af et sammenhængende patientforløb, bør placeres tæt på hinanden, medmindre afstanden kan minimeres ved hjælp af teknologiske løsninger. (side 23) Udbredt standardisering af rumstørrelser og indretning med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet. (side 55) Bygningsstrukturen skal styrke samarbejdet mellem de lægelige specialer. (side 55) Akut afsnit: Der vil i vid udstrækning være tale om patientnær mobilteknologi eksempelvis point of care, billeddiagnostik, lab-svar med henblik på at diagnostik, observation og behandling foregår. (side 66)

Akut-afsnit: Supplerende hertil og i umiddelbar tilknytning til, men ikke nødvendigvis som en del af akutafdelingen, skal der være adgang til: Laboratoriefunktioner (klinisk biokemisk prøvetagning og analyse, mikrobiologisk prøvetagning, immunologi og blodbank) Billeddiagnostik (Røntgen, Ultralyd, CT/MR-scanner samt evt. angiolab.) (side 67) Derfor skal laboratoriet have sammenhæng både til hospitalets afdelinger, men også nem adgang udefra. (side 70) Det billeddiagnostiske område bør placeres samlet af hensyn til drift og kvalitet. Dog bør enkelte rum dedikeres til akutafdelingen eller decideret placeres der. (side 71) Laboratoriespecialerne klinisk biokemi, klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi har ved en samlet beliggenhed mulighed for synergi på en række områder. (side 71) Patologisk anatomi har stærkere relationer til de operative områder. (side 71) Af hensyn til kvalitet og effektivitet skal antallet af satellitter minimeres. (side 71)

I akutafdelingen skal dog være tilstedeværelse af bioanalytikere og analysefacilliteter til tidskritiske prøver. Rum hertil skal indtænkes. Hurtig transport af prøver til et centralt laboratorium kan evt. ske med automatiserede løsninger. (side 71) Diagnostiske funktioner bør placeres tæt på de ambulante områder, idet der her forventes en meget høj aktivitet og en hurtig gennemstrømning af patienter. (side 71) Alle ambulante procedurer - også behandling - bør kunne nås fra dette ankomstområde. Dette gælder f.eks. endoskopiske funktioner, blodprøvetagning og ambulante billeddiagnostiske undersøgelser. (side 73) Arealstandard: Vil variere afhængig af modalitet/udstyr. Som udgangspunkt vil arealstandarden for et CT/MR-rum/interventionsrum være på 90 m2, et konventionelt røntgenrum vil være på 70 m2 og et ultralydrum vil være på 30 m2. (side 87) Laboratorier: Arealstandard: 15 m2 pr. arbejdsplads (side 87)

Konference- og møderum skal være en fleksibel ressource, som skal kunne bruges af flere således, at der opnås så høj en grad af arealudnyttelse som muligt. (side 88) Kontorer skal betragtes som en fælles ressource. (side 88) Der er en særlig problemstilling, der skal drøftes i forbindelse med kontorer til ledere. Det skal være let at finde sin leder. Ledelsesfunktioner skal analyseres mht. rum- og pladsbehov. Ledergrupper kan have fælles kontorer. (side 88) Arealstandard: 10 m2 pr. fast kontorplads ved kontorarbejde/administrativt arbejde hele dagen. For møde- og konferencerum er arealstandarden 1,8 m2 per plads. (side 88)