Gys og gru i romantismen

Det monstrøse Ordets oprindelse: kommer fra ordet monster Betydning: det der skræmmer mennesket Det monstrøses mange skikkelser: fra hekse og trolde, til vampyrer og seriemordere I mødet med det monstrøse oplever mennesket angst, da det er magtesløs overfor dets terror, mennesket kan ikke tale det monstrøse til fornuft, har ingen kontrol med det og kan ikke handle på det

Hvorfor fascineres vi af gyset? Vi tiltrækkes af det farlige Det udtrykker sig i forskellige former for aktivitet (ex ekstremsport eller rutsjebaneture) Aktiviteterne fremkalder en blanding af angst og lyst (tysk: Angstlust, eng: Thrill) I disse aktiviteter udfordrer og omgås vi det farlige uden dog at sætte livet på spil

Gyset i fiktionen I mødet med gyserlitteratur eller -film, oplever vi ligeledes denne ”thrill-fornemmelse”. Men hvorfor påvirkes vi overhovedet, hvis vi med fornuften ved, at indholdet i gyseren er ufarligt for os? Fordi det er vores ubevidste side, som reagerer. Angsten har vi allerede ubevidst i os selv i form af fortrængte følelser. Vi møder altså vores egne fortrængte fantasier og konflikter.

Freuds opfattelse af drømme Drømmene er kongevejen til det ubevidste I stedet for at realisere vores seksuelle og aggressive følelser i vågen tilstand, drømmer vi dem om natten De følelser og behov, som bevidstheden om dagen finder pinlige, uacceptable og angstfremkaldende, udtrykkes i søvnen i en nyrevideret og censureret udgave

Drømmesproget er et symbol-sprog, hvor vores ubevidste ønsker og følelser er forklædte, så vores bevidsthed kan tåle dem Vi kan huske vores drømme og sprogliggøre dem (drømmenes manifeste, åbenbare indhold), men bagved gemmer sig de oprindelige ønsker og følelser (drømmenes latente, skjulte indhold)

Freuds opfattelse af det monstrøse Ligesom vi i vores drømme får afløb for vores undertrykte drifter, vores fortrængte og ubevidste fantasier (drømmene er den forklædning, som vores bevidsthed kan tåle at møde) Således er også vores omgang med det monstrøse i form af gyserlitt/film en måde at møde vores egne fortrængte og ubevidste fantasier på, - en måde, som vores bevidsthed kan tåle at møde

Gyserlitteraturens skjulte indhold I gyserlitteraturen er det karakteristisk, at det er den forbudte, tabuerede og fortrængte seksualitet og aggression, som i forskellige og ofte voldsomme former kommer til udtryk. Men herved genspejles og gennemspilles vores egne ubevidste konflikter på en alligevel kontrolleret og acceptabel måde.

Freud og das Unheimliche Das Unheimliche kommer oprindeligt af ordet ‘Heimlich’, som betyder både ‘hjemlig’ og ‘hemmelig’ das Unheimliche er således noget uhjemligt (ukendt) og uhemmeligt (kendt) Med denne forklaring argumenterer Freud for at das Unheimliche er: Når det hjemlige, velkendte pludselig forekommer os fremmed Når det, som burde være forblevet skjult/hemmeligt/fortrængt pludselig træder frem i lyset (”Det fortrængtes tilbagekomst”) Det uhyggelige er altså på en eller anden måde en art af det hemmelige/hjemlige. Det er det, der engang var hjemligt, fortroligt.

Uforståelige >< forståelige Det er i rummet mellem det kendte og ukendte (gode og onde), at gyset opstår, for det er her det ubevidste (lystprincippet) mødes med det bevidste (realitetsprincippet). Altså mellem det: Uforståelige >< forståelige Unormale >< normale Skjulte >< synlige Natur >< kultur (normer) Kaos >< kosmos

Romantismen og Das Unheimliche Hvor der i romantikken er en dualisme mellem fænomen- og ideverden (noget ydre), bliver denne dualisme i romantismen til en indre dualisme/splittelse mellem overjeg og id i Freuds forstand altså mellem det normstyrede og det lystbetonede.

Romantismen og Das Unheimliche Denne dualistiske opdeling af verden skaber de rette betingelser for das Unheimliches modsætningsfyldte væsen Mennesket som dydigt, pænt, ærbart, retskaffent – et ideal i romantikken Mennesket som et driftsvæsen, et erotisk væsen er uønsket i det borgerlige samfund => Det kropslige/seksualiteten kan kun vende tilbage i en uhyggelig form.

Romantismen og Das Unheimliche Det monstrøse havde ofte skikkelse af det dyriske (dyriske voldelige mandspersoner) samt overnaturlige elementer (varsler, genfærd) Det monstrøse afspejlede samfundets fortrængning af driftsmennesket, en kritik af det pæne borgerlige samfund

Opsamling på Freuds forklaring på gyset Ifølge Freud var netop gysergenren en ventil for vores fortrængte følelser og lyster, det forbudte. Samfundet tillod ikke nogen form for udlevelse af de indre lyster/seksualiteten. Det, mennesket fortrænger, er de følelser og fantasier, som ikke kan accepteres af samfundet (seksualitet, aggression) Disse skjulte lyster kan kun vise sig i forklædning, og gysergenren er en af de forklædninger, mens drømme er en anden forklædning.

Todorov ”Det fantastiske” Todorov: Fantastisk litteratur er den litteratur, som fastholder en tøven i læseren, om begivenhederne blot er mærkværdige (men kan forklares med naturlovene), eller om de er overnaturlige. Todorov definerer fantastisk som en slags mellemstation mellem det realistiske og det eventyrlige. I en verden som ligner vores realverden – realistisk og øjensynligt uden dæmoner, varulve eller vampyrer, sker der et indbrud af noget, som ikke kan forklares ved hjælp af denne verdens regler. Ifølge Todorov er det fantastiske usikkerheden om hvilken fortolkning dette indbrud skal have.

Todorov og Freud Man kan bruge Todorovs definition til at supplere Freuds teori om Das Unheimliche. For om en tekst er uhyggelig afhænger af den kontrakt, den laver med læseren. Hvis litteraturen bekender sig fuldstændig til en urealistisk eventyrverden med trolde, engle osv. er den ikke uhyggelig. Hvis derimod litteraturen foregiver at være realistisk, men der pludselig sker overnaturlige hændelser, altså hændelser, som ikke lader sig forklare inden for det oprettede fornuftige reale rum, så bliver det uhyggeligt. Især hvis fortælleren længe er i stand til at fastholde vores tvivl/tøven om, hvordan vi egentlig skal opfatte den verden, han beskriver.