Formål og strategi for overvågning af arter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fugle og konsekvensvurderinger
Advertisements

Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
NOVANA – Valg af naturtyper
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Kriterier og ansøgningsskemaer.
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
1 Caretaker Årsmøde 14. marts 2009 Frivilliges fugletællinger – for fuglene, fornøjelsen og samfundet. af Bo Kayser Frivilliges fugletællinger – for fuglene,
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.
1 DN`s Hjælpekasse DN Håndbogen DN- Nettet ” Man skal ikke vide alting, men man skal vide hvor man kan slå det op”.
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
CARETAKERPROJEKTETS & DATSY ’S ”FASE II” Udkast til projektbeskrivelse, marts 2007.
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Denmark Det NyVANA pva. Jakob Strand DMU, AAU.
Vandindvinding og natur
NOVANA - Naturtyper og Arter.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Fiskeindeks til vandløb
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
VVM og overvågning NIRAS Mette Jeppesen /04/2017
EnviNa Naturårsmøde 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen,
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Natur- og miljøhensyn i en stadig mere kompleks verden Per Christensen Aalborg Universitet.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Natura 2000-områder Sammensat af :
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
Terrestriske naturdata i amterne
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

Formål og strategi for overvågning af arter NOVANA 2004 Formål og strategi for overvågning af arter DMU DK Henning Noer/Bjarne Søgaard Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Naturovervågning Før: At overvåge Danmarks Natur - Bredt program for “Baggrundsovervågning” Nu: Naturdelen i NOVANA retter sig specifikt mod at dække konkrete forvaltningsmæssige behov i stat og amter Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Valg af arter Natura 2000: Habitatområder (194  254) for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter Fuglebeskyttelsesområder (111112) for at beskytte levesteder for bestemte fugle Ramsarområder (27) for at beskytte vådområder med rigt fugleliv Bonn-Konventionen (AEWA) Biodiversitetskonventionen Naturbeskyttelsesloven Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Overvågningsforpligtigelser Overvågning af arter - internationalt: Habitatditektivets bilag II og IV Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks I Nationale ansvarsarter Trilaterale vadehavsprogram (TMAP) Nationale rødlister Overvågning af arter - nationalt: Tøndermarsken Ynglende skarver Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Formål Det overordnede formål er: at beskrive, undersøge og afrapportere bestandsforhold og udviklingen heri for udvalgte plante- og dyrearter samt de væsentligste påvirkninger, samt at dokumentere effekter af naturforvaltning i forhold til opstillede målsætninger Gunstig bevaringsstatus Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

”Gunstig bevaringsstatus” data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Bevaringsstatus 2000 Datagrundlag vurderet som tilstrækkeligt for 30 arter, og som utilstrækkeligt for 49 arter En del af formålet med overvågning af arter i NOVANA er at tilvejebringe et bedre og mere sikkert grundlag for vurdering af bevaringsstatus Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Overordnet strategi Overvågningen i NOVANA skal modsvares af konkrete målsætninger Ingen overvågning, uden konkrete målsætninger Ingen målsætninger, uden at opfyldelse overvåges Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Overvågningsstrategi En arts forekomst kan beskrives ved: Bestandsstørrelse (mange ressourcer) Udbredelse (færre ressourcer) 3 kategorier af overvågning: Intensiv overvågning - bestandsstørrelse Ekstensiv overvågning - udbredelse Effektovervågning - naturforvaltning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Intensiv overvågning Metoder og frekvens: Direkte optælling (orkidéer) Transekttællinger (vandfugle) Fangst-genfangst (fisk) Frekvens: Årligt eller 2.,3. el. 6. år? Planlægges hvor: Arten indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitat/fuglebeskyttelsesområdet Operationelle metoder Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Ekstensiv overvågning Udgangspunkt: 10x10 UTM-kvadrater (DK: ca. 650) og frekvens: Hvert 6. År! Kvadrat: Liste over potentielle lokaliteter Hvis arten registreres er kvadratet positivt (GPS og tidsforbrug), ellers registreres i angivet tidsrum Generere database m. lokalitetregister og på sigt modeller til analyse af ændret udbredelse og udvikling af indikatorer for artsdiversitet Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Artsdiversitet Vurdering af udvikling i artsdiversitet kan baseres på: Hvor mange arter har en stabil udbredelse? Hvor mange arter har en udbredelse, der er i tilbagegang? Hvor mange arter har en udbredelse, der er i fremgang? Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Fordeling - artsdiversitet Atlas plot 10x 10 km UTM 800 arters udbredelse i DK Atlasundersøgelser af fugle, padder og visse insekter (dagsommerfugle, svirrefluer Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Fordeling - artsdiversitet Figur 1 - 36 arter/bilag II Atlas-plot 10x10 km UTM Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Fordeling - artsdiversitet Figur 1 - 40 arter/bilag IV Atlas-plot 10x10 km UTM Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Effektovervågning Effekter af konkrete naturforvaltningstiltag på bestande Intensiv overvågning af én eller flere bestande Registrering af miljøparametre, som påvirkes ved forvaltningstiltag I begrænset omfang gennemført i forbindels med naturgenopretningsprojekter: Skjern Å, Vest Stadil Fjord og Tøndermarsken Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata

Udveksling m. delprogrammer Mellem delprogram for naturtyper og arter: data for karakteristiske arter til den ekstensive overvågning af arters udbredelse Data om bevaringstilstand/påvirkning til tolkning af resultater fra artsovervågningen Bidrag fra artsprogrammet til forvaltning af naturtyper på lokalitetsplan Fælles afrapportering i.f.t. Habitatdirektivet Delprogram for vandløb og søer (fisk) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata