NOVANA – Valg af naturtyper

Præsentationer af emnet: "NOVANA – Valg af naturtyper"— Præsentationens transcript:

1 NOVANA – Valg af naturtyper
Rasmus Ejrnæs Seniorforsker i DMU, Afdeling for landskabsøkologi Indledende overvejelser De terrestriske naturtyper Prioritering af typer i overvågningen Hvad kan vi ikke løfte?

2 Wilhjelmudvalgets anbefalinger
“Danmarks natur har brug for en målrettet indsats” ....prioritering baseret på: identifikation og kvantifikation af ændringer i naturen “...bør der snarest etableres en landsdækkende, ensartet naturovervågning der inddrager overvågningen af den terrestriske natur i hele sin bredde”

3 Indledende overvejelser
Færre ressourcer end anslået behov – beskeden andel af samlet NOVANA-ressourceforbrug Prioritering Internationale eller nationale forpligtelser? Truet eller almindelig natur? Tyndt smør på alle typer eller grundig overvågning af de vigtigste? Detalje eller overblik? – Parametervalg v. Knud Erik Nielsen Høj frekvens eller mange stikprøver? – Valg af stationer v. Jesper Bak Kortlægning eller overvågning? – Kortlægning og arealovervågning v. Jesper Fredshavn

4 De terrestriske naturtyper
45 terrestriske naturtyper i Danmark 13 af disse typer er anført som særligt prioriterede i direktivet De terrestriske typer fordeler sig på 3 typer af strande og havpåvirkede skrænter 4 typer af strandenge marsk og vade 8 klittyper 3 indlandsklittyper 2 hedetyper 3 græslandstyper 9 typer af enge/moser 10 skovtyper 3 øvrige typer (klippesprækker og enebærkrat) Visse naturtyper falder udenfor Oligotrofe moser, overgangskær, sand-græsland

5 I hvilke typer skal der udlægges stationer?
Kriterier At sikre en repræsentativ overvågning af de 10 prioriterede lysåbne terrestriske typer At sikre en repræsentativ overvågning af naturtyper som vurderes at være særligt udsatte for negative påvirkninger At sikre en repræsentativ overvågning af naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelsesloven 1330 Atlanterhavs-strandeng 1340* Indlands-saltenge 2130* Urterige klitter 2140* Klitheder 2190 Fugtige klitlavninger 2250* Kystklitter med enebær 4010 Våde dværgbusksamfund 4030 Tørre dværgbusksamfund 6120* Kalkrigt sandgræsland 6210 Kalkgræsland (+orkidéer)* 6230* Artsrigt surgræsland 6410 Molinia-enge 7110* Aktive højmoser 7140 Overgangstyper af moser 7150 Næbfrø, soldug eller ulvefod 7210* Kalkrige avneknippe-moser 7220* Kalkaflejrende vældmoser 7230 Alkaliske lavmoser

6 Naturtyper som dækkes delvist
Følgende typer forventes at blive ”samspilsramte” fordi de vil findes i umiddelbar tilknytning til de overvågede typer på overvågningsstationerne: 1210 Enårig vegetation på strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Pionervegetation på mudder og sand 1320 Spartina-flader 2120 Hvide klitter og vandremiler 2160 Klitter med Hippophaé rhamnoides 2170 Klitter med Salix repens ssp argentea 2310 Indlandsklitter med Calluna og Genista 2320 Indlandsklitter med Calluna og Empetrum nigrum 2330 Indlandsklitter med Corynephorus og Agrostis 5130 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration

7 Naturtyper som ikke dækkes i NOVANA
Følgende typer forventes ikke at blive dækket af overvågningsstationerne 2110 Begyndende klitdannelser 6430 Bræmmer med høj urtevegetation på fugtig jordbund 8220 Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger 8230 Pionervegetation på kalkfattige klipper Endvidere indgår de 10 skovtyper endnu ikke i NOVANA Officielt afventes en kortlægning af skovnaturtyperne som gennemføres af SNS

8 Hvad kan NOVANA ikke løfte?
Overvågningen af den almindelige natur Når røllike og liden klokke fortrænges af kvik og ager-tidsel..... Overvågningen af natur uden for habitatområderne Er habitatområderne repræsentative? Årsagsammenhænge som er usikre eller komplicerede, og derfor ikke har fået plads i programmet F.eks. betydningen af kystsikring og hydrologiske ændringer På de ekstensive stationer vil vi have en komplet stikprøve med to punkter i tid i år 2016 Ingen planlagt effektovervågning Nogle habitatnaturtyper dækkes ikke og andre kun delvist

9 Terrestrisk naturovervågning hidtil
Biodiversitetsafsnittet i Miljøtilstandsrapporten (2001): Kort over Danmarks habitatområder Tilstand? Fordelingen af de beskyttede naturtyper i amterne. Aktualitet, tilstand, udvikling? Udvalgte småbiotopers udvikling fra 1954 til 1996 for fem udvalgte lokaliteter. Biodiversitet? Tilbagegang for fem sjældne orkidéer knyttet til gamle overdrev. Aktualitet og årsager? Danske plantearters præference for voksesteder med forskelligt kvælstofniveau. Aktualitet, tilstand? Udviklingen af eng og mose i Dallerup området fra ca til 1996. Skovudviklingen i Dallerup området fra ca til 1997. Udbredelsen af jyske egekrat. Vandplanter i vandløb

10 Så derfor Et stort fremskridt for dansk naturovervågning!!!