Med fokus på den procesorienterede litteraturpædagogik

Program Gennemgang af litteraturpædagogiske retninger – med fokus på den procesorienterede ”Modet tabes hurtigt her til lands” – et eksempel på Procesorienteret litteraturpædagogik Den lærerfaglige analyse af ”Rejsen til Ribe” Med udg. I Rabos analyse… …Sat ind i en bredere litt.pædagogisk ramme

Vendeltrappemetaforen Mig selv og mit syn på verden Mødet med teksten (handlingsplanet og tolkningsplanet) – et andet syn på verden Mig selv – med selvfordobling – jeg ser på mig selv fra et nyt perspektiv under indflydelse af teksten

Dannelse og dansk ”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)

Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål) Dannelse og Dansk Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling: Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)

Dannelse og Dansk Hertil arbejdes der i dansk med: Læsning (konsumption) af tekster i bred forstand Analyse og fortolkning af tekster i bred forstand Produktion af egne tekster i bred forstand

Vilhelm Andersen ”Fortolkningen af værkets form, indhold og betydning må udgå fra læreren selv” (Stjernebilleder) ”Lad manden nyde sine perler” ”Dansktimen er ikke en diskussionsklub” ”Skolen skal uddanne læsere, folk, der kan tænke og føle” V. Andersen mente, at dette ville ske igennem lærerens kompetente fortolkning og formidling af de kanoniserede tekster

Litteraturpædagogikken påvirkes Litteraturpædagogikken påvirkes af: Politiske strømninger (skiftende regeringer med skiftende dagsordener) Læseplanen Almenpædagogiske retninger og teorier – eks. reformpædagogikken Litterære tilgange og teorier – nykritikken, strukturalismen, ideologikritikken, interaktionsteorier

90érnes dialogiske litteraturpædagogik Udgangspunkt i den læserorienterede litteraturteori Reader-Respons og receptionsæstetikken Læseren er medskabende i forhold til teksten Teksten har brug for læseren for at blive vakt til live (Iser)

90érnes dialogiske litteraturpædagogik Bo Steffensens 5 spørgsmål til teksten Eleverne skal formulere 5 spørgsmål til teksten Eleverne indbyrdes og læreren skal diskutere spørgsmålene og forsøge at svare på dem ”Argumenteret fortolkningspluralisme” Meget i tråd med Stanley Fishs ”Is there a text in this class?”

90érnes dialogiske litteraturpædagogik Olga Dysthe og Vibeke Hetmar (og Birthe Sørensen): Det flerstemmige klasserum Socialkonstruktivisme Divergent undervisning – flertydighed og accentuering af elevernes mange stemmer er i fokus Elevfaglighed – i forhold til de tekster der læses

Vi er langt fra Vilhelm Andersens: ”Lad manden nyde sine perler”  Foreløbig konklusion Vi er langt fra Vilhelm Andersens: ”Lad manden nyde sine perler” 

90érnes dialogiske litteraturpædagogik Den dialogiske litteraturpædagogik slog igennem i klasseværelserne rundt omkring i landet: Keineke og Byskov ”Læs bøger med hoved, hænder og hjerte” og ”Novelleveje” Eleverne medskaber, omskaber og genskaber teksten gennem kreative arbejdsformer som rollespil, situationsspil, videreskrivning, omskrivning, medskrivning, plancher, billedfriser Inddragelse af æstetiske læreprocesser Styrken herved: engagement fra eleverne Svagheden: tidskrævende fortolkningsopgaver, fare for fradigtning

Nyere litteraturpædagogik I ganske mange klasserum blev den dialogiske litteraturpædagogik til en slags ”anything goes” metode, hvor: Teksten blev brugt som afsæt til en perspektivering Elevernes oplevelse stod alene

Den didaktiske trekant Stoffet/ teksten c a Eleven Læreren b A: Lærerens faglighed C: Elevens kompetencer – sjældent verbaliseret eller begrebsliggjort B: Det almenpædagogiske

Thomas Illum Hansen Procesorienteret litteraturpædagogik Bygger fortsat på den læserorienterede litteraturteori – med vægt på Umberto Eco Fænomenologien – læren om det der viser sig (i teksten) Hansen 2004 Fokus på dialogen mellem værket og læseren Værkets intentionalitet i mødet med læseren Tekstens under- og overbestemthed:

Thomas Illum Hansen ”Teksten er på én gang under- og overbestemt. Underbestemt fordi litteraturens tommepladser og ubestemthedssteder kalder på læserens udfyldning og fortolkning. Overbestemt fordi litteraturen fastholder og synliggør menneskelige erfarings- og forståelsesmønstre ved at væve ting, handlinger og stemninger tæt sammen i det fiktive univers.”

Thomas Illum Hansen Udgangspunkt i den grundige lærerfaglige analyse: Førlæsning Gennemlæsning Genlæsning Fokuslæsning Fortolkning Svær at skelne imellem faserne! Bliver dog mere tydelige i ”Modet tabes hurtigt her til lands” Pointen er, at den lærerfaglige analyse skal være grundig, udtømmende og samtidig åben (for elevernes tolkninger) TIH skriver, at der ikke må være mestertolkninger, men hans egne analyser er meget præcise og anvisende!

Thomas Illum Hansen Den litteraturpædagogiske praksis: Ind i værkets verden Inden for værkets verden Ud af værkets verden Obs. der er stadig mange forslag til meddigtningsopgaver, kreative arbejdsformer osv. – dog aldrig uden sammenhæng med tekstens intentionalitet

Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv Thomas I. Hansen: ”et konstruktivt samspil mellem den værkorienterede analyse og den læserorienterede undervisning er litteraturundervisningens største udfordring” (s.16) forfatterorienteret biografisme Værkorienteret Nykritikken Strukturalisme Fænomenologien (Thomas I. Hansen) receptionsæstetikken læserorienteret Reader-respons teorier

Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv Hvad betyder det? elevernes forforståelser og lærerens faglighed skal mødes Konstruktivisme Fænomenologi Det må ikke gå os som lægen hvor operationen lykkedes, men patienten døde (jf. Thomas I. Hansen)

Modet tabes hurtigt her til lands Fra litteraturhistoriografisk læsning til fænomenologisk læsning tilbage til litteraturhistoriografisk læsning Litteraturhistorien er særlig væsentlig i forbindelse med kanonteksterne Min påstand: Artiklen giver et konstruktivt bud på en anvendelse af metoden! Hvad siger I?

Peter Seebergs ”Rejsen til Ribe” Analyse af noveller

Fortælleren Den eksplicitte fortæller: Den implicitte fortæller: Tekstens ”jeg” – fortælleinstans, der synligt optræder som en egentlig 1.personsfortæller (personaliseret) eller som mindre personaliseret fortæller med indre syn (sympati) hos en eller flere personer Evt. alvidende Den implicitte fortæller: ”Implied author” – Fortælleinstans med distance til den eksplicitte fortællers historie (fabula) husker hvad fortælleren glemmer!

Fortælleren Fortælleforholdene i ”Rejsen til Ribe” Den eksplicitte fortæller: Alvidende ( stemme, der suverænt styrer fortællingen, bevæger sig ind og ud hos Martinus) Sympati hos Martinus (3.pers.) Bevæger fortælleren sig ind i andre personers tanker? Er I enige?

Fortælleren Den implicitte fortæller: Interessant og relevant i ”Rejsen til Ribe” Fortæller os meningen med novellen Træder tydeligt frem nogle steder: (eks.) (s.185 m.) ”Rask i vendingen og flink, det var det værste man kunne være derhjemme” (s.187 ø.) ”Han var umulig, men ikke for sig selv, ikke endnu i det mindste.”

Fortælleren Den implicitte fortælleinstans i ”Rejsen til Ribe” er tæt på en slags forfatterkommentarer, der indirekte fortæller os, at Martinus er en kvik og noget mere intelligent fyr end det sociale ophav, han kommer fra. Den implicitte fortæller giver os således en helhedsmening, der er på et andet abstraktionsniveau end den eksplicitte fortæller - Den giver os en fortælling om plejebarnet Martinus, der på trods af en opvækst med følelsesmæssig kulde, misbrug, misrøgt og forsømmelse klarer sig igennem og formodentligt også kan leve et liv, der er forskellig fra det liv han kommer fra – han kan bryde med sin sociale arv, og det kan han, fordi han har en styrke i det ”at være sig selv og fri”.

Hvad så nu? Begreberne fabula og sjuzet: (10 min. 2 og 2) + opfølgning Fabulaen er den fortalte tid – narrationen, hvor man forestiller sig handlingen i den rækkefølge, den er foregået i ”virkeligheden” Sjuzet er fortælletiden – den særlige måde tiden er ordnet på i teksten – vi er tæt på kompositionen Hvad er hhv. fabula og sjuzet i ”Rejsen til Ribe”? Hvordan bruges det ene forløb mod det andet? Hvilken fortolkning (plot) giver deres virke i forhold til hinanden i ”Rejsen til Ribe”? Er de to analytiske begreber relevante i forhold til ”Rejsen til Ribe”?

Begivenheden Rejsen til Ribe er begivenheden i teksten: Den er udefrakommende – dog ikke mekanisk strukturel Den er betydningsfuld – Martinus liv forandres komplet Den tillægges betydning af personerne (Martinus) Den optræder sprogligt som titel på novellen Den er en semantisk størrelse, der er afgørende og leder frem til novellens kerne (tema) – bruddet med den sociale arv

Pointe Determinationspunkt: Vendepunkt Begivenhed, hvor de irrationelle magter griber ind og hvoraf alle andre begivenheder følger Point of no return? Er der et determinationspunkt i novellen? Hvor?

Pointe Der er flere muligheder: Nederst s. 184 ”Men denne gang kom han ikke hjem” Helt fra starten – den implicitte fortæller tydeliggør for os, at det er alvor denne gang Hvor Martinus formår at komme med toget igen efter han var blevet smidt af i Hvidding (gruppen med ”tosser” fra anstalten som hjælpere)

Pointe Tolkningspunkt: Åbningen mod en egentlig tilværelsestolkning Samspillet mellem familiens beslutning om at sende Martinus væk, Martinus egen beslutsomhed, hvor han ,igennem fortælleren i novellen, løbende beskrives som lettet, glad, fortrøstningsfuld, frihedssøgende, optimistisk u name it…

Hvad nu så? - refleksionsspørgsmål Er analysen udtømmende nu? Er Klujeffs begreber anvendelige? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan kan de adapteres i en folkeskolesammenhæng?

Andre tilgange Aktantmodellen – projektet på to niveauer: Martinus projekt er at komme til Ribe Martinus projekt er at bryde med sin sociale arv Sproget i novellen: relativ høj stil – understreger det retrospektive, hvor Martinus fortæller bagudskuende og fra en refleksiv position ”Jeg har ingen stunder til at tale med pastoren” ”Nu var det lille barn kravlet op over bænkeryggen og hang for at tilse episoden” Syntaks – s. 182: ”og det hjalp ikke det fjerneste…(underordning) Metaforer - kornet der skal modnes – ”alt kom nu an på at modnes”, tøjet, der kastes i åen (det gamle liv svømmer væk) Symboler – ugebladet som tryllestav igennem hele novellen

Andre tilgange Miljø, personer og personrelationer: Begrebet ”pariaer” og det miljø der beskrives Moren og farens forhold – familiens relationer

Arbejde med teksten Procesorienteret litteraturpædagogik (Thomas Illum Hansen 2004) Ind i værkets verden Inde i værkets verden Ud af værkets verden

Arbejde med teksten – eksempler Gruppearbejde (3 grupper) – inden for værkets verden Ekspressiv arbejdsform, der reproducerer værkets verden – Udarbejd et rollespil, hvor familien spiser middag; Hvordan taler de? Hvordan omgås de hinanden? Analytisk opgave – Klip teksten i stykker og sorter efter fortid og nutid, beskrivelse og handling (reflekter over begreberne fabula og sjuzet) Ekspressiv arbejdsform der omskaber og gendigter værkets verden – Som led i et dokumentarprogram skal følgende personer interviewes: Moren, broderen og konduktøren. Nedskriv interviewene og spil dem som rollespil.

Hvad mere? Ud af værket: Det universelle tema – den uundværlige dannelsesrejse, der åbner øjnene for mennesket – rejsen som overgangsritual, rituel handling mod et nyt kapitel, en ny verden, et andet bevidsthedsniveau Brudet med den sociale arv - perspektiver til ”Den grimme ælling”, ”Ørneflugt”, ”Slumdog millionaire”.