Hjemmestyre-ordningen Grønland har fra 1979 til 2009 haft hjemmestyre – og dermed ret til selv at lovgive og administrere på næsten alle områder. Nogle få områder hører dog stadig under de danske myndigheder – blandt andet militær og retsvæsen.

Selvstyre-ordningen Grønland har den 21. juni 2009 indført selvstyre - og dermed udvidet de ansvarsområder som kan overtages. Den 1. januar 2010 har Grønland overtaget råstofområdet, da der forventes større indtægter på dette område i fremtiden.

Grønlands Selvstyre = Inatsisartut + Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre består af et parlament (Inatsisartut) og en regering (Naalakkersuisut). Inatsisartuts opgave er at lovgive, og Naalakkersuisuts opgave er at føre lovene ud i livet.

Valg til Inatsisartut – Hvem kan stemme? Inatsisartuts medlemmer vælges af befolkningen – altså borgerne her i landet. Hovedreglen er, at man har ret til at stemme ved et valg, når man er fyldt 18 år, og har boet her i landet i det sidste halve år før valget.

Valg til Inatsisartut – Hvem kan stille op? Partier, der i forvejen sidder i Inatsisartut. Nye partier, der har samlet vælgerunderskrifter svarende til 1/31 af de stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Personer udenfor partierne (=”enkeltkandidater”), der har samlet underskrifter fra 40 vælgere. Personer udenfor partierne, som har sluttet sig sammen (= ”kandidatforbund”), og har samlet underskrifter fra 40 vælgere pr. opstillet.

Det er vælgerne, der bestemmer - men… Det er vælgerne, der bestemmer, hvem der skal vælges ind i Inatsisartut, men… Inatsisartut har det sidste ord: Inatsisartut kan bestemme, at en person ikke er værdig til at sidde i Inatsisartut. Det kan ske, hvis personen er dømt for en lovovertrædelse.

Hvor tit afholdes valg? Der skal afholdes valg til Inatsisartut senest 4 år efter seneste valg. Der har siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 været afholdt valg 10 gange, senest den 2. juni 2009. Det er formanden for Naalakkersuisut, som udskriver valget.

Valg i utide Formanden for Naalakkersuisut kan også udskrive valg, før 4 års perioden er udløbet (= ”Valg i utide”). Det kan gøres, hvis Inatsisartut afsætter formanden for Naalakkersuisut eller andre medlemmer af Naalakkersuisut. Valg i utide skal også udskrives, hvis det viser sig umuligt for Inatsisartut at vælge et Naalakkersuisut.

Inatsisartuts medlemmer: Antal og kønsfordeling Inatsisartut består af 31 folkevalgte medlemmer. Inatsisartut har for tiden cirka 1/3 del kvindelige og 2/3 del mandlige medlemmer.

Koalition og opposition De partier, som er repræsenteret i Naalakkersuisut, kaldes ”koalitionen”. De øvrige partier kaldes ”oppositionen”. Koalitionen består for tiden af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat. Oppositionen består af Siumut og Atassut.

Partifordeling Partierne har for tiden følgende mandat-tal (=antal pladser i Inatsisartut): Inuit Ataqatigiit (IA): 12 mandater Siumut: 12 mandater Demokraterne: 4 mandater Atassut: 2 mandater Kattusseqatigiit Partiiat: 1 mandat

Naalakkersuisut Efter et valg vælger Inatsisartut en formand for Naalakkersuisut, som udpeger et antal øvrige medlemmer af Naalakkersuisut. De kan være medlemmer af Inatsisartut, men behøver ikke være det. De udpegede medlemmer af Naalakkersuisut skal samlet godkendes af Inatsisartut. Dermed sikres det, at der er et flertal bag Naalakkersuisut. Naalakkersuisut er ansvarligt for forvaltningen af Selvstyrets anliggender.

Det enkelte naalakkersuisutmedlemmers ansvarsområde Formanden for Naalakkersuisut bestemmer, hvilke ansvarsområder de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut har.

Ressortområder (opgavefordeling) Kuupik Kleist IA Formand for Naalakkersuisut, Udenrigsanliggender Ane Hansen Fiskeri, Fangst og Landbrug Palle Christiansen D Finanser, Nordisk samarbejde Ove Karl Berthelsen Erhverv og Råstoffer Jens B. Frederiksen Boliger, Infrastruktur og Trafik; Viceformand af Naal. Mimi Karlsen Kultur, Uddannelse, Forskning, Kirke Maliina Abelsen Sociale Anliggender Agathe Fontain Sundhed Anthon Frederiksen KP Indenrigsanliggender, Natur og Miljø

Inatsisartut og Naalakkersuisut: Hvem bestemmer? Det er Inatsisartut, der vedtager landets love. MEN: I praksis er det Naalakkersuisut (embedsmænd) der udarbejder lovforslagene. OG: De fleste love giver Naalakkersuisut mulighed for selv at fastsætte regler (bekendtgørelser).

Hvem sidder på pengekassen? Inatsisartut vedtager hvert år en finanslov, som fastsætter hvor mange penge Naalakkersuisut må anvende til forskellige formål. Hvis der i løbet af året opstår uventede udgifter, er det Finansudvalget, der bestemmer, om pengene kan bevilges. MEN: Det er Naalakkersuisut der udarbejder finanslovsforslaget og ansøgningerne til Finansudvalget.

Hvem bestemmer? (fortsat)     Inatsisartut har magt til at afsætte Naalakkersuisut eller medlemmer af Naalakkersuisut.   MEN: I så fald kan formanden for Naalakkersuisut udskrive valg, og dermed opløse Inatsisartut.

Inatsisartuts arbejde Inatsisartut samles mindst 2 gange om året (forårssamling + efterårssamling).   På samlingerne behandles: Lovforslag Beslutningsforslag (d.v.s. forslag om at pålægge Naalakkersuisut at tage bestemte initiativer) Debatoplæg (= ”forespørgselsdebatter”) Spørgsmål til Naalakkersuisut Redegørelser fra Naalakkersuisut

Inatsisartuts udvalg Inatsisartut behandler så mange lovforslag, at hvert enkelt medlem umuligt kan nå at sætte sig lige grundigt ind i dem alle. Derfor har Naalakkersuisut valgt at fordele arbejdet mellem sig, ved at nedsætte en række udvalg med hver sit ansvarsområde. Hvert udvalg har 5 medlemmer.

Inatsisartuts udvalg (fortsat) For tiden har Inatsisartut følgende udvalg: Finansudvalget Revisionsudvalget Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Lovudvalget Indenlandsudvalget Familieudvalget Sundhedsudvalget Udvalget for Kultur, uddannelse, forskning og Kirke Skatte- og Afgiftsudvalget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Erhvervsudvalget Infrastruktur- og Boligudvalget Frednings- og Miljøudvalget Udvalg til Valgs Prøvelse Aluminiumsudvalget (Midlertidigt)

Udvalgenes opgaver Inatsisartut kan pålægge et udvalg at gennemgå et lovforslag. Udvalget skriver så en rapport (”betænkning”) om lovforslaget. I betænkningen kan udvalget foreslå ændringer i lovforslaget, eller foreslå at lovforslaget vedtages uændret eller forkastes.

Udvalgenes opgaver (fortsat) Udvalgene har også til opgave at følge med i, hvad der sker inden for deres område – f.eks. ved at deltage i konferencer og seminarer og tage på udvalgsrejser i og udenfor Grønland. Endelig skal udvalgene også være opmærksomme på, om Naalakkersuisuts administration holder sig inden for rammerne af den lovgivning, som Inatsisartut har vedtaget.

Hvis du har spørgsmål om Inatsisartuts arbejde, er du altid velkommen til at kontakte Bureauet for Inatsisartut. Qujanaq!