SÅDAN KAN VI REKRUTTERE MANGFOLDIGT TIL UNGDOMMENS RØDE KORS ” Vi kan lære noget af hinanden. Det giver nok flere udfordringer, men også flere kompetencer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Café Zusammen i København
Advertisements

? Fra 1 til 10.
Foreningsudviklingstesten
PR KAMPAGNE.
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Caseoplæg om Facebook.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Dagens program Hvad er frivillig.dk Hvordan er frivillig.dk bygget op
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Forsiden 1.Denne knap bruges når du vil taste dagens resultater ind. 2.Denne knap skal kun bruges hvis du allerede har gemt data og du finder ud af at.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
De næste 3 timer skal I Til gavn for jeres mission - beboerne
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Indsamlingsmetoder.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Arbejdspladsudvikling
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Albanigade 54E, 1. sal ● 5000 Odense C ● tlf: ● Frivillighed og foreningsliv sat på spidsen Hjerteforeningen, Region Midt.
v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune
”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.
Præsentationsskabelon til Forpremiere 26. februar 2013 UDFYLD KONCEPTNAVN.
Vold og job Viden, inspiration og værktøjer : Velkommen 12.15: Hvad ved vi om vold og trusler? 12.50: Spil dig til en god dialog 13.20: Pause 13.35:
Darum skole 4. november 2013.
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Mindre grimt, tak.
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Projektlederens rolle(r)
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Relationer – børn og voksne
Velkommen til Projekt Frivillig Infomøde og workshop d. 23. maj 2013 Maj 2013 | Projekt Frivillig | Foreninger i Aarhus Kommune.
Intern kommunikation PR og presse
Relationer – Omgangstone
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Vejlederens kommunikation
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Køb det fulde sæt til 299 kr + moms
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Scor en ung med Projekt Frivillig Landdistriktsrådets årsmøde i Mariagerfjord Kommune.
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
Ti bud på det gode menighedsrådsmøde Inspirationsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster og medarbejdere ved kirkerne i Fyens Stift Odense 18. april 2015.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Hjertecafèer - tilbageblik
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
MEDvirk NU - en digital tjekliste til at nå i mål med arbejdsmiljøet
VoksenBadminton… Er det noget for jer?
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
BADMINTON Netværksmøde foråret
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Fundraising i Propa Inspiration til en fremtid med flere indtægter til projekter og aktiviteter I udgaven af Propa Nyt vil.
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

SÅDAN KAN VI REKRUTTERE MANGFOLDIGT TIL UNGDOMMENS RØDE KORS ” Vi kan lære noget af hinanden. Det giver nok flere udfordringer, men også flere kompetencer ” Signe, frivillig i Århus

Vi skal tale om mangfoldig rekruttering af frivillige til vores aktiviteter. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter på dagsordnen: 1Hvem vil vi rekruttere? 2Hvordan gør vi? 3Hvem gør hvad? For at huske hvad vi aftaler, skriver vi hver især stikord på dagsordenen efter hvert punkt. DET SKAL VI TALE OM I DAG Men først skal vi varme op 1

Nu skal vi til første punkt på dagsordenen Sådan varmer vi op: 1 Træk ét kort af gangen. Hvad ville vi sige, hvis vi mødte personer, som vi gerne ville overtale til at blive frivillige på vores aktivitet? 2Fortæl bagefter de andre om, hvad der solgte aktiviteten bedst. SÆLG DIN AKTIVITET! 2

1. HVEM VIL VI REKRUTTERE? Ungdommens Røde Kors sætter fokus på mangfoldighed. Målet er at rekruttere bredt, så Ungdommens Røde Kors får fordele af forskellighed i frivilligskaren. Hvad er mangfoldighed? Mangfoldighed skal forstås i bred forstand. Det er både de synlige og usynlige forskelle mellem mennesker som køn, alder, uddannelse, faglighed, kompetencer, handicap, religion, seksuel orientering, etnicitet og politisk anskuelse. Nu skal vi se på, hvad fordelene er ved en mangfoldig frivilligskare 3

FORDELE VED EN MANGFOLDIG FRIVILLIGSKARE: • Vi fik nye samarbejdspartnere, fordi vores netværk blev bredere • Vi udviklede os, fordi nye mennesker var med til at forny vores aktiviteter • Vi fik flere frivillige, fordi der var flere grupper at rekruttere frivillige fra • Vi fik det sjovere, fordi forskellighed giver dynamik og stemning • Vi har flere færdigheder nu, fordi flere kan noget forskelligt. Nu skal vi finde ud af, hvem vi vil rekruttere ” Der er konsekvenser ved ikke at have fokus på mangfoldighed i frivilligskaren. Måske overser vi grupper af børn, som har brug for hjælp ” Helle, frivillig i Aarhus 4

ØVELSE 1 Nu skal vi afklare, hvem vi gerne vil rekruttere. Sådan gør vi 1Gå sammen med en makker og interview hinanden: Er der målgrupper og kompetencer, vi overser, som vi kunne få gavn af? Hvordan får vi kontakt? Skriv svarene ned på Post-it-sedler 2Vi hænger vores planche op på væggen og sætter vores sedler på den. Vi fortæller de andre om forslagene. Sammen vælger vi tre grupper, som vi vil få gavn af at arbejde videre med. Skriv dem ned på dagsordenen. Nu skal vi videre til andet punkt på dagsordenen I Århus valgte de frivillige på en workshop om mangfoldighed at fokusere på følgende grupper: •Mænd •Arbejdende folk •Etniske minoriteter 5

2. HVORDAN GØR VI? Nu har vi fundet ud af, hvem vi gerne vil rekruttere. Det kræver ofte en særlig indsats at tiltrække grupper, som ikke almindeligvis melder sig som frivillige i Ungdommens Røde Kors. På de næste sider er der inspiration fra andre frivillige og en værktøjskasse. På de næste sider er der eksempler på, hvordan andre frivillige i Ungdommens Røde Kors har rekrutteret ” Vi skal udnytte alle de forskellige ressourcer i organisationen til at inddrage så mange som muligt ” Noman, organisationskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd 6

LOKAL REKRUTTERING I ET UDSAT BOLIGOMRÅDE I Brøndby Strand har de frivillige haft stor succes med at rekruttere en mangfoldig frivilligskare til deres lektiecafé og børneklub. Resultater På trods af at Ungdommens Røde Kors kun har haft aktiviteter i området i et år, et det lykkedes at etablere en frivilligskare, hvor over halvdelen har etnisk minoritetsbaggrund. Hvad gjorde de? For at rekruttere frivillige til lektiecaféen og børneklubben hang de plakater op på skoler, i parker og på stationen i området. På næste side er er der flere eksempler ” Der er så mange forskellige nationaliteter herude, at jeg tænkte det kunne være godt at rekruttere folk med forskellige kulturelle baggrunde ” Mansour, frivillig Brøndby Strand Brøndby Strand er et område med mange unge, som ikke gennemfører en uddannelse efter folkeskolen. 7

MÅLRETTET REKRUTTERING GAV POTE Mål Da en gruppe frivillige i København skulle åbne en ungeklub for drenge i 16 til 23 års-alderen på ydre Nørrebro, var de klar over, at de skulle finde frivillige, som matchede de unge. Hvad gjorde de? For at hverve frivillige, der var ældre og klædt på til at takle brugerne, sendte de et målrettet opslag til en bestemt studieretning på RUC igennem deres personlige netværk. På næste side er er der endnu et eksempel ” Det gav pote at sende et opslag specifikt til en uddannelse på RUC – det var oplagt at få nogen, som var nysgerrige på andre kulturer ” Line, frivillig i København Ungeklubben ligger på ydre Nørrebro i København i ét af de mest socialt belastede områder i Danmark. Der er cirka 12 brugere og 9 frivillige i klubben. 8

PERSONLIG KONTAKT NEDBRYDER FORDOMME I Odense har de frivillige gode erfaringer med at tage personlig kontakt til målgrupperne, når de skal rekruttere. Tag snakken De frivillige oplever, at det gør en stor forskel og skaber god dialog at tage direkte kontakt til forskellige målgrupper i deres vante miljø. Den personlige kontakt – især til grupper, som ikke normalt melder sig som frivillige – er med til at nedbryde fordomme. ” Det er tit vigtigt at møde dem face-to-face, så de kan se, hvem der er med i Ungdommens Røde Kors, og vi kan få skabt en personlig kontakt ” Stina, frivillig i Odense Nu kommer en værktøjskasse 9

Nu har vi set, hvad andre har gjort for at rekruttere nye målgrupper. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre på vores aktiviteter? Her er en række idéer til, hvordan vi kan komme i gang. Brug alle muligheder Brainstorm på hvordan og hvor vi kan få kontakt til de målgrupper, vi vil have fat i. Hvilke andre foreninger, klubber, kulturhuse osv. kan vi rekruttere igennem. Er der kommunestøttede projekter (fritidspædagoger) eller integrationsmedarbejdere, vi kan trække på? Overvej om vi selv eller vores bekendte er i netværk, vi kan bruge. VÆRKTØJSKASSE Værktøjskassen fortsætter 10

Mangfoldighedsgruppe Overvej om vi skal nedsætte en mangfoldighedsgruppe som kortlægger, hvor vi kan rekruttere de målgrupper, vi vil fokusere på. Lad enten mangfoldighedsgruppen stå for rekruttering eller sørg for at informationen bliver givet videre til aktiviteterne. Interne barrierer Har vi traditioner, der kan afholde nogle i målgrupperne fra at komme? Hvad er vores ry i lokalsamfundet? Er der noget i Ungdommens Røde Kors’ fysiske rammer, der kan skræmme målgruppen væk? VÆRKTØJSKASSE Værktøjskassen fortsætter 11

Klar kommunikationen Tænk over hvordan vi taler. Ekskluderer vi bestemte grupper i samfundet? Måden vi bruger vores sprog på kan medvirke til at få flere interesserede. Hvem kan vi samarbejde med? Overvej hvem der har kontakt til målgrupperne. Vi kan for eksempel kontakte erhvervsskolerne, lokale erhvervsdrivende, klubber, fitnesscentrecentre, boligsociale medarbejdere, en integrationskonsulent i kommunen, etniske minoritetsforeninger, sprogskoler, biblioteker osv. VÆRKTØJSKASSE Værktøjskassen fortsætter 12

Synliggørelse Opsøg de grupper vi gerne vil have fat i i deres nærmiljø. Fortæl om værdierne og fordelene ved frivilligt arbejde – især hvis der er grupper, der normalt ikke arbejder frivilligt – husk at overveje hvad der tiltaler vores målgruppe. Vi kan for eksempel holde en lokal frivilligfestival, få artikler i lokale blade og aviser eller skabe opmærksomhed med kulturelle arrangementer på biblioteker, i kulturhuse osv. Spred ordet Aftal at vi aktivt fortæller om Ungdommens Røde Kors i vores netværk og fortæller, at vi skal bruge flere til at hjælpe. Fremhæv fordelene ved det det frivillige arbejde som styrkelse af CV’et, personlig udvikling og kurser, nye venner, inspirerende oplevelser og netværk. VÆRKTØJSKASSE Værktøjskassen fortsætter 13

Opslag Udarbejd og udbred en folder eller opslag på internettet. Fortæl tydeligt om vores aktiviteter. Forklar hvilken type hjælp vi har brug for. Skriv om fordelene ved at være frivillig i Ungdommens Røde Kors. Det er vigtigt, at opslagene er formuleret, så det fremgår, at vi er åbne for mangfoldighed. Desuden er det en god idé at havde billeder med, der viser mangfoldigheden blandt de frivillige. Hvis det er en folder, så del den ud til relevante nøglepersoner, der kan videreformidle den. Hæng den op på synlige steder, hvor målgruppen færdes. Det kan være i opgange, på biblioteket og på uddannelsesinstitutioner. Hvis det er et opslag på internettet, så send den rundt via relevante studielister eller upload den på frivilligjob.dk. VÆRKTØJSKASSE Nu holder vi en pause, inden vi beslutter, hvordan vi går i gang med at rekruttere 14

” Adventure Club tiltalte mig meget som ung fyr. Jeg syntes, det var fede arrangementer. Sportslige aktiviteter og masser med at røre sig – det var mere tillokkende for mig end for eksempel en lektiecafé ” Christian, frivillig i Aarhus PAUSE ” Det virker rigtig godt, at der er en bred spændvidde i frivilliggruppen i vores børne- og ungdomsklubber ” Line, frivillig i København 15

ØVELSE 2 Nu skal vi vælge, hvad vi vil gøre for at rekruttere de tre grupper, vi har udvalgt. Sådan gør vi: 1Alle klipper et ark med værktøjer ud. Hvis I selv har idéer, så skriv dem på de tomme pladser. Vælg dem ud der kan bruges i vores lokale udviklingsråd 2Gå sammen med en makker og interview hinanden om: Hvilke værktøjer har I valgt? Hvordan kan de konkret bruges på vores aktiviteter? 3På skift præsenterer vi vores forslag for de andre om bordet. Sammen vurderer vi på en skala fra 1-10, hvor god og realistisk fremgangsmåden er (10 er meget god og realistisk) 4Skriv forslagene med de højeste points ned på dagsordenen Nu skal vi til tredje punkt på dagsordenen 16

3. HVEM GØR HVAD? Nu har vi fundet frem til, hvem vi vil rekruttere og hvordan. Nu skal vi finde ud af, hvem der gør hvad for, at det lykkes. Diskutér: Hvad kræver indsatsen af os? Skal vi inddrage andre? Skal vi for eksempel opdele os i arbejdsgrupper? Har vi netværk, vi skal mobilisere? Hvad er vores muligheder for at få hjælp? Hvordan kan sekretariatet hjælpe os? Skal vi tage kontakt til frivilliggrupper på kommunikations- og HR-området? Er der mulighed for at indgå lokale samarbejder? Er der puljer, vi kan søge om økonomisk støtte fra? Hvordan udbreder vi det? Hvordan skal andre aktiviteter inddrages i det, vi er kommet frem til i dag? Skal de orienteres via , møde eller andet og eventuelt opfordres til at melde sig i arbejdsgrupperne? Nu skal vi til den sidste øvelse 17

ØVELSE 3 Nu skal vi finde frem til hvem af os, der skal gøre hvad, for at rekrutteringen lykkes. Sådan gør vi: 1Skriv i det sidste felt på dagsordenen: Én ting, du synes, vi straks skal sætte i værk, en ting du gerne vil arbejde videre med, og en ting du vil gøre allerede i morgen 2Præsentér det for hinanden. Find i fællesskab frem til hvad vi skal sætte i værk. Skriv det ned på opslaget “Hvem gør hvad?” og hæng det et synligt sted. Se sidste slide 18

SKAL VI MØDES IGEN? Hvornår følger vi op på indsatsen? Er der andre emner, vi vil tage op? På er der mødeguides om: TAK FOR I DAG. Hvem vil eventuelt stå for undervisningen næste gang? 19