Forskningens ændrede rammebetingelser Udvikling og effekter i et dansk perspektiv Fil. Dr. Evanthia K. Schmidt The Danish Centre for Studies in Research and Research Policy University of Aarhus

Indhold •Universitetslov og forskningsrådgivende system •Finansieringssystemets effekter på universiteter •Universitetsforsker-undersøgelser 2000 og 2006 •Kommende reformer (Globaliseringsrådet, Danmarks Forskningspolitiske Råd)

Universitetsloven •Selvejende institutioner •Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer, VIP, TAP og studenter •Flertallet er udefrakommende (formand) •Daglige ledelse varetages af en rektor, som ansætter dekaner (institutledere).

Det rådgivende system •Danmarks Forskningspolitiske Råd rådgiver ministeren, regering og Folketing •Det Frie Forskningsråd støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer •Det Strategiske Forskningsråd støtter forskning inden for politisk prioriterede områder •Koordinationsudvalget for forskning

Finansiering af univ. Forskningsfrihed Data fra to studier A.Finansiering af forskning – effekter på universiteter (2006). Stakeholders survey/interviewer (50 personer, forskere, rektorer, bestyrelsesformænd, akademikernes organisation, studenter mm.) B. Universitetsforsker-undersøgelserne 2000 og 2006 (2700 personer).

Den danske finansieringsmodel •Finansiering af uddannelse –Taxameter-system •Finansiering af forskning 2% skal bruges til formidling –Basis og eksterne midler –Private virksomheder (13%) –Andre ressourcer (EU) •Offentlig FoU investering nå 1% af BNP i Den private sektor står for 2%.

Taxameter-systemet •Output baseret - midler følger studenter •Fremmer effektivitet •Transparent allokering af midler •Fremmer kvalitet i konkurrence med andre •Ikke negative effekter (EVA 1995, 1998, Undervisningsmin. 2001, VTU 2004 & 2005) - Professionel etik og sensorsystem •Positive effekter: Fokus på stud. og service, management (nye initiativer).

Basis midler I Finansiering af forskning •28% mener basismidler burde være flere •68% efterlyser større sammenhæng mellem produktion og finansiering (10% uenig) •72% mener der burde findes sammenhæng mellem universitets-udviklingskontrakter og finansiering.

Basis midler II Finansiering af forskning Fordele •Sikre budgetstabilitet og langtids-planlægning •Vigtige for strukturreformer •Vigtige for grundforskning •Tillader fleksibilitet (ændrede samfundsforhold, nye forskningsområder, innovation).

Basis midler III Finansiering af forskning Ulemper •Rationalet i allokering af ressourcer er uklart (kvalitet, produktivitet og opnåelse af udviklingskontrakters mål). •Brist på anvendelse af produktivitetsparametre begrænser virkning af incitamentsmekanismer og kvalitetskontrol.

Konkurrencemidler I Finansiering af forskning •50% finder, at hvis andel af konkurrencemidler øges, øges også risiko for politisk styring (28% er uenig) •75% finder, at stigning af andelen leder til flere korttids- ansættelser, problemer med langtids-planlægning af forskning og personale.

Konkurrencemidler II Finansiering af forskning Fordele •Konkurrence øger kvalitet (midler gives til brede forskningsområder, i større summer, har langtidshorisont, ”bottom-up” approach) •Konkurrence giver opmærksomhed til relevans og applikation •Kan finansiere forskning som ikke finansieres internt •Kan styrke samarbejdet.

Konkurrencemidler III Finansiering af forskning Ulemper •Bruges ofte til finansiering af snævre områder •Ikke alle forskningsområder har samme mulighed for at tiltrække midler •Fremmer sjældent originalitet, kreativitet og refleksion •Ansøgninger kræver mange ressourcer.

Konkurrencemidler IV Finansiering af forskning •Universiteter fokuserer på områder, hvor midlerne findes snarere end områder, hvor institutionerne har høj kompetence •Strategisk management af universiteter flyttes fra institutioner til finansieringsagenter •Øgning af andelen kan begrænse muligheder for langtidsplanlægning •Øget risiko for bureaukrati.

Forskningsfrihed Data fra universitetsforsker-undersøg og 2006 •Indflydelse på opgaver •Midler •Frihed til projektvalg/incitamenter (steder, hvor der ikke er forskel på 2000 og 2006 er kun fordelinger for 2006 vist.)

’Jeg har stor indflydelse på mine arbejdsopgaver’ •Ingen forskel i besvarelser fra 2000 og 2006 •Forskel afhængig af position –lektorer oftere uenige end professorer •Forskel afhængig af køn –kvinder oftere uenige end mænd.

’Jeg har stor indflydelse på mine arbejdsopgaver’

’Jeg har de midler, jeg ønsker til min forskning’ Forskel på besvarelserne i 2000 og 2006 –Færre enige i 2006 •Ingen kønsforskel •Forskel afhængig af position –lektorer oftere uenige end professorer.

’Jeg har de midler, jeg ønsker til min forskning’

’Der er afgørende for mig som forsker, at jeg selv kan vælge projekter’ •Ingen forskel på besvarelserne i 2000 og 2006 •Ingen kønsforskel •Ingen forskel afhængig af position.

’Der er afgørende for mig som forsker, at jeg selv kan vælge projekter’

’Forskningsfriheden er for mig det vigtigste incitament til at forblive på universitetet’ •Forskel på besvarelserne i 2000 og 2006 –Flere er enige i 2006 •Ingen kønsforskel •Ingen forskel afhængig af position.

’Forskningsfriheden er for mig vigtigste incitament til at forblive på universitetet’

Kommende reformer •Mere eller mindre samtlige aspekter af universitetssystemet er blevet - eller vil blive - reformeret •Universiteter og sektorforskningsinstitutioner fusioneres januar 2007.

Globaliseringsrådet •Basismidler allokeres efter kvalitet (intern. paneler) •Kvalitetsbarometer baseret på internationale indikatorer •Direkte link mellem basismidler – opfyldelse af udviklingskontrakter (2008) •50% af offentlig forskningsbevilling konkurrencebaserede i 2010 (nuværende 30%)

Kvalitet og relevans-vurdering Kvalitet 1. Publicering (impact) 2. Citationer 3. Eksterne forskningsbevillinger/-indtægter 4. Formaliseret intern. samarbejde Relevans 1. Relevans for erhverv (patenter, spin-offs m.v.) 2. Relevans for øvrige samfund (uddannelser).

Ny model? •Basis Historiske data, derfor ikke velegnet til at beskrive helt nye forskningsområder •Universiteternes rolle Medvirke til at generalisere metoderne (sammenligne kvalitet/relevans på tværs af fakultære og andre faggrænser) •Hvis til fordeling af basismidler Universiteterne må beskrive kvalitet og relevans af forskning.

Sammenfatning I Negative effekter •Universiteter fokuserer på områder med midler •Strategisk management flyttes til finansieringsagenter •Øget risiko for bureaukrati (admin. øger) •Forskere fokuserer på målbare outputs •Produktionsræs og betydning for originalitet, innovativ forskning og refleksion.

Sammenfatning II •Matthew effect - etablerede forskere, områder og grupper favoriseres (kvinder, unge, nye tilgange og paradigme?) •Orientering mod lav risiko og korttids-forskning? •Sammenligning af publ. på tværs af felt, univ. og institutter? •Effekter på andre aktiviteter?

Sammenfatning III Positive effekter •Produktivitetsparametre støtter incitamentsmekanismer og kvalitetsvurdering •Konkurrence øger kvalitet •Styrke samarbejdet - nye interaktioner, ideer og projekter •Mere samfundsrelevant forskning •Kontant belønning til dygtige og resultatorienterede forskere •Flere ressourcer til formidling og kommercialisering af forskning •Bedre forskningsorganisering og ledelse.

Tak for opmærksomheden The Danish Centre for Studies in Research and Research Policy University of Aarhus