Forskningens bud på mulighederne i landdistrikterne

Præsentationer af emnet: "Forskningens bud på mulighederne i landdistrikterne"— Præsentationens transcript:

1 Forskningens bud på mulighederne i landdistrikterne
Plantekongres 2007 Herning, den 10. januar 2007 Institutleder, professor Flemming Just Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL)

2 Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter
Forskningstemaer: Erhverv og innovation Levevilkår og bosætning Politik, økonomi og forvaltning Teori- og metodeudvikling Undervisning: Korte kurser (fx landboturisme) Pilot i landdistrikter (Master i landdistriktsudvikling) Generelle universitetskurser

3 Udfordringer i landdistrikterne
fortsat forgubning individualisering centralisering og sub-centralisering for lavt kompetenceniveau

4 Kommunalreformen

5 Globaliseringens konsekvenser

6 Hvad skaber udvikling? Ifølge OECD fire vækstskabere: Iværksætteri
IKT-anvendelse (informations- og kommunikationsteknologi Menneskelige ressourcer Vidensopbygning og vidensdeling

7 New rural policy ser på regioner i stedet for landdistrikter og sektorer lokale styrkepositioner lokale partnerskaber tværsektorielt samarbejde udviklingsplaner vidensdeling (fx innovationssystemer) social kapital (tillid, uformelle møder) herlighedsværdier (både natur og kultur)

8 ’Gammel’ og ny landdistriktspolitik
Gammel politik Ny politik Formål - skabe lighed - skabe indkomst i landbruget - skabe konkurrence-dygtigt landbrug - rurale områders kon-kurrencedygtighed - værdiskabelse af lokale aktiver - udnyttelse af ubrugte ressourcer Nøglesektor Landbrug Forskellige sektorer i den rurale økonomi (turisme, fremstilling, IKT, landbrug m.m.) Nøgle redskab Subsidier Investeringer Væsentligste aktører - nationale regeringer - landmænd - alle myndighedsniveauer (overnationalt, nationalt, regionalt, lokalt) - forskellige lokale interessenter (offentlige, private, ngo’er)

9 Internationale eksempler
Finland – et omfattende landdistriktsprogram med vægt på at at understøtte innovationssystemer. 4-6 internationalt stærke centre i forskellige egne af landet? Mexico – strategi for mikroregioner hvor 263 marginaliserede områder har oprettet Strategic Community Centres som iværksætter tværsektorielle initiativer gennem en høj grad af aktørdeltagelse. UK – samlede i 2001 miljø, fødevarer og landdistrikter i ét ministerium (Department for Environment, Food, and Rural Affairs, DEFRA) for at kunne angribe landdistriktspolitikken ud fra en bred tilgang. Et centralt led heri er Local Strategic Partnerships Australien – fokus på lokale partnerskaber sammensat af offentlige myndigheder, den private sektor og ngo’er. I alt er der etableret 56 Area Consultative Committees. USA – Amenities, entrepreneurship, territoriel tilgang

10 EU’s landdistriktspolitik 2007-2013

11 Indikatorer for landdistriktsgrad

12

13 Hvad hjælper så (i OECD-landene)?
Naturlige og menneskeskabte herlighedsværdier Infrastruktur (tilgængelighed) Produktionsomkostninger Humane ressourcer (herunder entrepreneurship) Innovationskapacitet Kvalitet af offentlig service Lokale institutioner (off.-privat partnerskab, lokalt lederskab) Regional identitet (kulturel)

14 Hvad sker der i Danmark? Multifunktionelt landbrug
Mange udviklingsinitiativer, bl.a. LEADER Mere videndeling (fx innovationssystemer) Mikrovirksomheder Fokusering i udviklingsfilosofien Ildsjæle Professionelle ildsjæle Mere politisk opmærksomhed Højkonjunkturen spreder sig