Dagens program: Terrorisme 1. lektion: Oplæg om terrorisme samt dokumentar (”På sporet af den hellige krig”) 2. lektion: Dokumentar (fortsat) 3. – 5. lektion: Medier og terrorisme – artikelskrivning Dagens produkter: Artikel om terrorisme (afleveres i dag senest 13.50) Individuel refleksionsskrivning om artiklen (afleveres i morgen tidlig)

DIO 2012 - Terrorisme

Definition og former Definition: Former for terrorisme: ”civile gruppers uforudsigelige vold mod ikke kæmpende personer for et politisk formål” (Verden i nyere tid, side 114) Former for terrorisme: Statslig terrorisme Når staten bruger terror som en del af dens politik. Fx Tyskland under Hitler, Sovjet under Stalin, Irak under Saddam Hussein og Afghanistan under Taliban. Religiøs terrorisme Terror med religiøs platform fx med det formål at vælte ikke-religiøse regeringer og indføre et religiøst baseret styre Fx Al-jihad (Egypten), Hizbollah (Libanon), Hamas (Palæstina) og Al-Qaida (Pakistan/Afghanistan.) Politisk terrorisme Terror med det formål at fremme en bestemt ideologi, fx socialisme Fx Rote Armé Fraktion (Tyskland), ETA (Spanien) og Brigate Rosse (Italien)

Terrorismens historie (1) Tidlig terrorisme Zeloternes kamp mod romerne i det 1. århundrede. Zeloterne var en jødisk politisk sekt, som dræbte Rom-venlige personer. Assassinerne i det 11. – 13. århundrede. En ekstremistisk islamisk sekt, som snigmyrdede deres fjender. Guy Fawkes’ forsøg på at springe det britiske parlament i luften i 1605 – det såkaldte ”Krudtkomplot”. Utilfreds med kongens og statsmagtens tiltagende magt overfor kirken. Grundlæggelsen af Narodnaja Volja i 1879 i Rusland, som af mange forskere regnes for at være den første egentlige terrorgruppe. Kæmpede for demokratiske friheder – men vha. terror mod samfundets top.

Terrorismens historie (2) Nyere terrorisme 1970’erne og 80’erne: Politisk terror Studenteroprøret i slutningen af 1960’erne dannede baggrund for oprettelsen af flere grupper, som udøvede politisk terrorisme i Europa. Mest kendt er nok Rote Armé Fraktion, som stod bag mordaktioner, kidnapninger og sabotage med det formål at fremprovokere en socialistisk revolution i Vesttyskland. Flere af disse grupper samarbejde desuden med palæstinensiske terrorgrupper Denne form for politisk terror fandt også sted i Danmark i form af Blekingegadebanden. 1990’erne og frem: Religiøs terror Især islamisk terrorisme repræsenteret ved Al Qaeda Bla. ansvarlig for 11. september 2001, angrebet på Bali 2002, i Madrid 2004 og i London 2005

Årsager til terrorisme Fundamentalisme Fx religiøs fundamentalisme, hvor terroraktioner retfærdiggøres som forsvar af religionen (jihad) og bekæmpelse af vantro Social forandring og tab af position Sociale forandringer, hvor visse samfundsgrupper taber position, kan skabe grobund for terrorisme Identitetskriser Globalisering og modernisering kan udfordre traditioner og lokale kulturer. Rodløshed og manglende faste holdepunkter – særligt i kombination med sociale problemer – kan få nogle mennesker til at søge ind i terrorgrupper. Internationale magtforhold Vestens og særligt USA’s dominans på den globale scene, støtte til staten Israel og politik overfor ulandene, herunder flere i Mellemøsten, giver anledning til utilfredshed, som kan føre til terrorisme. Ovenstående punkter er baseret på Birthe Hansens bog ”Terrorisme på tværs”, Frydenlund, 2002

Terrorisme og globalisering Terrorismen er med Al Qaeda som tydeligste eksempel blevet global og globaliseret: Terrorister planlægger og koordinerer deres aktioner via moderne kommunikationsmidler Terrorister frembringer deres budskaber via globale medier og inspirerer hinanden på denne måde Terroraktioner dækkes intensivt af medierne – ofte mens de udspiller sig Moderne terrorister stiller ikke krav, men fokuserer på terrorhandlingens medieværdi Terror finansieres via internetbaserede pengeoverførsler Terroristerne bliver stadig mere avancerede – kan fx lave bomber, der udløses med mobiltelefoner En af årsagerne til terrorisme skal findes i globaliseringen, herunder amerikaniseringen

Globale medier og terrorisme Globalisering har betydet, at vi har nyheder ”round the clock, round the globe” Store begivenheder dækkes massivt og af mange medier -> de samme billeder går verden rundt Medierne har fået mulighed for ofte at vise begivenhederne, mens de sker (jf. angrebet 11. september i 2001 i USA og terroranslaget i Norge i sommeren 2011) Nyhedsmediernes eksponering af begivenheder: Nyhedsmediernes opgave at dække vigtige begivenheder Nyhedsmedier skal ideelt set spejle virkeligheden Nyhedsmedier stræber efter objektivitet MEN nyhedsstof er altid et valg og dermed også et fravalg: Nogle nyheder er ”bedre” end andre og har større nyhedsværdi (dårlige og usædvanlige begivenheder skaber ofte gode nyheder) Nogle nyheder eller bestemte vinklinger passer bedst ind i det enkelte medies profil

Globale medier og terrorisme -mediernes formidling Mediernes formidling og vinkling af begivenheder har stor betydning for vores opfattelse af og syn på begivenheden: Udlægger mediet fx en formodning om begivenheden, før den egentlige sandhed ligger fast? (jf. den svenske ekspert Magnus Ranstorp udsagn på tv om, at terroranslaget i Norge umiddelbart lignede et anslag fra Al-Qaeda.) Ser vi hele begivenheden, eller er noget udeladt – ser vi hele virkeligheden? Er nyheden i virkeligheden iscenesat – ser vi den sande virkelighed? -> billeder bragt i medierne kan vise sig at være falske (jf. eksempel fra Ryd Forsiden, s.61, som kan ses i DIO-kompendiet) Er begivenheden vinklet fra et bestemt synspunkt (fx vestligt eller ikke-vestligt) Mediernes brug af kilder (er det fx udelukkende positivt, at eksperter har fået fast plads i mediebilledet)

Globale mediematricer Mediernes formidling af begivenheder både skaber og aktiverer forskellige fortolknings- og forståelsesrammer (matricer) for begivenhederne –> i høj grad ved begivenheder, der ellers synes ubegribelige (fx katastrofer som jordskælvet i Japan og store terroranslag) Definition på mediematrice: ”Fleksible rammer af genremæssig eller erfaringsmæssig karakter” (”Mediernes 11. september”, s. 28) Funktion: ”Mediematricer leverer praktiske tolkningsrammer med mulighed for forskelligartede udfyldninger”(”Mediernes 11. September, s. 28) Vi er aktive, når vi bruger medierne, og vi tolker mediernes udtryk (hvad de siger/ viser og hvordan) inden for bestemte forståelsesrammer Ovenstående er hentet fra bogen ”Mediernes 11.september”, red. Lars Qvortrup, 2002

Mediematricer og terrorisme Eksempler på mediematricer: Fiktion som mediematrice Nogle virkelige begivenheder er så voldsomme (fx terrorangrebet 11.september 2001, tsunamien i Asien d. 26 december i 2004), at det næsten er som en film, når man ser dem i medierne. ”Genren” fiktion, og det vi forbinder med fiktion, kan anvendes til at forstå virkeligheden – vi ved godt, det ikke er fiktion, men vi ser begivenheden, som når vi ser fiktion (fx var begivenheden 11. september 2001 nærmest som en horrorfilm) Tidligere historiske begivenheder/ ikonografiske øjeblikke som global mediematrice Mediebilleder fra fx én begivenhed kan give associationer til en tidligere begivenhed, som vi allerede har kendskab til og har fået udlagt af medierne. Negative associationer: http://jp.dk/udland/europa/article2496374.ece?showInfo=image&relatedField=picArticleRight&imgNum=1 http://www.zombietime.com/wtc_9-13-2001/ Positive associationer: http://www.replayphotos.com/historynetphotostore/world-war-ii-print/iwo-jima-flag-raising_230796.cfm http://kamp.systime.dk/fileadmin/indhold/kap_9/stars_and_stribes_-_kilde.jpg Dommedagsmotiver som mediematrice http://leksikon.org/print.php?n=1092 (forestillingen om dommedag illustreret) http://b.bimg.dk/node-images/421/1/580x362-c/1421250-aktiemarkedet-har-rystet-september-af-sig--.jpg (billede fra angrebet 11.september)

Terroristernes brug af globale medier Globale medier eksponerer begivenheder hurtigt og bredt, hvorfor moderne terrorister aktivt bruger dem Terror kan ses som et teater: målet er ”at få mange tilskuere” -> terroristerne bruger medierne til at blive set (og hørt) Terrorister fokuserer på terrorhandlingens medieværdi, og der er ofte stor mediedækning på terroranslag - særligt i Vestlige lande, hvor terroranslag er ”usædvanlige” (jf. terrorhandlingerne i Madrid, London, Norge og USA) Terrorister ”videndeler” via globale medier (jf. fx Anders Breiviks manifest på internettet) Terrorister frembringer budskaber via globale medier (jf. Osama Bin Ladens optræden vha. egne optagelser på bl.a. den arabiske kanal Al Jazeera)

Effekter/konsekvenser/eksempler på problemstillinger Foregår der en dæmonisering af islam? Er vi vidne til ”civilisationernes sammenstød”? Terror i Danmark – hvor stor er truslen? Hvilke årsager er der til den islamiske terror? Krigen mod terror – kan den vindes? Afghanistan Irak Hvordan behandles terror i medierne? Antiterrorlovgivning – hvad med frihedsrettighederne?