E-LÆRING I FREMMEDSPROGSUNDERVISNINGEN: HVORFOR OG HVORDAN?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Advertisements

5 IT-didaktiske principper
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
Ledelse i Praksis – 4. aften
Mediepædagogik og didaktik
Fokus på differentieret læring 1 © Lone Ambjørn Aarhus Universitet 2011.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Hvordan kan it støtte læringen og styrke fastholdelsen? It- og læringskonference Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Kulturstudier M-KA Festivaler. Et teoretisk perspektiv.
Elevaktiverende undervisning
Blended Learning - en introduktion
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
IT i undervisningen.
Vejledning i projektarbejde
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Præsentation af Det retoriske kompas
Fagenes samspil november 2009
Forskningsperspektiver på læremidler
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Hanne-Pernille Stax, ph.d
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
: 2CBS LL "Hvad bliver man kastet ud i når man forsøger at planlægge og køre virtuel undervisning" Robin Cheesman
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Læreanstalternes Fælles Formidlingskursus 25. November 2001 Faglig formidling gennem netmedier Computer-supported Collaborative Work i reflektionsbaseret,
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Blended Learning - en introduktion Karsten Gynther Videncenterchef University College Sjælland.
Lærer-møde April 19, 2007 Dias 1 I.G. Bearden, Niels Bohr Institute ICT og aktivering i undervisning Ian G. Bearden, Prof. MSO Niels Bohr Institutet.
Almen studieforberedelse
Årsplan – en kort en lang
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Grunde til at jeg elsker dig
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
E-læring, sprog og integration DGI byen 22. marts 2006 Mads Bo-Kristensen.
Arbejdsrum i skyen Temamøde Kaffe og intro 13.35Om arbejdsrum i skyen samt Gyvelhøjskolens erfaringer med brug af GoogleDrive Sandwich.
Modersmålsgruppen Klassematch A, B og C Tværgående temaer Almendidaktiske vurderinger.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
Afsætning og IT Erfaringer fra den første test. Forudsætninger 2. års klasse – marketing/multimedia 11 drenge og 17 piger Bærbar PC fra første dag En.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
DPU – Aarhus Universitet
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Alle elever i den danske folkeskole, skal blive så dygtige, som de kan En længere skoledag Flere timer i dansk og matematik Tidligere fremmedsprog Lektiehjælp.
Læring af applikationer til håndholdte enheder 3.september.
Talegenkendelse på PC og håndholdte enheder lært med Aurasma Oplæg den 2.september 2014 på Nyborg Strand.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
It i folkeskolens matematikundervisning
Infomøde om synteseopgaven
Præsentationens transcript:

E-LÆRING I FREMMEDSPROGSUNDERVISNINGEN: HVORFOR OG HVORDAN? NETVÆRKSSTØTTET SPROGLIG LÆRING VIA E-PLATFORM © Lone Ambjørn Aarhus Universitet 2012

LONE AMBJØRN  Aarhus Universitet BSS: spansk samtalefærdighed (undervisning) ARTS: Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (forskning)  Sprogpædagogik og -didaktik, e-læring  Fagligt Forum for Spansk  Teoretisk gymnasiepædagogikum (AU/SDU)  UVM-projekt: Fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

oplæg materiale Mange nye mundtlige input  kognitiv overbelastning. Stort set alt, hvad jeg siger, står på tryk – måske formuleret på en anden måde. Det mundtlige oplæg indeholder udvalgte dele af det skriftlige materiale. Mange praktiske eksempler i kursusmaterialet til højnelse af forståelsen og inspiration til egen materialeudvikling. Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

GRUNDLÆGGENDE BEGREBER E-LÆRING Integrering af netmedierede fora og digitale medier i et undervisningsforløb mhp. at understøtte undervisningens mål samt facilitere og højne læringsprocessen. E-PLATFORM Anvendes synonymt med 'netmedieret kommunikations- og læringsplatform' (fx Fronter, FirstClass, Blackboard, Moodle). NETVÆRKSSTØTTET (SPROGLIG) LÆRING (NS(S)L) Foregår i en kombination af undervisning og læring i klasseværelset og e-platformens konferencer/diskussionsfora E-RUM Anvendes synonymt med konference/diskussionsforum. Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

HVORFOR INTEGRERE E-LÆRING? (1) HVAD DET IKKE HANDLER OM:   salgstrick  være med på noderne  ukritisk sætte strøm til lærebogen  didaktisk ubegrundet anvendelse af en masse forskellige værktøjer Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

HVORFOR INTEGRERE E-LÆRING? (2)     HVAD DET HANDLER OM:   konkret behov  begrunde behovet didaktisk  finde/bruge de redskaber, der bedst opfylder behovet  udvikle fagets egen e-didaktik Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

BEHOV OG BEGRUNDELSER FOR e-LÆRING    EKSEMPEL (fra Lones egne overvejelser) - differentieret læring - kognitiv kapacitet ifm. opgaver på klassen - opmærksomhed og koncentration - tidsforbrug til praktiske informationer - mere tid til samtaletræning i grupper på klassen - mere tid til løbende vejledning Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

e-platformen som samlingspunkt  Se i kursusmaterialet:  p. 3-4: E-platformens centrale funktioner - generel administration - faglig administration - undervisning og læring Det hele er få klik væk. Modvirker 'klik-fobi'. Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

NETVÆRKsSTØTTET LÆRING via asynkron e-platform  FORDELE:  Differentiering  Opmærksomhed og koncentration  Motivation  Fastholdelse af opgaveløsninger  Samarbejde og medansvar  Selektivitet  øget motivation  Flow over tid  proces  Konstruktiv tidsanvendelse  Lagring af data Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

HVORDAN SER DET UD?  Se i kursusmaterialet:  p. 7: E-rum  p. 7: placering af e-opgaveindlæg  p. 25: formulering af e-opgave samt indhold i e-opgavetråd Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

TRÆNINGSNIVEAUER I nssl  MODEL MED 6 NIVEAUER:  asynkron og synkron træning af afgrænsede sproglige elementer  asynkron og synkron kommunikation med et defineret læringssigte intersprogsbrugere imellem  asynkron og synkron kommunikation uden et læringssigte imellem indfødte sprogbrugere og intersprogsbrugere Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

INFORMATIONSBEARBEJDNING   Inden for kognitionspsykologien, hvorfra forskningen i SLA (Second Language Acquisition) henter en del af sit teoretiske grundlag, betragtes sproglig læring som INFORMATIONSBEARBEJDNING. Mennesket, og dermed også intersprogsbrugere, har en BEGRÆNSET KOGNITIV BEARBEJDNINGSKAPACITET. Side 27 i kursusmateriale Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

KOGNITIV (OVER)BELASTNING Cognitive overload happens when the working memory can no longer process information in the quantities or at the speed with which it is being presented. Think of a wheelbarrow. The purpose of a wheelbarrow is to help us move heavy objects. When the wheelbarrow gets too full, it is either too heavy to push or it topples over. Either way, the true purpose of the wheelbarrow is overridden by the load it has to bear. Jennifer Herrod, 2000, http://www.jchconsulting.com/fall2000/ Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

PRODUKTORIENTERING Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012   Side 32 i kursusmaterialet Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

FORSTÅELSES/INPUTORIENTERING   Side 32 i kursusmaterialet Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

TRÆNINGSPROGrESSION  Forståelsesorienterede aktiviteter Rettet mod forståelse  ingen produktion på spansk   Fokuserede produktive aktiviteter Rettet mod afgrænsede sproglige elementer, der trænes produktivt i mindre kontekster, isoleret fra en kommunikativ helhed.     Frie produktive aktiviteter Rettet mod selvstændig og kreativ sprogproduktion i større meningsfulde kontekster. Side 31 i kursusmaterialet Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

FORSTÅELSESORIENTEREDE AKTIVITETER  Se i kursusmaterialet:  p. 21: pkt. 1-9  p. 23: forståelsesopgave  p. 33 - 35: forståelsesopgaver Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

nSSL niveau 1 og sproglige kompetencer Niveau 1: asynkron NSSL m. fokuseret træning af afgrænsede sproglige aktiviteter (forståelsesorienterede og fokuserede produktive) I kursusmaterialet bringes i afsnit 5 henvisninger og eksempler til oparbejdelse af GRAMMATIKALSK KOMPETENCE LEKSIKALSK KOMPETENCE KONVERSATIONEL KOMPETENCE STRATEGISK KOMPETENCE Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

opfind ikke den dybe tallerken igen  Brug opgaver fra lærebøger og omsæt dem til e-opgaver. Bring i formuleringen (første indlæg i en opgavetråd) opgavens ordlyd i sin helhed eller henvis til bogen med anførelse af sidetal og opgavenummer. Husk at respektere forfatterens copyright ved at anføre kilden i selve opgaveformuleringen Hansen (2006): Opgaver i grammatik. Liljens Forlag. samt ved kun at bruge e-opgaverne internt i egen undervisning Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

forståelse og produktion i asynkron læring  FORSTÅELSE - mere tid og ro til refleksion - mere tid og ro til formulering af løsningsforslag - fastholdelse af løsningsforslag - mere tid og ro til at stille og besvare spørgsmål PRODUKTION - mere tid og ro til produktion - mere tid og ro til kreativitet i løsningsforslag - fastholdelse af løsningsforslag - mere tid og ro til at stille og besvare spørgsmål Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

efterbearbejdning af e-opgaver ▪ respons fra underviser på konkrete sproglige opgaver; Efter at e-opgaven er formuleret og løsningsforslagene indkommet:  underviser stiller spørgsmål til de opgaveansvarlige elever omkring deres løsningsforslag;  underviser beder andre elever end de opgaveansvarlige om supplerende/alternative løsningsforslag;  underviser stiller mere generelle forståelsesspørgsmål;  elever stiller spørgsmål til underviser;  elever stiller spørgsmål til andre elever;  respons fra elever på andre elevers løsningsforslag.   Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

differentieringskriterier for e-aktiviteter   Side 47 - 49 i kursusmaterialet. A. TEMPO B KVANTITET C. FORSTÅELSE D. KOMPLEKSITET E. VARIATION F. SAMARBEJDE Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

e-læringskompetence   Bedømmelse: side 31 i kursusmaterialet.  E-læringskompetence  obligatorisk deltagelse m. x antal e-opgaver  samarbejdsevne i e-rummet om løsning og efterbearbejdning af e-opgaver Helhedsvurdering af samtalefærdighed, e-læringsfærdighed og indholdet i eksamensportfolio Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012