Flere patienter, mindre personale. Hvor galt ser det ud? Og hvorfor? Årsmøde, Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering Hotel Munkebjerg d. 30. august, 2007 Flere patienter, mindre personale. Hvor galt ser det ud? Og hvorfor? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

’Menu’ Mange tal og kurver: summen er Demografien som den stærke drivkraft Efterspørgsel efter sundhedsydelser Erhvervsaktive Den øgede efterspørgsel efter sundhedsydelser Kampen om en stagnerende arbejdsstyrke ’Mere i løn’ er ikke en løsning Mange tal og kurver: summen er Stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser Stagnerende eller faldende arbejdsstyrke Ingen lette løsninger

OG DET ER IKKE NYT… har været Dilemmaer - problemstillinger Befolkningsudviklingen Velfærdsudviklingen (øget økonomisk rigdom) Den medicinske teknologis udvikling Arbejdsstyrken Den offentlige vs. den private Sundhedsvæsenets OG DET ER IKKE NYT… har været diskuteret i mindst 10 år

2000 2001 2005

EFTERSPØRGSLEN EFTER SUNDHEDSYDELSER: Befolkningsprognose … konsekvenser for antal patienter ved uændret teknologi Betydning af ny teknologi: behandle flere, behandle hurtigere Velfærd: hvad er forventninger til serviceniveau og udbud Politisk betalingsvilje UDBUDDET Befolkningsprognose: den erhvervsaktive befolkning Afgang –og tilgang til arbejdsstyrken Betydningen af (løn)incitamenter for rekruttering og fastholdelse.

Befolkningsudviklingens tydelige sprog:1 1. Udviklingen – ret sikker prognose 2006 2016 Fra 2006-2016: 200.000 flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlings-og plejekrævende borgere – Velfærdskommissionens skøn: 25.000 arbejdsstyrken falder, og stigende behov i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)

Antallet af meget gamle stiger også Kilde: Danmarks Statistik, 2005

Og middellevetiden stiger i almindelighed

Befolkningsudviklingens tydelige sprog: 3 Erhvervsaktive: 17-64 årige Markant stigende antal ikke-erhvervsaktive Kilde: DREAM, juni 2006

Befolkningsudviklingens tydelige sprog: 2 Fald på 80.000 Fald på 100.000 Og konsekvenserne: tilpasninger i børneinstitutioner og folkeskolen ’flytte penge’ fra ’børn og unge’ til ’ældre’

Og de nyeste tal for ’sundhedsudviklingen’ Figurtekst: Tabellen angiver andelen (%) i den voksne danske befolkning for nogle udvalgte indikatorer i de fire SUSY-undersøgelser.                                                                                                                                                       Kilde: SUSY, 2005 – offentliggjort d. 17. august, ’06

Udviklingen i forventet restlevedtid med og uden funktionsbegrænsning Tendens: færre eller stagnerende antal år med funktionsbegrænsninger Kilde: Ugens tal, uge 2006, Statens Inst. for Folkesundhed

Stigende andel af befolkningen bliver brugere Flere bliver behandlet OG behandlet mere intensivt Sundhedsstyrelsen: Forbrug af sundhedsydelser 2003-2005, Nye Tal 2006: 25

Øgede offentlige udgifter med stigende alder Kilde: Velfærdskommissionen, kapitel 14, side 779

Ikke ’om sundhedsudgifterne stiger’ men ’hvor meget’ ”10.5 Sundhedsudgifter Med den forventede fremtidige udvikling i befolkningens sammensætning med et stigende antal ældre er der fokus på udviklingen i udgifterne til sundheds- og ældreplejeområdet. Der er ikke diskussion, om hvorvidt disse udgifter må forventes at vokse hurtigere end økonomien generelt i den kommende tid, således at denne type offentlige udgifter vil udgøre en stigende andel af BNP. Det forventer alle. Diskussionen vedrører størrelsen af den forventede mervækst.” Velfærdskommissionen. Teknisk Analyserapport, 2005

Stigende efterspørgsel Faldende/stagnerende antal erhvervsaktive Er der nok ’hænder’? Stigende efterspørgsel Faldende/stagnerende antal erhvervsaktive

Udviklingen i sundhedsvæsenets arbejdsstyrke: vækst på 17% fra 1996-2005 Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2007

1976-2003 Sundhedsstyrelsen: Landspatientregisteret gennem 25: 1977-2002,Nye Tal 2003: 21 Indenrigs-og sundhedsministeriet: Sundhedssektoren i tal, juni 2007

Fuldtidsbeskæftigede i ældreområdet

Og der er ikke hjælp at hente fra øget tilgang I alt SOSU hjælpere SOSU assistent Elver til sygeplejerske-uddannelsen: svagt stigende, 1996: knap 2800 2005: knap 2900

Læger: mangel på speciallæger i ’mange’ år Kilde: Sundhedsstyrelsen – Lægeprognose for udbuddet af læger 2004-2025

Grundprognosen for antallet af sygeplejersker til år 2015 Sundhedsministeriet: Rekruttering, Fastholdelse og Faggrænser sundhedssektoren, 2001

Relativ ’fornuftig’ gennemsnitlig aldersprofil Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006

MEN alligevel stigende gennemsnitsalder 1995 2005 Kilde: Sundhedssektoren i Tal, juni 2007

Ændring i arbejdsmarkedsbalancen 2006-2015, 1000 personer Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006

Virkning af forskellige modløbende foranstaltninger? Der skal mere til … Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006

Hvor galt ser det ud? En kæmpeudfordring! (dagens understatement) Stigende efterspørgsel (demografi, teknologi, velfærd) Stagnerende arbejdsstyrke Stigede konkurrence om arbejdskraften Internt i den offentlige sektor Mellem den private og offentlige sektor 2. Ingen lette og simple løsninger!!

Får du nok i løn? SOSU Får du nok i løn? Sygeplejerske »Nu har jeg aldrig uddannet mig til social- og sundhedshjælper for pengenes skyld, for jeg vidste godt, at jeg ville være en af de lavestlønnede. Men jeg synes, at vi skal løbe hurtigere og hurtigere for de penge, vi får, fordi der ikke er nok af os. Det sker meget ofte, at vi er underbemandede på plejehjemmet, det er temmelig hårdt, og jeg synes, vi burde få mere i løn, når vi knokler sådan.« SOSU Får du nok i løn? »Nej, det synes jeg bestemt ikke. Nu ville de fleste nok bede om mere, hvis de blev spurgt, men jeg føler mig tit utrolig dum, når jeg snakker med familie og venner og hører, hvad de får for det, de laver. Hvorfor skal man have 10.000 kroner mere om måneden for at være computertekniker og have samme længde uddannelse? Jeg arbejder med levende menneskers liv og har et kæmpeansvar. Der er ikke respekt i samfundet for det, jeg laver.« Sygeplejerske

Borgmestre støtter højere løn til plejepersonale www.berlingske.dk søndag den 26. august 2007 kl. 10:00 Borgmestre støtter højere løn til plejepersonale Hver anden borgmester i rundspørge mener, at plejepersonale skal have mere i løn. … svarer 54 procent af borgmestrene, at de mener, de kommende overenskomstforhandlinger bør føre til en væsentlig højere løn til ansatte på plejeområdet. 20 procent svarer nej. I alt har 46 ud af 98 borgmestre svaret i rundspørgen. Den sektor er fuldstændig udpint, og de fortjener et løft ved overenskomstforhandlingerne, ellers er jeg bange for, at vi ikke i fremtiden kan give de ældre den omsorg, vi ønsker. så flygter de ansatte simpelthen, siger borgmester i Randers Kommune, Henning Jensen Nyhuus (S).

Den mest umulige løsning af alle: ’mere i løn’ Fordi der er et løn-hierarki på arbejdsmarkedet I betydelig grad bestemt af uddannelseslængde Lavest uddannede normalt lavest lønnede Hjemmehjælpere, SOSA, kassedamer, osv.. (’ufaglærte’, ’tillærte’) Kortere videregående uddannelsere Mellemlange uddannelser, fx sygepl. Håndværkere Lange uddannelser ’højden af pyramiden’ kan diskuteres Men får fx bunden mere vil de ovenliggende lag også flyttes Resultat: løninflation – ikke rekrutteringsgrundlag Men en stagnerende arbejdsstyrke flytter generel øget løn ikke rundt på fordelingen af arbejdsstyrken

Illustration af lønhierarkiet Incl. pension Finansministeriet: Faktaark, 27. august, 2007

Sundhedsstyrelsen: Løn og beskæftigelse i sygehusvæsenet 2000-2005. Nyt Tal 2007: 6

Fortjeneste ex. gene pr. præsteret time Offentlig sektor Folkeskolelærere 239 Politibetjente 227 Sygeplejersker 225 Pædagoger 196 Alment kontorarbejde 195 Social- og sundhedspersonale 191 Hjemmehjælper 163 Rengøringsassistenter 160 Pædagogmedhjælpere 159 Privat sektor Teknikerarbejde 248 207 Fabriksarbejder 185 Butiksansatte 155 Betjening af maskiner inden for slagteri- og fiskerindustri 206

Løn og lønudvikling: offentlig - privat