Alment Prakt. Læge Bo Gerdes

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Coaching Det handler om at stille de rigtige spørgsmål!
Advertisements

Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Psykisk arbejdsmiljø.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Tænk over den!!! Klik med musen for at gå videre..
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Hvad gør livet værdifuldt?
Hvad gør livet så værdifuldt?
I dag er temaet Visualisering
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
Coaching - det handler om at stille de rigtige spørgsmål…
Psykoedukation til unge i OPUS
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
God trivsel = God læring
Vor tids paradoks Klik for næste side  I dag har vi større huse og mindre familier. Mere bekvemmelighed, men mindre tid.
Arbejdspladsudvikling
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
FASE 3 FRA UDDANNELSESLÆGE TIL SPECIALLÆGE
Stress og ledelse på sygehuset
TERM modellen Introduktion til øvelse
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvad gør livet så værdifuldt?
Hvad gør livet så værdifuldt
Hvilke rusmidler appellerer til de unge?
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Sygeplejerskeuddannelsen
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Opgaver om omsorgssvigt
Pårørendeundervisning: Værkstøjskasse Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Børns omsorgssituation og trivsel
Læring i et vejledningsperspektiv
Henriette Lungholt Formidling og metode – uge 47, efterår 08 Mundtlig kommunikation.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
LÆGELIG IDENTITET OG UDVIKLING 2009 Kursisten skal kunne udforme en lægelig profil Kursisten skal kunne udforme en lægelig profil Beskrive egne stærke.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Fremme af unges mentale sundhed
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Relationskompetence – hvad er det?
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Stress En folkesygdom?.
Hvordan man bekæmper mobning
Søskende til børn med AD/HD
Videncenter for Arbejdsmiljø
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende 4. Session – Compliance og gruppearbejde Undervisere:
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Pårørendeundervisning: Værkstøjskasse Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Kursus for personer med demens og pårørende
Præsentationens transcript:

Alment Prakt. Læge Bo Gerdes RISIKO VED AT VÆRE LÆGE Alment Prakt. Læge Bo Gerdes Hovedgaden 429 1 2640 Hedehusene bo.gerdes@dadlnet.dk

FAKTORER I SPIL LÆGENS FORHOLD TIL SIG SELV – PERSONLIG IDENTITET- PRIVAT LÆGE PATIENT LEDER I PRAKSIS -PERSONALE YDRE VERDEN – KONSULENT UNDERVISER

GRUPPEARBEJDE HVAD ER DE STØRSTE RISIKOER HVAD SKER DER NÅR MAN SPØRGER KOLLEGER ELLER VENNER. 5-10 minutter

RISIKOER EKSTERNE Tidsmangel -arbejdsbyrde Uventede hændelser Manglende viden Ingen medbestemmelse Kolleger/sygepl./turnusl. Klientel,klagesager Økonomi INTERNE Arv-personlighed Socialt og kollegialtnetværk Faglig og personlig udvikling Familie, privatliv. Anerkendelse Sygdom –selv, familie Misbrug

KONTAKT -IDENTITET Formel Distanceret - Kun pt. diskuteres. Professionel Pt. med store problemer og krav Uformel Tæt, lægen bruger sig selv Privat, Pt som er uproblematiske

FORDELE VED MENNESKELIG KONTAKT Socialt flexibel og motiverende. Fordomsbearbejdende , underholdende. Selvbestemmelse. Angstdæmpende – der nogle der har det værre!! Tvinges til ro og reflexion – Mulighed for at spejle.

BAGDELE VED KONTAKT Stor arbejdsbyrde - kontakttræt Multitask – hurtige sceneskift Kompliceret – flere aktører på banen Verden er ikke så lyserød Glemmer sig selv + familie. Uforudsigelighed. Svært ved at spejle Behandleren rammes selv- emotionelt

PATIENTER SOM TILFØRER LÆGEN ENERGI KONTAKTENERGI 0-20 sekunder SPEJLET- Favoritpatienter Gravide , fødsler , børn Positive , udadvendte – fælles værdinormer

PATIENTER SOM TAPPER ENERGI KONTAKTTRÆT Din modsætning –spejlet skal pudses !! Fibromyalgi, whiplash Mistroiske, klagesager Pt. det er svært at hjælpe Pt. med urimelige krav , som ikke vil tage imod råd og vejledning.

LÆGETYPER HURTIGE – handling nu LANGSOMME – den tager vi i morgen De ”LIGEGLADE” PERFEKTIONISTISKE – svært ved at sige fra KOMBINATION- LÆGEKUNST

STORE KRAV Yngre reservelæge 1982 . – Ansat , fast løn + arbejdstider . Papirsjournaler , recepter skrives i hånden, meget hjælpepersonale, supervision – tid til patienterne, tid til refleksion. Ingen afbrydelser. Raske venner + familie. Få udgifter, simpel økonomi Prakt.læge 2008 , arbejdsgiver . Elektronisk kommunikation , 6 pt/time + afbrydelser af tlf + mobiltlf.,sygeplejerske og PRAKSISRESERVELÆGE Professionel Leder Kommunikator, samarbejder,sundhedsformidler, akademisk og medicinsk ekspert Nogle venner + familie er syge , du er måske skilt-har børn- store udgifter , krav til økonomi.

KONTAKTTRÆT-POSITIVT Lange arbejdsdage Dagen går ikke som ventet – ekstra pt, eller uforudsete hændelser For lidt søvn Jeg når det alligevel , der er en kort dag i morgen Det er snart weekend /ferie

UDBRÆNDTHED ER ET PSYKOLOGISK SYNDROM Ses tit hos ”behandlere” Hos personer med manglende indflydelse på egen arbejdssituation. Yngre , meget engagerede. – lang arbejdstid. Dårligt funderede fagligt og socialt . For store forventninger – eller forkerte Personer med personlige problemer. Store krav – overenskomst Pertentlige personer, som ikke har nok tid.

INITIALE SYMPTOMER Gartnersyndrom eller bistrosyndrom Hvorfor får jeg alle de svære ? Alle er åndsvage undtagen dig Negativitet - også på hjemmefronten Jeg tager lige et glas vin Gad vide om jeg skal være læge??

SVÆRERE SYMPTOMER Depersonalisering – distance. – Følelsesmæssig udmatning på job og hjemme Nedsat arb.præstation Misbrug Det er mig der er noget galt med Hovedpine , muskelsmerter. Depression , pseudodemens.

PSYKOLOGISKE MEKANISMER EMOTIONELT RØRT Pt som bliver svært syge eller mister Pt. med meget glædelige begivenheder Store modsætninger i arbejdet Egen empati og livserfaring anvendes med patienternes og går op i en højere enhed .Kaldes nogen gange LÆGEKUNST.

PSYKOLOGISKE MEKANISMER EMOTIONELT RAMT Patienter som er svære . Bistandsklienten , som har 4 børn og hellere vil passe dem hjemme , vir scizofren Whiplashpt. som ikke bliver rask Somatoforme. Børn med dårlige forældre, som er svære at hjælpe

PSYKOLOGISKE MEKANISMER EMOTIONELT RYSTET Forældre som mister børn Voldelige pt. - dødstrusler Tortur og krigsofre Urimelige klagesager -

HVORDAN OPNÅR MAN ET GODT LÆGELIV ARBEJDSGLÆDE ØKONOMI TILFREDSE PT TILFREDS FAMILIE

HVAD KAN I GØRE INTERNT Bliv klar over hvem i er og hvor meget i kan tåle arbejdsmæssigt. Uddeleger - accepter at andre kan gøre det bedre eller lige så godt. Sygeplejersker er gode til forløbsydelser , psykologer er gode til samtaler Du bestemmer - Ansæt nogle du kan spejle med. Evne til at sige fra , og trække stikket ud. Evne at VÆRE SIG SELV og stå ved det overfor praksispersonale og patienter. Brug humor – vær positiv.

HVAD KAN I GØRE EKSTERNT Gå i supervision sammen med andre kolleger. Lad andre kigge dig over skulderen, og komme med kritik hvis den er berettiget Se dig omkring – også på samfundets problemer Lav andet end at se patienter – Undervisning , konsulent Brug evt Kollegialt Netværk

Konklusion Det skal være sjovt at være læge Det er et godt job med en god løn Der er andre der har det lige så svært eller værre Og husk – der er andet uden for lægelivet, som er mindst lige så vigtigt – eller vigtigere.