Blended Learning Karsten Gynther Videncenterchef Forskning og Udvikling University College Sjælland

Blended Learning – et møgbegreb Begrebet ”blended learning” er ikke et af didaktikkens veldefinerede og solidt forankrede begreber. Blended learning er en idealiseret mental model, som faciliterer refleksioner vedr. grundlæggende pædagogiske og teknologiske forandringer i vores måde at tilrettelægge og udbyde undervisning på i disse år. Om få år taler vi slet ikke mere om blended learning Men indtil da….. 03.04.2017

Blended Learning – en definition Blended learning er undervisning der ”integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning på en planlagt, pædagogisk udbytterig måde, som ikke bare kombinerer, men har pædagogisk gavn af at integrere tilstedeværelsesaktiviteter med netbaserede aktiviteter og omvendt” (Vignare, 2007 s. 37. Andre definitioner: Blended learning integrerer f2f undervisning og teknologimedieret undervisning Blended learning er undervisning, som integrerer det bedste fra begge verdener (hvilket er noget didaktisk vrøvl). 03.04.2017

Blended learning = blended teaching Blended learning iscenesætter en bestemt undervisning nemlig den som integrerer f2f- og netundervisning. Blended learning er et ”åbent didaktisk designframework” Det siger ikke i sig selv noget om fagdidaktiske eller pædagogiske kriterier for undervisningen – det ligger stadig inden for lærerens didaktiske handlerum. 03.04.2017

Blended Learning – fra supplement til normaltilstand UCSJ udbyder nu alle sine professionsuddannelser i et blended learning format hvor de studerende mødes fysisk ca. 4 dage om måneden mens resten af undervisningen foregår over nettet (månedsformat) I løbet af det kommende år transformeres al traditionel matrikelundervisning også til et blended learning format som kombinerer netbaserede studieaktiviteter med f2f studieaktiviteter men i et ugeformat hvor de studerende højst er på uddannelsen 3 dage om ugen 03.04.2017

Hvis blended learning er svaret – hvad var så spøgsmålet? Begrundelser for blended learning: Fleksibilitet – set ud fra de studerendes perspektiv Ressourcebesparelser (primært på lokaler) – set ud fra institutionens perspektiv Potentiel pædagogisk udvikling – set ud fra undervisernes perspektiv 03.04.2017

Fleksibilitetsformer Undersøgelser viser at studerende ønsker fleksibilitet – og fysisk nærvær Blended learning er en pragmatisk uddannelsesstrategi som indløser begge behov Fleksibiliteten kan øges på mange forskellige måder og med brug af mange forskellige typer af teknologier. Fleksibilitetsgraden kan variere. De første fleksibilitetsmodeller for blended learning tog udgangspunkt i didaktiske overvejelser vedr. kommunikationstræk ved forskellige former for arketypiske ”didaktiske rum”. Et didaktisk rum er bl.a. karakteriseret ved grundkategorierne ”tid” og ”sted”, som kan kombineres, så de beskriver tre forskellige arketypiske didaktiske rum 03.04.2017

Tre arketypiske didaktiske rum F2F- undervis-ning Parallel- undervis-ning UCSJ Net-baseret under-visning Samme tid samme sted (synkront) Samme tid forskellige steder (synkront) Forskellig tid og sted (asynkront) 03.04.2017

Mangfoldige didaktiske rum F2F- undervis-ning Parallel- undervis-ning Didaktiske rum Net-baseret under-visning Samme tid samme sted (synkront) Holdundervisning med to eller flere hold Samme tid forskellige steder (synkront) Forskellig tid og sted (asynkront) 03.04.2017

Mangfoldige didaktiske rum F2F- undervis-ning Parallel- undervis-ning Didaktiske rum Net-baseret under-visning Samme tid samme sted (synkront) Holdundervisning med to eller flere hold Et hold + 15 tilkoblede studerende Samme tid forskellige steder (synkront) Forskellig tid og sted (asynkront) 03.04.2017

Mangfoldige didaktiske rum F2F- undervis-ning Parallel- undervis-ning Didaktiske rum Net-baseret under-visning Samme tid samme sted (synkront) Holdundervisning med to eller flere hold Et hold + 15 tilkoblede studerende Kun tilkoblede studerende Samme tid forskellige steder (synkront) Forskellig tid og sted (asynkront) 03.04.2017

Mangfoldige didaktiske rum F2F- undervis-ning Parallel- undervis-ning Didaktiske rum Net-baseret under-visning Samme tid samme sted (synkront) Holdundervisning med to eller flere hold Et hold + 15 tilkoblede studerende Kun tilkoblede studerende Mobilt Stationært Samme tid forskellige steder (synkront) Forskellig tid og sted (asynkront) 03.04.2017

Pædagogiske begrundelser for blended learning Undervisere oplever krav om redesign af deres undervisning til blended learning som udefrakommende forstyrrelser Undervisere som har erfaringer med blended learning oplever at det kan øge den pædagogiske kvalitet af undervisningen: 03.04.2017

Pædagogiske begrundelser for blended learning Undervisningsformerne kan blive mere varierede når nettets muligheder inddrages De studerende får lettere adgang til viden Interaktionen mellem studerende indbyrdes og mellem studerende og underviser øges (hvis det didaktiske bl design er orienteret mod kollaboration i modsætning til de meget individorienterede bl design som findes mange steder) De studerendes engagement i undervisningen øges Det er lettere at revidere sin undervisning løbende – det didaktiske design udvikles løbende med udgangspunkt i erfaringer 03.04.2017

Design af blended learning – hvordan? 1. Begynd med en analyse af fordele og ulemper ved f2f undervisning og netbaseret undervisning Start på en frisk – undlad blot at supplere med lidt netressourcer. Gentænk fagets indhold og metoder – med udgangspunkt i et fagdidaktisk og pædagogisk grundsyn dvs et syn på hvad er god undervisning og hvordan lærer man. Undervisning og læring: Undervisning er kommunikation Læring handler om at vinde information – det kan man gøre på to forskellige måder: 03.04.2017

Et læringssyn som udgangspunkt for en bl - analyse Man kan vinde information gennem iagttagelse (sanseperception) Og man kan vinde information gennem kommunikation A) Hvilke af fagets indholdsområder og metoder afhænger af fysisk iagttagelse (tilstedeværelse)? Man kan kommunikere på to forskellige måder: Kommunikation hvor man også fysisk kan iagttage (f2f kommunikation) Kommunikation hvor man ikke fysisk kan iagttage (af nogen kaldes medieret kommunikation) – men f.eks. netbaseret kommunikation er kommunikation hvor man ikke fysisk kan iagttage hinanden) B) Hvilke af fagets indholdsområder og metoder er afhængig af f2f kommunikation? 03.04.2017

Fordele ved asynkron netbaseret kommunikation (vi kender alle ulemperne i forhold til f2f kommunikation !) Den asynkrone kommunikationsform er fleksibel – man kan kommunikere når man har tid. Den studerende har tid til at forberede respons på andres bidrag, hvilket kan gøre bidrag mere velovervejede. Den studerende kan bidrage uden at blive afbrudt, hvilket kan gøre kommunikationen mere fokuseret. Den studerende har adgang til alt, hvad alle har skrevet, idet kommunikationen fastholdes i læringsplatformen, hvilket er en fordel i forhold til repetition og referencebrug. Fastholdelsen af kommunikationen i et artefakt, (skrift, lyd, billeder) betyder, at den studerende kan vende tilbage til – reflektere over – forholde sig til og eksperimentere videre med sit udkast til tekst. 03.04.2017

Didaktisk design af blended learning Redesign hele uddannelsen/faget/kurset/emnet – start på en frisk! Skab et samlet læringsmiljø med udgangspunkt i et gennemtænkt og begrundet designframework Udvælg og prioriter et eksemplarisk indhold Det er vigtigt at det det netbaserede læringsmiljø bidrager til at socialisere til netkommunikation især hvis de studerende ikke har erfaringer med denne form for kommunikation. Faciliter og stilladser de studerendes tilstedeværelse og samarbejde over nettet gennem øvelser og opgaver, som kræver interaktion mellem de studerende. Konstruer studieaktiviteter, som kombinerer tilstedeværelsesaktiviteter med netbaserede aktiviteter. Organiser undervisningen i tre dele som er integreret: Før tilstedeværelsessessionen – Under tilstedeværelsessessionen – Efter tilstedeværelsessessionen 03.04.2017

Før – Under – Efter: Det gamle undervisningsbegreb Studie-aktiviteter Før y lektioner Under Studie-aktiviteter Efter Lærerens arbejdstid udregnes som 2,5 time x Y til forberedelse gennemførelse og evaluering af undervisning 03.04.2017

Studie-aktiviteter + Lektioner A/Y Før – Under – Efter: BL modeller med meget lidt tilstedeværelse (f.eks. UCSJs netuddannelser) Studie-aktiviteter + Lektioner A/Y B/Y lektioner Studie-aktiviteter + Lektioner C/Y Lærerens arbejdstid udregnes som 2,5 time x Y til forberedelse gennemførelse og evaluering af undervisning 03.04.2017

Før – Under – Efter: En BL model med en del tilstedeværelse – og en måde som mange undervisere tilrettelægger deres arbejdstid på i dag Studie-aktiviteter Før Studieaktiviteter Under (Y Lektioner) Efter Lærerens arbejdstid udregnes som 2,5 time x Y til forberedelse gennemførelse og evaluering af studieaktiviteter før, under og efter tilstedeværelsesundervisning 03.04.2017

Før – Under – Efter: Aktivitetsmuligheder De studerende forbereder sig alene og sammen med andre studerende til tilstedeværelsessessioner i samarbejde med underviseren. Studiearbejde med og netbaseret kommunikation om digitale læringsressourcer og arbejde med netbaserede øvelser, forumdiskussioner, opgaver mv. Under De studerende og underviseren er fysisk tilstede sammen. Digitale teknologier kan inddrages i undervisningen, hvor det giver fagligt mening. Efter I samarbejde med underviseren efterbehandler de studerende alene og i samarbejde med andre studerende, studieaktiviteterne fra face to face undervisningen. Arbejde med og kommunikation om netbaserede øvelser, opgaver, læringsressourcer eller evalueringer kan indgå i efterbehandlingen. Underviserens arbejdstid beregnes med udgangspunkt i antal tilstedeværelseslektioner og underviseren fordeler ud fra en faglig professionel vurdering arbejdstiden på forberedelse, gennemførelse og evaluering af studieaktiviteter med de studerende før, under og efter tilstedeværelsessessionerne. 03.04.2017

Problemer ved blended learning De studerende: udfordringen set fra de studerendes side er, at blended learning kan være mere tidskrævende, ligesom det kræver øget ansvarlighed at skulle studere ved brug af avancerede teknologier til netbaserede studieaktiviteter – teknologier som ikke alle studerende har erfaringer med. 03.04.2017

Problemer ved blended learning Institutionen: Udfordringer set fra et institutionelt perspektiv er at skabe sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesformater, som institutionen udbyder, håndtere ønsket om studenter og medarbejderindflydelse på organisatoriske forandringer håndtere evt. modstand mod en organisatorisk forandring samt etablere organisationsstrukturer, som kan håndtere og supportere overgangen til nye måde at tilrettelægge uddannelsen på. 03.04.2017

Problemer ved blended learning Underviserne: Udfordringerne er ifølge underviserne mangel på tid og support, når et traditionelt didaktisk design skal re-designes til blended learning, ligesom det er tidskrævende at lære nye teknologier at kende. Mange undervisere oplever desuden usikkerhed ved at skulle i gang med blended learning bl.a. fordi underviserens mulighed for at kontrollere og styre undervisningen formindskes. 03.04.2017

Kvalitetskriterier for organisatorisk forandring af hele uddannelsesinstitutioner til blended learning På det organisatoriske niveau skal der: a) Etableres en sammenhæng mellem blended learning strategien og institutionens generelle uddannelsesstrategi forankret i direktion og bestyrelse b) Medarbejdere og studerende skal inddrages i den løbende udviklingsproces. c) Formuleres tydelige og gennemsigtige procedurer for omlægning af uddannelserne til blended learning d) Afklares rettigheder til undervisningsmateriale e) Formuleres en tydelig og gennemslagskraftig kommunikationsstrategi for projektet På underviserniveau skal der: a) Etableres supportfunktioner til underviseren både i forhold til den pædagogiske kompetenceudvikling og teknisk support b) Formuleres kriterier for vurdering af arbejdsmængden ved tilrettelæggelse og afvikling af blended learning undervisning. På studenter niveau skal der: a) Identificeres og ageres på evt. problemer når studerende tilgår blended learning undervisning b) Informeres om projektets mål og indhold og support vedr. teknologibrug. (Wallace og Young, 2010) 03.04.2017

Morgendagens trends inden for Blended Learning At blende fysisk og virtuel virkelighed (mixed reality) Eksempel: Augmented Reality (tilføjet/forstærket virkelighed) 2. At blende kontekster dvs forskellige rum med forskellige logikker Eksempel: Koblingen mellem uddannelsen og arbejde (uddannelse og praktik) 03.04.2017

Litteratur Anderson, Terry og Miyazoe, Terumi (2010): Learning outcomes and students' perceptions of online writing: Simultaneous implementation of a forum, blog, and Wiki in an EFL blended learning setting. System, Vol. 38, No. 2. pp. 185-199. Andreasen, Lars Birch mfl. (red.) (2008): Digitale medier og didaktisk design. København. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Babb, Stephanie mfl. (2010): Constructing Communication in Blended Learning Environments: Students’ Perceptions of Good Practice in Hybrid Courses. MERLOT Journal of Online Learning and Teaching Vol. 6, No. 4 Bateson, Gregory (1984): Ånd og Natur. København. Rosinante. Bonk, Curtis J. og Graham, Charles R. (red.) (2006): The Handbook of Blended Learning. Pfeiffer. Bonk, Curtis J., Kim, Kyong-Jee, Zeng, Tingting (2006): Future Directions of Blended Learning in Higher Education and Workplace Learning Settings. In: Bonk, Curtis J. og Graham, Charles R. (red.): The Handbook of Blended Learning. Pfeiffer. S. 550 – 569. Bonk, C. J. mfl. (2010). Examining the Roles of Blended Learning Approaches in Computer-Supported Collaborative Learning (CSCL) Environments: A Delphi Study. Educational Technology & Society, 13 (3), 189–200. Dohn, Nina Bonderup og Johnsen, Lars (2009): E-læring på web 2.0. Frederiksberg. Samfundslitteratur. Ferguson, Chuck og Wenger, Mike S. (2006): A learning Ecology Model for Blended Learning from Sun Microsystems. In: Bonk, Curtis J. og Graham, Charles R. (red.): The Handbook of Blended Learning. Pfeiffer. S. 76 - 92 Garrison, D. Randy og Vaughan, Norman D. (2008): Blended Learning in Higher Education – Framework, Principles, and Guidelines. San Francisco. Jossey-Bass. Graham, Charles R. (2006): Blended Learning Systems: Definition, Current Trends, and Future Directions. In: Bonk, Curtis J. og Graham, Charles R. (red.): The Handbook of Blended Learning. Pfeiffer. S. 3 – 22. Gynther, Karsten (2005): Blended Learning – IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. København. Unge Pædagoger. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København. Akademisk forlag. 03.04.2017

Litteratur Holley, Debbie og Oliver, Martin (2010): Student engagement and blended learning: Portraits of risk. In: Computers & Education. Vol 54/3. P. 693 - 700 Kaleta, Robert mfl. (2007): Discovering, Designing and Delivering Hybrid Courses. In: Picciano, Anthony G. og Dziuban, Charles D. (red.): Blended Learning – Research Perspectives. Sloan-C. s. 111 – 145. Luhmann, Niklas (2000): Sociale systemer. København. Reitzels forlag. More, Michael G. (2006): Foreword. In: Bonk, Curtis J. og Graham, Charles R. (red.): The Handbook of Blended Learning. Pfeiffer. S. xxiii – xxxi. Picciano, Anthony G. og Dziuban, Charles D. (red.) (2007): Blended Learning – Research Perspectives. Sloan-C Qvortrup. Lars (2001): Det lærende samfund. København. Gyldendal. Rasmussen, Jens (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. København. Hans Reitzels forlag. Salmon, G. (2002) E-tivities: the key to active online learning. London. Taylor and Francis. Sing, Harvey (2006): Blended Learning and Work: Real-Time Work Flow Learning. In: Bonk, Curtis J. og Graham, Charles R. (red.): The Handbook of Blended Learning. Pfeiffer. S. 474 – 491. Tao, Jinyuan, Ramsey, Carolyn og Watson, Marlene (2010): Using Blended Learning to Prepare Future Distance Learning: A Technology Perspective. In: International Journal of Instructional Technology and Distance Learning, Vol 8 No 1. The Horizon Report 2011: http://www.nmc.org/pdf/2011-Horizon-Report.pdf (Senest hentet 24.10.11) Vaughan, Norman (2007): Perspectives on Blended Learning in Higher Education. In: International Journal on E-learning. Jan. 1. Vignare, Karen (2007): Blended Learning: Using ALN to Change the Classroom – Will it Work? In: Picciano, Anthony G. og Dziuban, Charles D. (red.): Blended Learning – Research Perspectives. Sloan-C Wallace, Lori og Young, Jon (2010): Implementing Blended Learning: Policy Implications for Universitys. In: Online Journal of Distance Learning Administration. Volume 8 nr. 4 Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. København. Hans Reitzels forlag. 03.04.2017