Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste? Jakob Kjellberg Professor, Sundhedsøkonom

Mail fra en borger… ”Jeg har læst din udtalelse i forbindelse med artiklen i Ugeskrift for Læger, hvor du bl.a. ikke forstår, at samfundet betaler for at cancerpatienter skal holde sig i live et par måneder ekstra. Jeg synes det er en underlig holdning at have. Uanset hvad det koster, synes jeg det er værd med et par uger eller måneder mere at leve i. Det kan betyde, at disse patienter får lov at opleve deres første barnebarn! Hvis samfundet ikke har nok penge nok, må pengefabrikken lave flere penge. Mvh Robert”

Vi har pengefabrikker, men ikke ressourcefabrikker…. Der er ikke uendelige ressourcer! Behov, efterspørgsel, krav… overstiger vores ressourcer Altså ikke et spørgsmål om der skal prioriteres, men hvordan vi vil prioritere. Hvis man ikke anerkender ovenstående, så giver økonomi ikke meget mening Og så giver spørgsmålet om hvad noget må koste heller ikke nogen mening.

Elementer i en økonomisk evaluering Ressourcer Forbedret sundhed Omkostninger Effekt Direkte omk. Naturlige enheder (CEA) Indirekte omk. (Prod. Tab) QALY (CUA) Uhåndgribelige omk. Betalingsvilje (CBA) Sundhedsprogram

Økonomiske evalueringer involverer altid en sammenligning af forskellige alternativer Når forskelle i omkostninger bliver sammenlignet med forskelle i konsekvenser, er det en marginal analyse Omkostninger ved A Program A Konsekvenser af A Valg Program B Konsekvenser af B Omkostninger ved B

Sundhedsøkonomen Ting skal vurderes i forhold til offeromkostningen, dvs. den nytte der tabes ved at man ikke gennemfører projekt A fordi man bruger pengene på projekt B. Nytte måler vi forsimplet i leveår eller kvalitetsjusterede leveår. NICE i englang siger op til £30.000 for et kvalitetsjusteretleveår (QALY) og £80.000 ved end of life for små populationer I Danmark har vi brugt 250.000 kr., Norge bruger 500.000 kr.

Sundhedsøkonomen Vi skal altså vurdere hvor mange kvalitetsjusterede leveår de enkelte elementer giver – og gange men 250.000 – 700.000 kr. Hvor mange kvalitetsjusterede giver en reduktion fra 12 min til 10 i den gennemsnitlige responstid? Hvor meget giver det at have læger i ambulancer Hvor meget giver en akutlægehelikopter Grundlæggede ikke let at svare på, da de kliniske effektstudier ikke giver et klart svar.

Sundhedsøkonomen Ting må koste det som folk vil betale for det. Og meget tyder på at folk har en høj betalingsvilje for akutberedskaber. Tidligere norske studier, har vist at folk vil betale relativt meget for HEMS relativt til hjerte og knæ Dansk betalingsviljestudie af HEMS viser, at der er en betalingsvilje i størrelsesordnen for en HEMS ordning på ca. 2,5 mia. kr. Men man var ikke parat til at fravælge nogle andre offentlige ydelser, veje, skoler mv. Man kan jo ikke have ekstremt høj betalingsvilje for alt, eller i hvert fald ikke betalingsevne. . .

Betalingsvilje per QALY Substantiel tolkning: Giver WTP per QALY mening? Præferencer for behandling afhænger af alvorlighed, lighed, retfærdighed WTP for forebyggelse varierer med ulykkestype, ulykkesrisiko, antal involverede Eksempel: Jones-Lee (1995): Forebyggelse af dødsulykker i London Underground værdisættes 50% højere end ulykker på vejene Samlet vurdering: Befolkningens WTP per QALY må forventes at variere! Der findes ikke én rigtig værdi! WTP per QALY giver mulighed for helbredsmaksimering, men sundhedspolitisk prioritering har flere mål.

Akutberedskab har værdi ud over de liv der reddes Skal akutberedskaber så prioriteres anderledes end diabetes programmer. Ja, den tryghedsskabede effekt er også en effekt. Bare meget vanskelig at beregne præcist. Så det er svært at sige hvad en fair pris er! Så en HEMS må fx koste et sted mellem 0 kr. og 2,5 mia. kr. så blev man jo så meget klogere. . . CBA metoden dog ikke anbefalet til prioriteringsspørgsmål I sidste ende er det en politisk beslutning.