Velkommen til infodag 2013-2020 i kvotehandelssystemet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gasdrift af busser – tid til at komme frem i bussen?
Advertisements

Arbejdstilsynet - Status for arbejdsmiljøet og fremtiden
EMIR Den videre proces Anna Lærke Kraft, BØRS.
Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
Afsluttende bemærkninger ”need to have”
ph.d.-afhandlinger på AAU
Miljøstyrelsen Høringsmøde:
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Kvotetildeling /12. maj 2011 Dorte Maimann.
Fremtidig finansiering af foderstofkontrol Henrik Nielsen & Lis Marianne Hansen PLANTEDIREKTORATET.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
DES årskonference 2013 Regeringens evalueringspolitiske program og de store velfærdsområder.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Regler for tildeling af gratis CO2 kvoter fra 2013
Ton/km data Billetten til gratiskvoter! Informationsmøde for luftfartsoperatører 20. marts 2008.
Energi Øresund | 21. november | 2012 | Anders Brix Thomsen | Københavns Kommune Lagring i Øresundsregionen Energi Øresund| 21. november | 2012 | Anders.
Ressourcestrategi Mere genanvendelse – Betydning for kommunerne Jacob H. Simonsen Direktør.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Jes Ryttersgaard GI Loven Lov om infrastruktur for geografisk information.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler og biobrændstoffer
1 ISS – Carbon Hvorfor ISS i Carbon 20? 2 Dialog med kunder der prioriterer miljø Inspiration til det fortsatte arbejde med udvikling af.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Ændring af DATO: 1. Vælg ’Vis’ i topmenuen 2. Vælg ’Sidehoved og Sidefod’ 3. Skriv ønsket dato ind i datotekstfeltet med STORE BOGSTAVER 4. Tryk ’anvend.
Beregningsresultater Hjallerup, September 2013 Anna Bobach, PlanEnergi 2.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
DIF inklusive specialforbundene har behov for at forberede sig til næste spillelovgivning skal forhandles i DIF har koncentreret udviklingsmidler.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
A A R H U S U N I V E R S I T E T STUDIEFORVALTNINGEN Optagelse på kandidatuddannelser Aarhus Universitet Studieforvaltningen 16. november 2007.
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T STUDIEFORVALTNINGEN Optagelse på kandidatuddannelser Aarhus Universitet Studieforvaltningen 9. februar 2010.
Stormøde for økonomi på AU
Eksport af økologiske markfrø
© - Copyright Bureau Veritas Netværksgruppemøde KEMI Tema: Arbejdspladsbrugsanvisninger – erfaringsudveksling Würth Danmark A/S, Montagevej 6, 6000 Kolding.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Nyt fra Naturstyrelsen.
Risikovurdering af ændringer i drift og organisation ­Sikkerhedskonference 2014.
BREF-DAGEN 2015 J. Henrik Lous 30. November 2015.
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Tirsdag den 18. november 2014 kl. 11:00-12:15
Ældning af installationer
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Basistilstandsrapporter
Roadshow 2018 Tildeling Ændring Ophør Udvikling Energistyrelsen
Velkommen 15:00 Serviceordning og kampagnen
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Overvågning og rapportering
Velfærdsteknologisk netværksmøde
Præsentationens transcript:

Velkommen til infodag i kvotehandelssystemet

Status •NIM (gratis kvoter) •Alle lande har indsendt NIM-lister •Endelige tildelinger forventes omkring nytår •Ny kvotelov •Implementerer reglerne for •Høring afsluttet 15. august •Behandles i Folketinget i efteråret •Forventes at træde i kraft 1. januar 2013 •Nye overvågningsplaner for alle

Formiddagens program •Nye krav til overvågningsplaner •Ændrede regler •On-line system •Hjælp og eksempler •Særlig dokumentation for biobrændsler •Bæredygtighedskriterier for for flydende biobrændsler og biobrændstoffer •Biogas i naturgasnettet •Ny definition af biomasse •Frokost

Eftermiddagens program •Kapacitets- og driftsændringer med effekt for gratis kvoter •Væsentlige udvidelser og reduktion af kapacitet •Indstilling af drift •Indberetning af ændringer •Hvem er omfattet af kvoteordningen? •Ny opgørelse af indfyret effekt •Affaldsforbrænding •Kemisk industri

Ændrede regler for overvågning Kommissionens forordning 601/2012 (MRR) •Aktivitetsspecifikke metoder •Metodetrin •Usikkerhedsvurdering •Risikovurdering •Lempelser for produktionsenheder med små emissionsmængder •Fast format for overvågningsplaner •Beskrivelse af procedurer •Biomasse (selvstændigt punkt)

Aktivitetsspecifikke metoder •MRR bilag IV •Særskilt beskrivelse for hver kvoteomfattet aktivitet •Hvilke udledninger skal regnes med? •Særlige metoder til at bestemme emissionsfaktorer •Særlige beregningsmetoder •Flaring og røggasvask er inkluderet under forbrænding

Metodetrin •Udtryk for trinbaserede krav til kvaliteten af overvågningen •Højt metodetrin = høj kvalitet •Usikkerhed ved opgørelsen af mængder (aktivitetsdata) •Metodevalg ved bestemmelse af emissionsfaktor, brændværdi og oxidationsfaktor •1 og 2: Standardfaktorer •3: Analyser

Kategorier af anlæg Små emissionsmængder < ton fossilt CO2 A.< ton fossilt CO2 B – ton fossilt CO2 C.> ton fossilt CO2

•Produktionsenheder med små emissionsmængder: Metodetrin 1 •A og standardbrændsler: Lave metodetrin (MRR bilag V) •Gasformig og flydende brændsel: Trin 2 •Fast brændsel: Trin 1 for mængde og trin 2 for faktorer •Standardbrændsler er f.eks. gasolie, fyringsolie, benzin, lampeolie, petroleum, ethan, propan, butan og alle typer flybrændstof •Naturgas er ikke et standardbrændsel Metodetrin

•B: Højeste trin dog op til to trin lavere ved urimelige omkostninger •C: Højeste trin dog op til et trin lavere ved urimelige omkostninger •Mulighed for yderligere tidsbegrænset dispensation i op til tre år mod forelæggelse af rapport om hvordan overvågningen vil blive forbedret •Trinnene fremgår af MRR bilag II

Metodetrin •Mindre kildestrømme: tilsammen < ton eller <10% dog højest ton •Højeste metodetrin, der ikke medfører urimelige omkostninger •Skal altid dokumenteres •Ubetydelige kildestrømme: tilsammen <1.000 ton eller <2% dog højest ton •Ingen krav til metodetrin

Metodetrin •Energistyrelsens liste med standardfaktorer lever op til metodetrin 2a for beregningsfaktorer •For naturgas overholder standardfaktorerne metodetrin 3 •Mængder dokumenteret med indkøbsfakturaer og opgjort efter danske regler om metrologi lever op til metodetrin 2 •Gælder ikke leverancer med skib

Urimelige omkostninger • Aktivitetsdata •Reduktion i usikkerhed (%)* årlige udledninger (ton) * 150 kr./ton •Beregningsfaktorer og andre forbedringer •1 % * årlige udledninger (ton) * 150 kr./ton •Udgifter mindre end kr. (2000 €) årligt er aldrig urimelige •Dog kun 3725 kr. (500 €) årligt for produktionsenheder, der udleder mindre end ton fossilt CO2 årligt

Eksempel på urimelige omkostninger •Årlig udledning ton CO2 •Udledning bestemmes ved beregning •Som udgangspunkt skal driftsleder bestemme brændværdi og emissionsfaktor ved analyser •Hvis udgifterne til analyse er urimelige, kan driftsleder anvende standardværdier •Maksimal rimelig årlig udgift til analyser: 1%* ton * 150kr./ton = kr.

Usikkerhedsvurdering •Overvågningsplanen skal vedlægges en usikkerhedsvurdering, der dokumenterer, at de relevante metodetrin er overholdt •Udkast til EU-kommissionens vejledning om usikkerhedsvurderinger kommer på Energistyrelsens hjemmeside •Produktionsenheder med små emissionsmængder er undtaget fra at lave usikkerhedsvurdering

Risikovurdering •Overvågningsplanen skal vedlægges en risikovurdering, der •Identificerer de væsentligste risici •Vurderer om kontrolaktiviteterne står i forhold til de identificerede risici •Identificerer de væsentligste risici for at kontrolaktiviteterne ikke er tilstrækkelige •Vurderer om procedurerne for kontrolaktiviteterne står i forhold til disse risici •Produktionsenheder med små emissionsmængder er undtaget fra at lave risikovurdering

Lempelser for produktionsenheder med små emissionsmængder •MRR artikel 47 •Undtaget fra kravene om usikkerhedsvurdering og risikovurdering •Kan anvende metodetrin 1 •Driftsleder kan anvende anslåede lagerændringer •Analyser kan foretages af ethvert teknisk kompetent laboratorium

Fast format for overvågningsplaner •On-line skabelon i EDO •Anbefales ved ”almindelig” overvågning •Præsenteres om lidt •Excel skema •Anvendes ved direkte måling af udledningen i skorstenen •Anvendes ved kvoteomfattede udledninger af PFC eller lattergas •Anvendes ved transport eller geologisk lagring af CO2

Procedurer 1 •Detaljer i overvågningen skal ligge som interne procedurer •Prøvetagning •Analysemetoder •Håndtering af ansvar •Opdatering af overvågningsplanen •Datastrømsaktiviteter •Kontrolaktiviteter •Beskrives kort i overvågningsplanen med reference til den fulde procedure

Procedurer 2 •Eksempler/vejledning til procedurer for simple produktionsenheder kommer på Energistyrelsens hjemmeside •Simple procedurer kan beskrives fuldstændigt i overvågningsplanen uden bagvedliggende beskrivelse

On-line overvågningsplan •Fremvisning i EDO