Betyder Israel noget for kristne? Eva Ravn Møenbak, lektor, formand for Dansk-Jødisk Venskab

DJV’s formålserklæring DANSK-JØDISK VENSKAB tror, at Gamle og Ny Testamente er en uadskillelige enhed og åbenbaring, hvis endelige formål er at bringe frelse og velsignelse til alle folk. Navnene Israel og Jesus Messias hører uadskilleligt sammen. DANSK-JØDISK VENSKAB tror, at staten Israels genfødelse i 1948 skyldes Guds indgriben i historien, og at det moderne Israel derfor kun kan forstås på baggrund af det profetiske ord. DANSK-JØDISK VENSKAB ser det som sit formål at virke som et forum for dialog mellem jøder og kristne. DANSK-JØDISK VENSKAB ser det endvidere som sin opgave og sit formål at være i en diakonal tjeneste over for det jødiske folk. DANSK-JØDISK VENSKAB tror, at vi lever i hurtigt skiftende tider, og vi vil derfor opmuntre til forbøn for Israel og vort eget folk, ligesom vi vil modarbejde antisemitisme og støtte Israel, hvor der er mulighed for det.

Lederen af Det Lutherske Verdensforbund: Munib Younan 6/1, 2003: I hereby declare that Christian Zionism is not only a sick theology but it is a heresy, right along with Arianism and Nestorianism. I believe it is time we name this misinterpretation of Christ and the gospel for what it is.”

NCC: National council of Churches New York, December 12, 2008 -- "Christian Zionism is a dangerous movement that distorts the teachings of the Church, fosters fear and hatred of Muslims and non-Western Christians, and has negative consequences for Middle East Peace”

Den nye aftale (Det Nye Testamente på nudansk, 2008) Navnet Israel er blevet slettet, erstattet af jøder, jødisk Et eksempel: ”Jeg har med mine egne øjne set den frelse, du vil vise til alle verdens folk. Det bliver et lys for os alle sammen, en ære for os jøder …” (Lukas 2, 30-32).

Erstatningsteologi og bibeloversættelse Johannesevangeliet 5, 22: Den nye aftale: ”Frelsen begynder med os” Den græske grundtekst: ”Frelsen er fra jøderne”

Det jødiske folks udvælgelse Israel er Herrens: folk: עם (Es 51,16; Luk. 1,68; Rom 11,1 + 19) særligt dyrebare folk: סגולה עם (2. Mos. 19,5) ejendom: נחלתי(Joel 4,2) tjener:עבדי (Es. 43.10) søn: בני (2. Mos. 4,22) brud: כלה (Es. 62,5) hjord: רועה (Ez. 32, 11-13) øjeæble: עינו בבת (Zak. 2,12)

Det jødiske folks kald: vidner, tjenere for Gud (Es. 43,10) præster for Gud (2. Mos. 19,6; Es. 61,6) bærere af Guds ord (Rom. 3,2) Messias-folket (Rom. 1,3)

Herren er Israels Gud (1. Mos. 33,20) Israels Skaber (Es. 43,15) Israels fader (5. Mos. 32,6) Israels Frelser (Es. 43,3) Israels Hellige (Es. 43,14) Israels Konge (Es. 44,6) Israels Mægtige (Es. 49,26) Israels Klippe (Es. 49,24) Israels Læge (2. Mos. 15,26) Israels Hyrde (Salme 80,1) Israels Håb (Jer. 14,8)

Romerbrevet 9, 1-5 Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, v2  at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. v3  Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. v4  De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; v5  de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

Romerbrevet 9, 6-13 Dog ikke sådan at forstå, at Guds ord er slået fejl. Det er ikke alle, som kommer fra Israel, der er Israel, v7  og det er heller ikke alle Abrahams efterkommere, der er hans børn – det hedder jo: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn.« v8  Det betyder, at det ikke er hans kødelige børn, der er Guds børn, men det er de børn, som løftet handler om, der regnes for hans efterkommere. v9  For det var et løfte, han fik: »Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage, og så har Sara en søn.« v10  Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: v11  Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der – for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, v12  ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder – sagt til hende: »Den ældste skal trælle for den yngste.« v13  Der står jo skrevet: »Jeg elskede Jakob, men hadede Esau.«

Romerbrevet 11, 1-9 Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. v2  Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: v3  »Herre, dine profeter har de dræbt, og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« v4  Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« v5  Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. v6  Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. v7  Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet v8  – som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.«

Beskrivelse af de der modtager Jesus, og de der afviser Jesus (Rom Jøder der modtager: Israel Abrahams børn Løftets børn Guds børn En rest שאר Hellig førstegrøde = de messianske jøder Jøder der afviser: ikke Israel ikke Abrahams børn kødelige børn forhærdede = hovedparten af det jødiske folk

Paulus’ to forskellige måder til at beskrive det Israel, der afviser Jesus Ikke Israel Ikke Abrahams børn Kødelige børn Forhærdede De andre Hele dejen er hellig Afbrækkede grene, der igen vil blive indpodet I deres eget træ = det ædle oliventræ En del af Israel Israelitter Elskede af Gud

Hele Israel fastholdes i Guds plan Rom. 9, 4 Paulus brødre og landsmænd er Israelitter, de har Førstefødselsretten Herligheden Pagterne Loven Tempeltjenesten Løfterne Fædrene Messias er kommet fra dem