Våbenhandelstraktaten - hvordan skal Danmark arbejde videre for en international traktat? Debatmøde, FN-forbundet 2. oktober 2012 Maj Rørdam Nielsen

Disposition  Baggrund – dét er sket indtil nu  Traktatudkastet – styrker og svagheder  Muligheder for videre arbejde  Situationen lige nu  Debat!

Baggrund – dét er sket indtil nu

Baggrund – indledende arbejde  Pt. ingen internationale regler for handel med konventionelle våben  1997: En gruppe nobelprismodtagere kalder for et adfærdskodeks for våbenoverførsler  2006: UNGA resolution 61/89 starter arbejdet – indhentning af synspunkter, ekspertgruppe.  Kun USA stemmer imod, 24 afstår.  2009, oktober: Obama erklærer at USA nu bakker op, på betingelse af arbejdet foregår med konsensus.  2009, december: UNGA resolution 64/48 beslutter forhandlingskonference i juli 2012 og 4 forberedende møder.  Kun Zimbabwe imod, 20 afstår.

Betingelser for en effektiv traktat  Styrke: en traktattekst, som binder lande til ændret praksis.  Udbredelse: en traktattekst, som mange lande accepterer og handler efter. KonsensusAfstemning

Konferencen i juli - konsensus  Mange uenigheder  kriterier (hvornår skal handel nægtes?)  omfang (hvilke våben og aktiviteter dækkes?)  internationalt opsyn (hvem skal kontrollere at bestemmelserne overholdes?)  Traktatudkast med kompromiser præsenteret 26. juli  USA blokerede for vedtagelse d. 27. juli – Rusland, Nordkorea, Cuba, Venezuela samt andre skeptiske lande bakker op.

Traktatudkastet – styrker og svagheder

Styrker ved udkastet  Menneskelig sikkerhed skrevet ind i formålserklæring og kriterierne  Folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og grove overtrædelser af Genevekonventionerne fra 1949  forbud mod at overføre våben (ikke kun eksport, også transit/transshipment og import) (art. 3.3)  Øvrige krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser  risiko-vurdering: hvis overvejende risiko: forbud mod at eksportere våben. (art. 4)

Huller i udkastet - kriterier  Kun eksporterende lande laver risikovurderinger  Stater må tage hensyn til om våbeneksporten vil ”bidrage til” fred og sikkerhed  kan trumfe forbud mod at eksportere, selv hvis betydelig risiko for at de bliver brugt til grove menneskerettighedskrænkelser eller krigsforbrydelser. (art. 4.1)  Forbuddet mod at overføre våben ”med det formål” at bidrage til folkemord etc  viden om at våben bliver brugt sådan udløser ikke i sig selv et forbud. (art. 3.3)

Huller i udkastet – omfanget  Gaver, lån og udlejning er ikke dækket af traktaten  i stedet for at eksportere våben, der bruges til forbrydelser, kan man udleje eller give dem væk (art. 2.B.3)  Ammunition og våbendele er kun delvist dækket, og gælder kun eksporterende stater. (art. 6.4 og 6.5)  Andre våben, fx droner og granater er ikke eksplicit dækket (art. 2.B.1)

Huller i udkastet – kontrakter  Traktaten kan trumfes, hvis lande har ”andre kontraktlige forpligtelser” til at levere våben  lande kan indgå forsvarssamarbejder og omgå traktaten, både bi- og multilateralt. (art. 5.2).

Andre ting, der kunne styrkes  Det internationale sekretariat, der oprettes, har ikke mulighed for at gennemgå de nationale rapporter  intet uvildigt opsyn (art. 12).  Rapporterne må udelade ”sensitiv information” og er ikke offentlige  begrænset mulighed for kontrol (art og 10.5).  Ændringer af traktaten kræver vedtagelse ved konsensus  svært at forbedre den (art. 20).

Hvorfor faldt udkastet?  USA: hovedpunkter igennem, men gun- lobby-kampagne og forestående valg.  51 senatorer havde erklæret at de ikke ville lade traktaten blive ratificeret i Senatet (2/3-flertal nødvendigt).  Derudover: mange skeptikere havde truet med at blokere og måske gjort det: Rusland, Pakistan, Nord-Korea, Cuba, Algeriet, Egypten, Hviderusland og Indien.

Muligheder for videre arbejde

 UNGA: Man kan vedtage en ny forhandlingskonference  med konsensus  eller flertal  UNGA: Traktat kan vedtages som resolution – kræver 2/3-flertal  Ikke i år, men måske i 2013  Fortilfælde: Atomprøvestoptraktaten (1996)  Udenfor FN  Interesserede lande kan gå sammen udenfor FN – det skete fx i Ottawa-(landmine-traktaten ) og Oslo-processerne (klyngebombe-traktaten )

Konsensus – styrker og svagheder Styrker:  Bevarer legitimitet fra forhandlingskonferencen  Flere potentielle medunderskrivere Svagheder:  Alle skeptikere vil igen kunne  presse for en svag traktattekst  blokere processen  Valg i USA: hvis Romney vinder, er en ny konference tabt på forhånd (uden USA: svært at få Kina, Rusland og Indien m.fl. med.) Under alle omstændigheder: Stater, der deltager i forhandlingerne er ikke forpligtet til at underskrive en traktat bagefter.

Flertal – styrker og svagheder Styrker:  Nemmere at få en stærk tekst, der kan ændre praksis Svagheder:  Effektiv traktat uden store eksporterende stater?  Vil blive kritiseret som illegitim af skeptiske stater Dog, selv hvis uden store stater: Kodificering af normer om menneskelig sikkerhed, muligheden for udvikling af sædvanelov.

Situationen lige nu

 Formentlig vedtages en ny konference i UNGA (inden 7. november) – budget besluttes i december.  Muligvis med konsensus-regler.  Hvis en ny konference fejler kan man vedtage traktat-tekst i UNGA næste år.

Danmarks officielle position 1. oktober i UNGAs generelle session:

Debat! Hvordan skal Danmark arbejde videre for en våbenhandelstraktat?

Videre læsning…  Traktat-udkastet: Documents/PrepCom4%20Documents/PrepCom%20Repor t_E_ pdf – FN-dokumentnummer A/CONF.217/CRP.1 Documents/PrepCom4%20Documents/PrepCom%20Repor t_E_ pdf  ATT Monitor med daglige referater: fora/att/negotiating-conference/att-monitor fora/att/negotiating-conference/att-monitor  Amnesty DK: - link til blog om kampagnen og traktatforhandlingernehttp://  Control Arms-kampagnen: (Oxfam, Amnesty, IANSA m.fl.):  …og jeg har mange flere links til specifikke artikler, og er selv ved at skrive et paper og som jeg gerne sender til interesserede: skriv til

Mange tak!