Fra formel til funktionel undervisning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT og faget Engelsk På de følgende dias får du nogle gode tips til, hvordan faget engelsk mest hensigtsmæssigt indgår i AT-eksamen.
Advertisements

Faglig læsning Dagsorden
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Metode i AT Religion.
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Skriveundervisning med stilladser til børnene
Sprogtilegnelse i teori og praksis
Projektopgave klasse.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Corporate Identity og Branding
Mobiltelefoner i mellemtrinnets danskundervisning
Skriveundervisning med stilladser til børnene
– Om formidlingen af afgørelser i offentlige breve
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
Indføring i fagets didaktik
Workstations.
Deltagerstyret undervisning
Sproglige billeder, billedskemaer og metaforer
Spansk Hvad skal eleverne lære? Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå et tydeligt talt spansk – tale et klart og nogenlunde flydende spansk,
En kompleks opgave for dansklæreren
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Lidt om danskundervisningen Sådan skal I helst ikke se ud efter endt undervisning!
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
IT – som en integreret del af danskfaget Workshop på FKF-dagen /01/14Anna-Marie Hansen1.
IT og praktik på Høje Kolstrup Skole Menu IT som en del af praktikken Hjemmesider Farvel og tak.
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Kommunikativ sprogfærdighed
VISL – begrænsninger og styrker
Videre med praksis - fremlæggelse af praksisopgave
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Vejledning på modul 5 med udgangspunkt i en forestilling om vejledningsgenre.
UNDERVISNINGSGANG SPROG OG KOMMUNIKATIONSMODELLER
ASF-bekendtgørelsen ASF har to elementer: sproglig bevidsthed sproglig analysefær- dighed ASF- forløbet er: sammenhængende et samarbejde mellem dansk og.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Læsning.
Søren Kierkegaard 2. Eksistentialisme.
Lektion 2. Netsprog Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Dagens program Kommunikationssituationen At skrive til nettet Pause.
3) Sprog og diskursfællesskab
Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
Sprogbaseret læring i naturfag
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
Præsentation af opgaven Tysk fortsætter A stx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den Mette Hermann.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
‘At sætte problemer under debat’ Medieanalyse med fokus på at genopfriske og udvide vores viden om argumentationsanalyse, retoriske virkemidler etc. Sagprosaanalyse!
Formidling i Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Nabosprogsundervisning samt Lyrik og billeder Oplæg til: lørdag den 14. april uge (individuelle overvejelser vedr. nabosprogsundervisning)
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Bachelorprojektvejledning?
Kævlefolket - Et undervisningsforløb i skulptur
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Bedømmelse af vejledende opgave 1
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Den dobbelte genreforventning
Hvorfor dansk på GF1?.
Dansk på GF2.
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Præsentationens transcript:

Fra formel til funktionel undervisning Sprogundervisning Fra formel til funktionel undervisning

Program Eksempler på formel/ funktionel sprogundervisning Eksempler fra materialer til skolens danskundervisning Eksempel på funktionel sprogundervisning Skriv et postkort Den teoretiske forankring af de to sprogsyn Dialogisk oplæg ved RABO Diskussion – hvad skal vi gøre? Hvad mener de studerende? Præsenter programmet Modeller kort formel sprogundervisning med udgangspunkt i verber og r-problemer – først tavlen, skriv eksemplet fra kopierne og forklar forskellen mellem infinitiv og præsens – de studerende får kopiarkene og bliver bedt om at udfylde… Kort opsummering med slide fra dagens artikel Øvelse med postkortene – først skrive, så gruppearbejde, så fælles dekonstruktion af modeltekst med udgangspunkt i TLC Kort gennemgang af teori Diskussion

Eksempler på formel/ funktionel sprogundervisning

Den formelt/ strukturelt orienterede sprogundervisning (Bock, Christensen 2011) Undervisning med sprog som genstand har et andet indhold og anvender ofte et andet materiale end undervisning i sprog i brug.” Sproget i undervisningen er materialernes idealiserede og stiliserede sprogbrug Undervisningsformerne ligner ikke undervisningsformeren i andre sider af danskfaget. Undervisningen har som mål at bibringe børnene metasproglig viden om sprogsystemet først og fremmest. Hvad betyder det? Og er der noget forkert i det?

Skriv et postkort til en ven Individuel skriveopgave: Tid: ca. 12 minutter Skriv et postkort til en ven, I ikke har talt med i et stykke tid. I skal bruge postkortets forside (tekst, billeder, illustrationer m.m.) til at markere konteksten for skrivesituationen.

Skriv et postkort til en ven Gruppearbejde: Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver tekst skal i tale om flg. (inspireret af Bock og Cristensen 2011:100): Hvilken fremstillingsform er brugt? Hvad er formålet med teksten? I hvilken sprogbrugssituation (kontekst) optræder teksten? Hvad er tekstens særlige sproglige kendetegn? Giv 1-2 forbedringsforslag til skribenten

Tekst i kontekst – rammer for skriveopgaver (Jørgensen 2005) At lade eleverne skrive korte og overskuelige tekster At give faglige bindinger på skriveopgaverne At lade eleverne skrive på klassen på en sådan måde, at respons og samtale om teksterne kan finde sted umiddelbart At lade eleverne skrive i autentiske kommunikationssituationer så ofte som muligt

Den funktionelt orienterede sprogundervisning (Bock, Christensen 2011) Undervisningen i grammatik starter ovenfra Undervisningens genstand er tekster Sprogbeskrivelsen tager sit udgangspunkt i sprogsystemets muligheder for at skabe betydning Undervisningens former er både induktive og deduktive Undervisningens mål er viden om og færdigheder i kommunikation ” Hvad betyder det?

Den teoretiske forankring af de to sprogsyn

Strukturalistisk lingvistik Sproget består af tegn, der har en indholds- og en formside Ord er eksempelvis tegn Tegn er arbitrære: forbindelsen mellem de udtryk, vi har for fænomener og det indhold, vi forbinder med udtrykket, er vilkårlig Der er ingen logisk forklaring op, hvorfor ”hest” er den form, vi bruger for at betegne et forbenet stort dyr…

Tegn er arbitrære = hest

Tegn har en betydning på to niveauer Hest Krikke Fuldblod Alle tre har samme grundbetydning (denotative betydning), men ret mange forskellige medbetydninger (konnotative betydninger).

Tegnsystemer kan analyseres og forstås isoleret fra konteksten Sproget er tegnsystemer, der kan studeres isoleret fra den kontekst, sproget optræder i! Grammatik er i videste forstand et forsøg på at beskrive reglerne for hvordan vi kan bruge sproget (forbinde betydning med et udtryk) Når man beskriver regelmæssigheder for sproget, skelner man traditionelt mellem 3 komponenter: Semantik – ”det ord kan du ikke bruge i denne sammenhæng, det betyder noget andet!” Syntaks – regler for hvordan man kan danne sætninger og ordgrupper Morfologi – regler for orddannelse

Den strukturalistiske sprogpyramide Tekster Sætninger/led Ord Morfemer Grafemer Fonemer

Den kulturelle kontekst diskurser, som teksten indgår i den konkrete kommunikationssituation teksten genrer teksten deltager i kompositoriske og fortællemæssige forhold syntaktiske forhold - herunder tegnsætning sætningsledniveauet ord morfemer grafemer fonemer

Et funktionelt sprogsyn Strukturalistisk lingvistik: Sproglige udtryk (tekster) har en form og et indhold - F.Saussure, A.J. Greimas Systemisk funktionel grammatik af MAK. Halliday - Ja, men sproglige udtryk er aldrig kontekstløse! Sproget skal ses i forhold til den funktion det sproglige udtryk har i den givne kontekst!

Et funktionelt sprogsyn I dette perspektiv er sproglige udtryk handlinger - sproghandlinger, der har et Formål/ en funktion Disse sproghandlinger modtages altid i forhold til en kontekst: Den kulturelle kontekst Den sitationelle kontekst

Tekstlingvistikkens felt (Lis Holm) Pointerer grammatikkens rolle i forhold til at ”give ordene og teksterne liv” Sproget ses som en ressource, ”som vi sprogbrugere vælger elementer fra, når vi skaber tekst.” Ressource = ordforråd og reglerne for sprogbrug Valgmulighederne er mangfoldige, og det er ud fra de regler om sprogbrugen (grammatikken) at vi vælger og dermed kan variere vores sprog uendeligt – altså: Hurra for grammatikken!

Diskussion på holdet: hvad skal vi gøre? Hvad mener I?