Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske samarbejde omkring unge og uddannelse Og arbejdet i kommunerne ift særligt samarbejdet internt og med eksterne aktører DEL II – som udkommer op mod jul, Hvor vi ser på den bredere vifte af UTA tiltag og indsatser i udskolingen, overgangen fra grundskolen, på ungdomsuddannelserne og tiltage overfor unge udenfor uddannelse. Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Største uddannelsespolitiske udfordring: Polarisering Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende udd. Bagsiden af 95 % målsætningen Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt Flere unge farer vild i en ekspanderende ungdomsfase En opdragelseskultur under forandring – fra forældre til coach/supporter Polarisering Nye marginaliseringsformer – maveplaskerne og industriarbejderne Krisen – på godt og ond Den får de unge væk fra arbejdsmarkedet og ind på uddannelserne (VEnsyssel – MEN det gør ikke at de unge der så prøver lykken i uddannelsessystemet nødvendigvis lykkes med det. Langt størstedelen har haft prøver før og ikke lykkedes!!! Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Udfordringer i den kommunale indsats Den forvaltningsmæssige brudflade ifm, at de unge fylder 18 år Mgl koordinering af hjælpeforanstaltninger og individuelle støtteordninger Kontakt-kløfter ml. aktørerne omkring den unge og langsom sagsbehandling i kommunen Barrierer ift samarbejdet internt i kommunerne og med eksterne samarbejdspartnere Centrale udfordringer i det kommunale arbejde med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 18 år. I forbindelse med det fyldte 18 år flyttes ansvaret for den unge typisk fra én forvaltning til en anden. Det kan for nogle unge få konsekvenser på en måde, der truer med at sætte deres generelle trivsel og dermed også involvering i uddannelse og arbejde over styr vildtvoksende underskov af hjælpeforanstaltninger og individuelle støtteordninger for udsatte unge. i udgangspunktet positivt, mgl overblik og koordinering - risiko for, at nogle af de allermest sårbare og udsatte unge ’tabes’ i grænsefelterne mellem de forskellige professionelles arbejds- og ansvarsområder. Set fra den unges perspektiv, er det ligegyldigt hvor hjælpen kommer fra, og hvilken lovgivning den hører ind under. Det centrale er, at der er en gennemgående professionel voksen, som de unge har kontakt med og tillid til, og som kan og vil hjælpe, når der er brug for det Erfaringen blandt nogle unge og lærere på ungdomsuddannelserne er, at den kommunale sagsbehandling kan trække ud. Kræver indimellem kræves akutte indsatser og en direkte tilgang. OVERORNDET efterlades man med billedet af elendigt samarbejde inden UTA. barrierer af kulturel- og lovgivningsmæssig karakter, økonomiske barrierer og barrierer i forhold til frontmedarbejdernes engagement og involvering. Dette er nogle af de centrale udfordringer, som kommunerne står overfor i arbejdet med at nå 95 pct. målsætningen. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Udfordringer i uddannelserne Dreng, 9. klasse ”Altså jeg tænker bare…jeg skal bare have en uddannelse så hurtigt som muligt, så det ikke går galt. Fordi hvis jeg først ikke får en uddannelse, så går det jo først galt, fordi så er det rigtig svært at finde arbejde, og så til sidst så gider man ikke…(…) …og så bliver man bare sådan en, der sidder og dovner den derhjemme.” Og på den anden side: Samme dreng, efter frafald på Erhvervsuddannelse ”Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi at det synes jeg ik’, at jeg lærer noget af. Man kan jo sagtens klare sig, som sådan, ved at lære tingene ved at gøre dem. Fordi at man lærer bedst, hvis man udfører en opgave. Synes jeg!” De unge i meget høj grad taget uddannelsestanken til sig – de VED, at uddannelse er vejen frem, MEN ikke alle kan eller vil – det er meget ambivalent!! Mange af de unge, som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, er præget af en dybfølt skoletræthed, ofte nærmest ”skole-lede”, de vægrer sig mod det ’faglige’ Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Unge der udfordres i mødet med vores mange tilbud om uddannelse Unge der står af videnssamfundet Unge der er ’svære at nå’ Unge med uddannelsesfremmede baggrunde Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Hvad virker? Et øget samarbejde Helt gennemgående tilbagemeldinger fra alle niveauer og institutioner om at samarbejde virker Fokus flyttes fra den enkeltes arbejdsopgaver til den enkeltes rolle i den samlede indsats overfor den unge – større fælles ansvar Fra besværlige modstandere til vigtige samarbejdspartnere Hurtigere sagsbehandling Øgede muligheder for de unge Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Mulige barrierer for det gode samarbejde De fleste kan hurtigt blive enige om at samarbejde er godt…Men erfaringerne fra forsøgene vidner også om barrierer og dilemmaer: Kulturelle og lovgivningsmæssige barrierer Økonomiske barrierer Barrierer på frontmedarbejder-niveau Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

UTA tiltag i uddannelserne Tiltag i grundskolen og vejledningsaktiviteter Tilbud i overgangen fra grundskolen og videre Tiltag og indsatser på ungdomsuddannelserne Tiltagene har væsentlige overlap – der er mentorordninger både her og der og alle vegne Ligesom der er tiltag med, som er i periferien af UTA projektet – eks. EGU MEN inden i hører mere om de konkrete tiltag, er der en række overordnede tendenser i UTA arbejdet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Tendenser i UTA arbejdet på uddannelserne Fokus i UTA har været på ikke alene frafald, men også på grundskolen og overgangen Der er udviklet mange nye tilbud på kryds og tværs af uddannelsessystemet – for mange? Det er i høj grad rammer og strukturer der har været i fokus i UTA arbejdet Ungemålgruppen i UTA er typisk de socialt og psykisk sårbare unge og/eller ’praktiske’ unge og svarene på disse unges behov er individuelle forløb og ordninger AD 1: Det er der i høj grad fokus på i UTA – bliv ved med det!! Det er ikke alle steder der er det. AD 2: udvide samarbejdet mellem eksisterende aktører i overgangen (eks. 10. klassesTilbudene, produktionsskolerne, ungdomsskolerne). skabt en række nye muligheder for særlige forløb på ungdomsuddannelserne, overgangstilbud, kombinations- og brobygningsforløb mm. gode erfaringer med disse tiltag - behov for en bred vifte af muligheder Samtidig risiko for utilsigtet konsekvens uoverskueligheden for de unge, deres forældre uklarhed omkring, hvad hvilke forløb fører til, og i hvilken institutionel sammenhæng den unge har sit sociale tilhør Dyrt – ikke unge nok til alle tilbudene – melder nogen individualisering - underminerer det sociale tilhør, som undersøgelser peger på spiller en væsentlig rolle i forhold til fastholdelse kompleks og mangesidet arena forudsætter samarbejde - stiller store krav til medarbejdere AD 3: Samlet set peger gennemgangen og analyserne af UTA-projekterne på, at et helt centralt perspektiv i relation til at indfri 95 pct. målsætningen skal findes i udviklingen af det pædagogiske arbejde med de unge med henblik på at styrke deres såvel faglige som sociale og personlige læring og udvikling – og derigennem også øge deres motivation og drivkraft i retning af at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder konkret, at der er behov for et fokus på hvilke læringsformer og pædagogiske tilgange, der støtter op om de unges uddannelsesdeltagelse. Nærværende erfaringsopsamling peger samtidig på behovet for tid til at udfylde de lovgivningsmæssige rammer og rum til at udvikle og udveksle virkningsfulde og konkrete pædagogiske praksisser i arbejdet med de unge på tværs af institutioner. AD 4: Med de professionelles øjne er det særligt de socialt og psykisk sårbare unge, indsatser rettet mod disse unge er vigtige Også godt med praktiske forløb MEN der er også andre grupper af unge der kan være frafaldstruede OG de er stærkt individuelle SVARENE søges i de individuelle sær tilbud OG IKKE I de almene tilbud Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Generelle og gode erfaringer fra projekterne Normalisering af de særlige tiltag Gennemarbejdede tilbud Voksne der ’vil’ de unge Hurtig og smidig indsats Fra konkurrenter til samarbejdspartnere AD 2 Når tilbud til de unge udformes, må der tænkes længere end til at løse de umiddelbare problemer. Der skal også tages højde for, hvordan de involverede unge kommer videre. Der skal være elastiske muligheder for, hvornår og hvordan en overlevering til næste led i processen kan finde sted, og selve overleveringen skal være velforberedt og omfatte den støtte, der er nødvendig. (I det eksisterende system kan f.eks. et produktionsskoleophold være en rigtig god oplevelse, der bare ikke fører til noget og derfor fører ud i en ”dead end”). AD 3 UTA har vist at… AD 4 Så de unge ikke glider ud af systemerne AD 5 brug for mere samarbejde – inden for og på tværs af myndigheder, institutioner og alle de forskellige medvirkende. Mange af UTA-projekterne har netop hvilet på, at forskellige instanser og agenter omkring de unge må arbejde sammen for at løse de komplicerede situationer og medvirker til at få de unge igennem. Fx når erhvervsskoler, produktionsskoler og UU'ere arbejder sammen – eller lærere, vejledere, mentorer og sociale myndigheder. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Anbefalinger til kommunerne En ungdomspolitik og ikke mindst en sammenhængende og bred ungdomspolitik En politik og tænkning der fokuserer på ungdommen som et selvstændigt politik- og indsatsområde Centralt med et øget og mere smidigt internt samarbejde i kommunerne og med eksterne aktører Erkendelsen af ’det lange seje træk’, langsigtet indsats og tålmodighed Pkt 1 – det handler om alle dele af den unges LIV. tænke boligpolitik, integration osv – ikke for snævert initiativer ift uddannelsesfeltet – årsagen til Pkt 2 – Så det ikke drukner i børneområdet – og så det prioriteringsmæssigt tænkes som lige så centralt som ældrepolitikken Pkt 3 Til trods for at arbejdet med målsætningen endnu ikke har ført til, at en øget andel af unge gennemfører en ungdomsuddannelse, anbefales det at fortsætte udviklingen i retning af et øget og mere smidigt internt samarbejde i kommunerne og med eksterne aktører. På baggrund af  undersøgelsen vurderes det, at der i høj grad er tale om indsatser, der på sigt må forventes at give resultater i form af en øget gennemførelsesprocent Det anbefales, at man på kommunalt plan arbejder parallelt med at udvikle det interne og eksterne samarbejde. Det interne samarbejde mellem de involverede kommunale enheder og det eksterne i relation til samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører  Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Anbefalinger til uddannelserne Grundskolen savnes flere steder i arbejdet Behov for diskussion af uddannelsessystemets indretning mhp. bedre overblik og koordinering af tilbudsjunglen Behov for øget fokus på, hvad der pædagogisk set ’gør en forskel’ i de enkelte projekter og indsatser og dernæst på, hvordan disse erfaringer kan kvalificeres, udvikles og udveksles mellem forskellige institutioner og læringssammenhænge. Øget fokus på hvordan almene og ikke individuelle tiltag kan fastholde sårbare og ’praktiske’ unge Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

UTA – to be continued – nye mål Dilemma: behov for storvask i de mange ordninger, regler, lovgivninger etc. – forenkling er nøgleordet, MEN der er behov for en bred vifte af muligheder Tage hånd om ændrede forudsætninger for de unge – krisen, den truende arbejdsløshed, polariseringen, store drømme Tid til udvikling og udveksling af konkrete pædagogiske praksisser Bedre rammer for det daglige møde mellem undervisere, fag og de unge – back to basic Noemi Katznelson, nka@dpu.dk