Lærings- og praksisfortællinger:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Børns sociale liv med digitale medier
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
James Bond går tur i en park...
Introduktion til PECS på Lysholm
Lærings- og praksisfortælling
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Forædremøde den
God trivsel = God læring
Nørrebros erfaringer med aktiviteter i et heterogent kvarter Børnearbejdet i Nørrebro Taekwondoklub.
Pronominer/Stedord (Fornöfn).
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Børn, bevægelse og motivation
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Jeg støtter barnet ved:
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Læringshistorier Og pædagogisk praksis.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Relationer – Omgangstone
Læreplaner i Højvangen
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Disposition Præsentation af emne Mobning
Lærings- og praksisfortælling
Lærings- og praksisfortælling
Lærings- og praksisfortælling
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
 H står for  U står for  L står for  E står for  N står for  HUMOR  UDELIV  LEG  EMPATI  NÆRVÆR.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Relations kompetencer
Jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Prinsesse Arabella blander farver
Den lille gule pige Kulturelle udtryksformer og værdier
Hvorfor græder du, Lille Bjørn?
BOG : Kulturelle udtryksformer og værdier
Den pædagogiske læreplan
Badmintonsportens hjælpetrænerkursus 1
Bogens titel: ”Okay!”. Uge 19 til uge 25, 2018
Præsentationens transcript:

Lærings- og praksisfortællinger: Mål og temaer fra den pædagogiske læreplan Lærings- og praksisfortællinger: Sociale kompetencener Vi vil styrke børnenes evne til at omgås hinanden og andre mennesker. Det vil vi gøre ved at styrke deres: Måde at omgås hinanden i sociale sammenhængende, det vil sige styrke deres evner til at udvise tolorance, empati og respektere retten til at sige til og fra. Venskaber indbyrdes Anerkendelsen af hinandens forskelligheder Evner til at håndtere konflikter Krop og bevægelse Nina laver trin for trin: Børnene sidder ién lang række. De er ivrige og vil se; ”hurtig hund”. Børnene følger Nina henvisningerne; ”Op at stå, ned at sid, lig på maven også på ryggen”. (opvarmning). Børnene griner, og nogle sætter spørgsmålstegn, til hvorfor de skal røre sig. Derefter tager Nina hånddukkerne; stop op snegl og hurtig hund op, hvorefter børnene hilser på dem. Nina laver et dukketeater for børnene, hvor de lærer hvordan man siger fra, når nogle kalder dem ét øgenavne. Børnene sidder og lytter opmærksomt på hvad Nina siger. Efterfølgende tager Nina nogle arbejdskort op med billeder af nogle børn. På billedet er der en dreng, der gør en pige ked af det ved at kalde hende øgenavne, Nina snakker ud fra billederne og spørger ind til børnenes følelser når de ser på billederne og hvad de kan sige, for at de ikke selv bliver ked af det, der gives redskaber til hvordan børnene får sagt fra. Redskaberne er: Slap af Sig ” jeg bliver ked af det, når du Kalder mig et øgenavn”. Sig ”hold op med det”. (Tæl til 10) Nogle børn lytter opmærksomt og snakker med Nina om billederne. Andre er begyndt at sidde uroligt og sidder og piller tær og snakker med siddemakkeren, og nogle sidder og leger med sutsko og hvad der ellers ligger foran dem. Børnene virker ikke ligeså motiveret, som da Nina begyndte med trin for trin. Nina giver nu hvert enkelte barn et øgenavn og lærer dem at sige fra over for hende, et barn begynder at græde, da Nina giver hende et øgenavn og vil lærer hende at sige fra. Hun får sagt fra og sidder nu og kigger på de andre. Da Nina er ved at være færdige med hele rækken, giver børnene øgenavne til Nina, hvorefter hun får sagt stop til dem. Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Kulturelle udtryksformer Værdipolitikken: Respekt for sig selv Respekt for andre Respekt for andres ting.

Analyse og Refleksionsredskab Analyse og refleksion – hvad ser vi? Vi skaber et fælles forum hvor børnene i samarbejde, hjælper hinanden til at forstår hændelsforløbet i Ninas teaterstykke og skelne mellem bemærkninger der er ment som morskab og bemærkninger der er ondskabsfulde Vi ser engagerede børn, der får bevægede sig og derefter får ro på til at lytte opmærksomt til forløbet. Vi ser også at nogle børn hurtigt mister interessen for historierne og snakken. Hvad skal vi fokusere på fremover? (læreplanstemaer/dele af temaerne) At der er behov for at vi jævnligt gennemgår den slags processer. Hvad har vi lært? Børnene har lært: Børnene har lært at forstå og bruge færdigheder til at håndterer drillerier og at blive kaldt øgenavne. De trænet selvkontrol. Børnene lærer at anerkende hinandens forskelligheder. Børnene får evner til at håndtere konflikter. Vi voksne har lært: Vi har lært at gruppedannelsen var for stor. At man måske skal lave et teaterstykke, med brug af voksne/børn eller forsætte med bamserne gennemgående i forløbet, samtidig med man snakker udefra billederne, i stedet for kun at snakke ud fra billederne. Så indlæringen sker mere spændende. Vi har lært at man skal tage hensyn, til hver enkelte barn inden man sætter barnet i en situation som det ikke magter (henvisning til pige der græder)