Temadag i Skive 28. september 2010 It og læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

Hvordan læser vi en hjemmeside?

Læsning  Tidligere:  Lineær læsning  fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og  Informationssøgning  fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

Hvordan læser man en hjemmeside?  Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

Hvad så I?

Hvad så I?

Hvordan orienterer vi os?  Hvad husker vi?  Hvor kigger vi først?

Orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

VISUEL GRAMMATIK  Skærmen er det dominerende sted for skrift  Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen som et billede  Den skriftlige tekst skal nu se godt ud  Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede  Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes end den skriftlige tekst på bog ;-)  Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress

VISUEL GRAMMATIK  Grammatik  Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.)  Betydende elementer  Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt)  Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.)  Afstande  Farver, skrifttype og –størrelse osv.

Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster?  Bogens tekster er oppe-fra-og-ned- orienterede.  Man kan skimme og nærlæse.  Fra øverst til venstre til nederst til højre.  Man kan læse lange tekster  Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.  Skærmens tekster er centralt orienterede  Man kan ofte ’gøre noget’ med dem  Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra  Man skal ofte vælge tekster fra  Osv.

Læseaspekter, surfing  At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer.  At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster  Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc.  At kunne forestille sig et ”rum bag et link”  dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Indholdslæsestrategier

Surfesøgning – er læsning

Surferens faglighed  Eks.  Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark  Jeg vil gerne vide mere om trækfugle.  Jeg kigger på og

Fugle-net.dk

Fugleognatur.dk

Forberedelse og navigation  Vide noget for at få noget at vide  Analysere hvordan en side er bygget op  Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

Struktur

Fra abstrakt til konkret – og omvendt  Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke kategorier er det en del af?  Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete spørgsmål en del af det?  Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål…  Og det er skolens altomfattende opgave!

Sitemap  Mål: At kunne forestille sig sitets struktur  For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre  Et sitemap er producentens konception af sitets emne  Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave  Metode:  Tegne sitemaps af andres hjemmesider  Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge dem.

Navigation  Hvad sker der hvis jeg klikker hér?  Hvor er jeg nu henne?  Hvordan kommer jeg tilbage?  Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af?  Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

Navigation – i undervisningen  Hvem finder først…?  Hvordan gjorde vi?  Hvad gjorde vi galt?  Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

Eksempel  Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense.  Eleverne er selv med til at planlægge turen.  Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet.  Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske.  De klikker sig ind på Fyrtøjet ( )

 Sofie:Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.  Janne:Eventyrskolen. (Kører musen op og ned overbøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop…  Sofie:Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise).  Søren:Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).  Janne:Hvad skal vi så?  Sofie:Skal vi prøve nyheder?  Janne:Ja, det kan vi godt.  Søren:Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

Surfesøgning fordrer at man… 1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart a. hvad man vil eller skal finde, og b. hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

 Læreren kommer gruppen til hjælp:  Er der andre ord for ansigtsmaling?  Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke.  Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke?  Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater...  Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden?  Eleverne kigger igen på siden…

Surfesøgning fordrer at man… 1. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan a. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og c. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

 Søren:Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).  Sofie:Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil).  Søren:SÅ! Nu har vi fundet det!  Lærer:Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet?  Sofie:Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

Surfesøgning fordrer at man… 1. Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) a. ved at prøve sig frem, og/eller b. ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder •vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, •vurdere den nære kontekst til et link.

At læse – og at lade være!  Navigation er:  At vurdere hvad der er bag et link  At kunne fravælge tekster – så hurtigt som muligt!  At danne sig et hurtigt overblik over en side  Hvor er den information jeg forventede at finde?  Var det alligevel ikke her?  At vurdere informationen  Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært?  Hvordan kommer jeg videre?

At læse (indtil videre…)  Læs med formål  Hvad er mit formål?  Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal bruge – og så videre  Læs foreløbigt  Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

Metoder til at læse og lade være  VØL:  Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært  Forberedelse  Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale  Mindmap og trædiagram  Skriv ned hvad du vil vide  Hvad skal du bruge det til?  Hvor tror du, du kan finde det?

Undervejs  Proces  Skriv ned hvor du har været (af gode steder)  og hvilke typer tekster der var tale om  Leksikon  Fagtekst  Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?)  Spørgsmål/svar  Diskussion  Personlig oplevelse/tilgang  Reklame/omtale af vare  Hvad du har lært  Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

Forstår du hvad jeg siger?  Forståelse  Er der ord du ikke forstår?  Er der sætninger du ikke forstår?  Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår!  Spørg dine kammerater – og din lærer!  Lav en ordbank  Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser  Forklar en kammerat hvad du har læst/lært  Learning by teaching  Opdager huller i forståelsen

Referencer  Hvor kommer din viden fra?  At kopiere/plagiere er at stjæle  At referere er at give – også til dig selv  Kan du stole på dine kilder?

Og helt almindelig faglig læsning

Faglig læsning – en ny opgave  Læsning i alle fag – faglig læsning  Udvikling af læsestrategier  Vurdering af en teksts egnethed  Forberedelse til læsning  Støtte under læsning  Faglig læsning – en ny opgave  For børn!

Skrivning med it – et eksempel Autentisk kommunikation

Skrivning i kommunikative sammenhænge  Breve til og fra bedsteforældre  3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre.  En del går i gang med krum hals.  Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften.  Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

Peter har fat i den lange ende  For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om.  Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

Forfra  3. a arbejder med samfundskendskab  For at udvikle en dybere forståelse af det samfund de lever i  og derigennem blive i stand til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage til dette samfund.  De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages.  Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen.  Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver s til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

Skrivning med mål  Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres bokse og går i gang med at læse.  Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad Sælger Holder styr på ting og mennesker Passer på og underviser

Læsning med mål  Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for.  De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

 Skrivning med mål  Læsning med mål  Fokus i læsningen  Abstraktion - generalisering  Funktionel skrivning og læsning  Autentiske situationer Hvorfor er det smart?

Hjemmeside i det små  Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme.  Hun lægger oversigten på hjemmesiden.  Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden.  De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store.  Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

Kommunikationen fortsætter  Tredje dag sender eleverne endnu en til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside.  Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

 Skrive til interesserede modtagere  Genren gives af den autentiske situation  Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at blive rettet. Hvorfor er det smart?

Fuldtekstsøgning – er også læsning

Find noget om emuen…  Lad os gå på og finde ud af  hvad spiser emu-fuglen?  hvor hurtigt kan emu-fuglen løbe?

Google: Fuldtekstsøgning  Google  I princippet en kopi af hele internettet  Finder de sider søgeordene optræder på  Læsning af potentiel tekst  Søg med nøgleord, ikke emneord

Nøgleord Emneord  Er karakteristiske ord i teksten  Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Fx: brændehugger, brødkrummer, heks, pandekagehus, Hans, Grethe.. Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gule sider: vvs, læger, speciallæger – madvarer, rejsemål, eventyr, navne

Søgeoperatorer i Google  -ordFinder sider hvor ordet ikke optræder.  stave-ordFinder sider med stave ord, stave-ord og staveord.  ”flere ord”Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge  ”bliver * år”* repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år  1450…1470Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes  site:urlFinder alle sider på hjemmesiden med adressen url  +/AND… behøves ikke i Google, for det er underforstået

Fragmentlæsning

At vælge fra og måske til  Fragmentoverblikslæsning  for at vælge fra  for at finde nye søgeord  Fragmentlæsning  for at vælge til  ved at vurdere en potentiel tekst

Var det det jeg søgte?  Overblikslæsning  Fokuslæsning  Skimning  Nærlæsning  Læsning af layout, design, struktur, professionalisme  Kritisk læsning

Overblikslæsning

Vurderingsprocessen  En overblikslæsningsfase  hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.  En nærmere undersøgelse  hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier:  Omfang,  æstetisk fremtrædelse,  tekstens fokus,  overskuelighed, og  tilgængelighed.

Spørg eksperten   Hvor gamle bliver emu-er?

Læseaspekter, fuldtekstsøgning  Læse en potentiel tekst  Fragmentoverblikslæsning  Fragmentlæsning  Overblikslæsning  Fokuslæsning  Kritisk læsning

Livet på nettet...

Svindelforsøg

Integrerede reklamer  På nettet er der ingen regler for adskillelse af redaktionelt stof og reklamer.  Den eneste måde man kan tjene penge på for tiden på nettet, er reklamer.  Alt det redaktionelle stof har i den forstand ét formål: At få dig til at klikke på en reklame

Fugleognatur.dk

Er reklamerne godkendt/blåstemplet?  Eleverne må lære at skelne mellem redaktionelt stof og integrerede reklamer

Opdragelse til forbrug

Hvad kan vi stole på?  Norman Fairclough: Kommunikation teknologificeres  Er det suspekt?  Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at eleverne opøver mistænksomhed som grundtilgang til tekster

Kommunikative kompetencer må i centrum!

Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?