Strukturændringer og den lægelige videreuddannelse i Region Midtjylland Direktør Ole Thomsen PLK-temamøde, den 29. marts 2011

2 ▪ Agenda 1.Omstillingsplanen kort fortalt 2.Fremtidens sygehusstruktur i Region Midtjylland 3.Særligt om ændringerne på det somatiske område 4.Positiv betydning for den lægelige videreuddannelse 5.Udfordringer for den læge videreuddannelse 6.Regionernes krav til lægelig videreuddannelse

3 ▪ Udfordringer på sygehusområdet  Mange faktorer driver udviklingen…  Demografi  Teknologisk udvikling  Lægefaglig specialisering  Knappe økonomiske ressourcer  Krav om mere effektiv udnyttelse af apparatur, bygninger og personale  Central regulering (specialeplan, kvalitetsfond, patientrettigheder mv.)  … Vækst på 6% årligt – men kun økonomi til 4%!

4 ▪ Udgangspunkt for omstillingsplanen  Nødvendigt med strukturelle tiltag for at reducere driftsomkostningerne  Ændringerne skal understøtte både en høj kvalitet i behandlingen af patienterne og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne  Hensyn til nærhed og tryghed  Samarbejde med praksissektoren og kommunerne  Aktiviteten skal holdes i forhold til den forudsatte basislinje  De administrative enheder og servicefunktioner skal bære en forholdsmæssig stor andel af besparelserne

5 ▪ Hvad endte det med? OmrådeBesparelse (mio. kr.) Somatiske hospitaler-182,0 Hospitalsfusioner-35,0 Omlægning til sundhedshuse-31,7 Primær sundhed (opsigelse af aftaler)-45,0 Psykiatri-25,9 Administration-47,5 Ny dyr medicin og nye behandlinger-61,0 Samhandelskontoen-83,7 Puljer og reservation+56,2 I alt455 mio. kr.

6 ▪ Region Midtjylland efter omstillingsplanen  5 bæredygtige akuthospitaler  1 Center of Excellence med fokus på medicinske patienter  Sundhedshuse og akutklinikker på de mindre matrikler, som har større afstand til akuthospitalerne. Fokus på telemedicinsk behandling og patientuddannelse.  Et stærkt præhospitalt beredskab med sundhedsfaglig visitation fra vagtcentralen  Et forpligtende samarbejde med kommuner og den primære sektor

7 ▪

8 ▪ Besparelser på det somatiske område  Kvalitet ved samling på færre og større matrikler  Stærkere faglige miljøer  Altid speciallæger i vagt  Bedre udnyttelse af dyrt apparatur  Spare på beredskaber og vagtlag  Mere robust rekruttering og uddannelse  Øget samarbejde mellem hospitalerne (fællesfunktioner)  Stramme økonomiske forudsætninger (75/25)

9 ▪ Besparelser på det somatiske område  Samling af funktioner  Urologi fra Randers til Skejby  Samling af reumatologien i to centre (Århus og Silkeborg)  Samling af gyn/obs. på 5 matrikler  Samling af Øre-næse-hals i Århus og Vest  Samling af Onkologi i Århus og Vest  Mammakirurgi fra Vest til Viborg  Klinisk immunologi samles i Skejby  Reduktion i medicinske senge (Århus og Viborg/Silkeborg)  Effektivisering som følge af benchmarking  Billeddiagnostik, neurologi, klinisk biokemi

10 ▪ Positiv betydning for videreuddannelsen  Samling af funktioner og stabilisering af økonomi og rekruttering  Stærkere faglige miljøer giver bedre uddannelsesmuligheder  Alle patientbehandlingssteder er mulige uddannelsessteder – ingen er for små i patientgrundlag  Flere speciallæger i færre enheder giver mindsket risiko for ustabile uddannelsessteder  Færre steder med døgnbetjening giver mindre vagttid og dermed også større ressourcer i dagtid, herunder til uddannelse  Færre enheder giver større ligeværdighed i rekruttering  Strukturbesparelser frem for grønthøsterbesparelser giver større sikkerhed, bedre stabilitet og dermed også større overskud på afdelinger – herunder til uddannelse

11 ▪ Udfordringer for videreuddannelsen  Reduktion i antal medicinske senge  Effektivisering som følge af benchmarking  Omstilling til ambulant behandling  Funktionsdeling elektiv / akut udredning og behandling  Udvikling af akutområdet  Teamdannelse, tværfaglighed og multidisciplinær behandling  Tværsektorielle forløb

12 ▪ Udfordringer til videreuddannelsen  Omstilling til ambulant behandling og kortere patientforløb  Udviklingen er den samme alle steder og fortsætter  Større intensitet i patientforløb og større effektivitet kræver større intensitet og effektivitet i videreuddannelsen  Mere uddannelse i ambulatoriet frem for i sengeafdelingen  Speciallægen i front er både nødvendig og ønskelig, men det er ikke det samme, som at speciallægen overtager al behandling – en øget rolle for speciallægen som supervisor  Krav om hurtigere kompetenceudvikling hos den enkelte læge for at kunne bidrage mere effektivt  Krav om, at kvaliteten sikres af behandlerteams med speciallægen lige bagved den yngre læge

13 ▪ Udfordringer til videreuddannelsen  Videreuddannelsen finder sted i de rammer, som sundhedsvæsenet har. Når disse ændres, må uddannelsen følge med  Funktionsdeling, herunder etablering af akutafdelinger og særlige elektive enheder kræver ændring af uddannelsens tilrettelæggelse  Afdelingsstrukturer tilrettelagt efter patientforløb i stedet for specialetilknytning kan kræve omlægning af både forløb og tilrettelæggelse af arbejdet  Udvikling i behandlingstiltag og muligheder kræver hurtig omstilling af målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer etc.  Kommunernes sundhedsopgaver, sundhedshuse og nye rammer for arbejdet i almen praksis skal indtænkes i uddannelsen fra studiet og fortsætte i videreuddannelsen

14 ▪ Regionernes krav til videreuddannelsen  Patientsikker og effektiv uddannelse  Accelererede uddannelsesforløb  Færdighedstræning i vekselvirkning med klinik  Omstillingsparathed  Hurtig reduktion eller øgning i dimensionering afhængig af efterspørgsel  Ændringer i takt med patienters og sundhedsvæsenets behov frem for fastlåsning i specialets tradition, også når kompetencekrav fastlægges  Fleksibilitet  Differentieret mødetid og arbejdstid  Uddannelse i et funktionsdelt sundhedsvæsen på tværs af afdelinger og matrikler  Patientforløb frem for specialet i fokus

Tak for ordet Direktør Ole Thomsen PLK-temamøde, den 29. marts 2011