Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Anerkendende refleksion
Skoleparathed.
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
I dag er temaet Visualisering
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
- gennem Marte Meo metoden
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
God trivsel = God læring
Er mit barn klar til skolestart ?
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
Jeg støtter barnet ved:
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Projektlederens rolle(r)
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Kommunikation mellem mennesker
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Udfordrende elever 8.oktober 2014 kl del 2
Læring i et vejledningsperspektiv
Omgangstone og kollegialitet
Cand.pæd. og exam. eksistentiel psykoterapeut (PI)
Program - ICDP International Childhood Development Program
Vejlederens kommunikation
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op
Lærerprofessionen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Relationskompetence – hvad er det?
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Lærings- og praksisfortælling
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
DIDAKTIKLABORATORIE Et laboratorium der arbejder med at udvikle et planlægningsværktøj. ”Et værktøj”, der kan hjælpe os til at se, hvordan Ord som ”Leg-
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Hvordan er dit samspil med børnene? Ballerup den 31. oktober 2010 Psykolog Peter Westmark
Målrettet kommunikation
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
…………Skal blive så dygtige som de kan
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Ansvarlig.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed, at den voksne er følelsesmæssig tilgængelig, glad for barnet og viser glæde og entusiasme for samværet. Den følelsesmæssige kommunikation skaber udtryk for mange relationelle følelser: glæde, vrede og sorg. En spejling giver barnet selvværd. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen det er sammen med Ideer til hvad du kan gøre Overvej hvordan du selv praktiserer tema 1 Hvordan reagerer dit barn?  Hvordan tror du, at et barn som bare møder ligegyldighed og negative følelser fra sine nærmeste vil reagere?  Hvilke egenskaber sætter du mest pris på hos dit barn? Hvordan kan du gøre dit barn glad?

Samspilstema 2: SE Juster dig efter barnet og følg dets initiativ. I samspillet med barnet er det vigtigt at være opmærksom på barnets ønsker og handlinger, følelser og kropssprog, til en vis grad følge barnets initiativ og vise interesse for det, barnet er optaget af. Barnet vil opfatte, at den voksne værdsætter dets initiativer, når der svares på dets udspil. Det er vigtigt for udviklingen af barnets selvfølelse, at det får lov til at følge egne udspil og ikke altid påduttes aktiviteter fra andre. Pas på ikke at køre for hurtigt frem og ”tromle” barnets initiativer ned. Giv også det langsomme barn tid. Lige så vigtigt det er at handle på barnets initiativ, lige så vigtigt er det at vente, fordi pausen giver barnet tid til refleksion. Ideer til hvad du selv kan gøre: Overvej hvordan du selv praktiserer dette tema. Læg mærke til hvordan reagerer dit barn, når du justerer dig efter det og følger barnets udspil? Prøv at overveje hvordan vil et barn der aldrig får besvaret sine udspil, indrette sig og opføre sig?

Samspilstema 3: LYT Tal med barnet om det som optager det og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale. Prøv at overvej, hvad det betyder for dig, at andre vil lytte til, eller interessere sig for noget, du er optaget af?? Alle børn har brug for samtaler. Gennem samtaler trænes blandt andet turtagning og tilknytningen. Lærer barnet dialogen – at snakke sammen – have noget sammen Barnet bliver anerkendt som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Barnet bliver en ligeværdig partner. Den voksnes udspil, at ville barnet noget, er en anerkendelse af barnets verden som værende rigtig - og dermed barnet som person. Lærer barnet at have interesse for dets omverden. Ideer til hvad du kan overveje: Hvornår viser du dit barn interesse? Hvilke af barnets initiativer viser du interesse? Kan du vise interesse uden at dømme/vurdere om det barnet gør eller siger, er rigtigt eller forkert?

Samspilstema 4: Ros barnet for det, som det magter og anerkend barnet for at være den det er Når den voksne gør barnet opmærksomt på, hvad det kan præstere oplever barnet at være accepteret og kompetent. Ved at bekræfte det, barnet magter at gøre, understøttes udviklingen af en sund selvtillid – tillid til egne evner. Barnet vil gerne gøre mere af den adfærd, det får ros for – det er dejligt at få ægte ros. Det er dejligt at mestre og få kompetencer. Barnet får både selvtillid (troen på at jeg kan) og selvværd (troen til at være noget særligt). Barnets gå-på mod og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Anerkendelse er ’psykologisk ilt’. Gennem anerkendelse lærer vi at blive selvstændige individer. Vi tør folde os ud, som det menneske vi er på godt og ondt. Vi tør have vores egen mening og respektere andres.   Ideer til hvad du kan overveje: Hvad roser du dit barn for? Hvornår giver du ros til dit barn ? Hvordan viser du / giver du barnet anerkendelse?

Samspilstema 5: FANG Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så I har fælles oplevelse af omverdenen Du hjælper dit barn med at fokuserer dets opmærksomhed, gør det nysgerrig på omverdenen, hvilket er grundstenen i al læring. Du lærer barnet at være sammen om noget fælles Barnet får erfaring med at dele oplevelser og erfaringer med andre mennesker, at udveksle tanker og følelser – at samarbejde Fælles opmærksomhed er en forudsætning for, at den voksne kan formidle erfaring Barnets måde at have fælles opmærksomhed udvikler sig i takt med barnets øvrige udvikling. Prøv at lægge mærke til følgende: Hvordan er du opmærksom på at indpasse dig efter barnets respons? hvordan er du i stand til at regulere mængden af indtryk efter hvad dit barn kan magte? Hvornår tager du initiativ til fælles opmærksomhed? Kan det både være dig og barnet, der tager initiativ?

Samspilstema 6: FASTHOLD Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at tale om den og ved at vise følelser og entusiasme. Når du har barnets opmærksomhed, så sæt ord på det i oplever sammen. Det kan både være det I gør sammen og hvordan det er at være sammen. Du hjælper dít barn med at fastholde opmærksomheden og huske oplevelsen, når du selv viser følelser og entusiasme - er tilstede i oplevelsen. Du hjælper dit barn til at fortolke omverdenen, så den bliver forståelig og meningsfuld. Ved at den voksne beskriver, giver navn og viser følelser for det, der opleves sammen, vil oplevelsen blive betydningsfuld for barnet og udvider barnets opmærksomhed til koncentration. Det er ikke nok, at barnet ser og oplever ”på egen hånd”. For at oplevelserne skal give mening, må der ske en formidling gennem omsorgspersonernes beskrivelser og følelsesmæssige reaktioner. Barnet har brug for en ”oversætter”, for at omverdenen kan opleves som meningsfuld. Prøv at lægge mærke til hvordan du: Kan fange dit barns interesse om noget du selv er optaget af. Viser glæde og entusiasme, når du oplever noget sammen med dit barn. Hvornår du på en positiv måde sætter ord omverdenen, gør den forståelig for dit barn.

Samspilstema 7: FORBIND Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet Nå de voksne forklarer og sammenligner med tidligere erfaringer lærer barnet. De nye oplevelser eller viden knytters til den viden barnet allerede har. Vi hjælper på denne måde barnet med at danne nye sammenhænge og forståelser. Gennem vores uddybelse og forklaring overskrider vi og går ud over det, barnet oplever her og nu. Et væsentligt bidrag til barnets intellektuelle udvikling. Der sker en justering i zonen for nærmeste udvikling. Den voksne griber barnets læreproces og udvider den. Der foregår læring om faktuelle ting og social medlæring. Der er læring i AL samspil – både det den voksne gør og siger samt ikke gør og siger. Prøv at lægge mærke til: I hvilke situationer du giver barnet ny viden måske knyttet an til noget barnet allerede ved. Kan du finde nye situationer hvor det vil være oplagt at forklare, udvide barnets viden og erfaringer? Er der særlige aktiviteter eller situationer, hvor det er oplagt at bruge dette tema?

Samspilstema 8: Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og planlægge sammen Du påtager dig forældre- eller lederskabet på en positiv, proaktiv måde. Barnet kan være tryg ved at du har 'har styr på' verden og hjælper det til at regulere farten - navigere i verden på den gode måde. Du afgrænser dig selv, tydeliggør overfor barnet hvad det har at rette sig efter, samtidig med at du giver barnet retten til at have sin egen mening eller opfattelse - måske være uenig med dig? Du er selv rollemodel og viser barnet de skrevne og uskrevne kuturelle normer og regler, som gør det let for barnet at indgå i mange sociale sammenhænge. Den voksne skal have fokus på egen selvafgrænsning: Dvs. at sætte sin grænse på en ordentlig måde Prøv at læg mærke til: Hvordan du påtager dig lederskabet på en ligeværdig måde? Hvordan sætter du grænser, når du er træt eller vred? Kan du i højere grad guide dit barn på en positiv måde i hvad det må eller skal, istedet for at italesætte alt det barnet ikke må eller skal?